Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel traver valde. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel traver valde. Sortér efter dato Vis alle opslag

01 oktober 2024

"Traver Valde". (Efterskrift til Politivennen)

Mariager.

"Fint" Besøg i Arresten.

Den landskendte Indbrudstyv Valdemar Andersen, ogsaa kaldet "Traver-valde", har efter en kort Tids Ophold i Terndrup været overflyttet til Mariager, hvor man bedre kunde passe paa ham. Han har ialt været straffet 9 Gange, og nu er han bleven overflyttet til Vridsløse for 4. Gang under Ledsagelse af 2 Politibetjente, hvem han lovede, at de aldrig skulde faa ham levende dertil - men nu er han der.

(Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 28. juli 1920).


Traver-Valde som Forligsmand.

Da der sku' de kæles for Hunden.

Traver-Valde, hvis Navn paa Mandtalslisten er Valdemar Petersen, er en meget kendt Mand i det København, der slaas. Traver-Valde har mange Kræfter og en rig Erfaring med Hensyn til Slagsmaal, saaledes at hans Træfsikkeihed er ganske fænomenal.

Men det er jo forbudt at give andre Mennesker, selv om de er nok saa modbydelige, "Farvetryk" i Ansigtet saa vel sent paa Kioppen, og derfor har Traver-Valde Gang paa Gang maattet bøde til Politikassen for sine mange Kræfters Skyld.

Bøderne voksede hver Gang, og Traver-Valde blev tilsidst noget betænkelig ved Situationen. Han elsker Friheden og var ked af, at det varede saa længe med at afsone Bøderne.

Derfor forsøgte han ogsaa at beherske sig, og det lykkedes ham ogsaa den første Gang, han var udsat for Fristelse.

Det var i en Beværtning i Vestergade.

Ved et Bord sidder Traver-Valde og hans Kæreste og ved Bordet ved Siden af sidder en ung Mand, Neergaard-Jacobsen, der er Kontorassistent paa Flydedokken. Neergaard-Jacobsen kan ikke lade Traver-Valdes Pige sidde i Fred. Han klapper hende paa Laaret og paa Barmen, og Traver-Valde bliver meget fornærmet. Han har Lyst til at slaa, men husker paa de store Bøder og viser en enestaaende Evne til at beherske sig: han slaar nemlig ikke, men bruger Mund.

Neergaard-Jacobsen slaar imidlertid, og Traver-Valde faar for første Gang i sit Liv et Par "blaa øjne".

Politiet faar Nys om Historien, og Traver-Valde tilkaldes til Forhør. Han føler sig som en Konge, som en Gud. Han staar for første Gang i sit Liv som en Slags Anklager. Det er herligt, og en Følelse af Lykke risler gennem ham, da han hører, at Neergaard-Jacobsen faar en Bøde paa 100 Kr. for at have slaaet ham.

Den unge Mand vedtager glædestraalende Bøden:

- Nu vil min Far sende mig 500 Kr., fordi jeg, ene af alle, har vovet at lægge Haand paa Københavns værste Slagsbroder, sagde han.

Men den Selvbeherskelse, som Traver-Valde havde vist i den første Sag, udviste han ikke i den anden, som i Gaar var til Behandling hos den hjemvendte Dommer Oluf Bang i Byrettens 1. Afdeling for Politisager; men hans Selvbeherskelse fra det første Tilfælde kom ham svært til Hjælp.

Sagen i Gaar drejede sig om Efterspillet fra en Frokost paa Hotel "Metropol".

Traver-Valde havde mødt en af sine gamle Venner, Randersdrengen, og de havde hver sin Kæreste med. De fire blev enige om at spise Frokost paa Hotel "Metropole".

I en Kæde omkring Halsen bar Traver-Valdes Udkaarne en lille Glashund. Den faldt Renders-Drengens Pige for Brystet. Hun klappede "Hunden", legede med den, talte til den og om den paa en saadan Maade at baade Traver-Valde og hans Gemalinde blev meget fornærmede.

Det begyndte med et større Mundhuggeri mellem de to Kvinder, der begge var meget rappe i Munden. Traver-Valde vilde optræde som Forligsmand, men hans Talegaver slog ikke til overfor de to Damer, hvorfor han maatte gribe til sin knyttede Haand, som han plantede i Ansigtet paa Fredsforstyrreren, der derved kom til at eje et Par svulmende blaa Øjne.

I Gaar var de to Damer og Traver-Valde altsaa i Forhør.

De to stod i Skranken og anvendte et Sprog, der fik mangen en Tilhører til at blegne.

Dommer Oluf Bang hørte taalmodigt herpå ,og da han havde sat sig ind i Sagen, permitterede han de to Damer og idømte Traver-Valde en Bøde paa 40 Kr.

(Klokken 5 (København) 18. januar 1922).


Han holdt Smugkro.

En god Bekendt af Københavns Politi, Valdemar Petersen, kaldet Traver-Valde, har faaet en Bøde paa 800 Kr. for at have holdt Smugkro i sin Lejlighed.

(Isefjordposten 26. januar 1929).


Smugkrovirksomhed som Næringsvej.

Værten fik en Bøde paa 1000 Kroner.

Som omtalt har "Translatør" Vald. Petersen, der i et vist Samfundslag er bedst kendt under Navnet "Traver-Valde", i den senere Tid haft adskillige Sager til Behandling vedrørende sin Virksomhed som Smugkrovært. I Ejendommen i Peder Hvidtfeldsstræde havde han indrettet nogle Lokaler, der gæstfrit bød Nattevandrere Velkommen i forholdsvis hyggelige Omgivelser.

Senest blev han ved Landsretten idømt 600 Kr. i Bøde, idet to Sager blev slaaet sammen; men medens denne Appel har staaet paa, har Politiet paany overrasket "Traveren" i ulovlig Virksomhed.

Dommer Eide afsagde i Gaar Dom i denne Sag, og den kom til "for tredje Gang begaaet Overtrædelse af Beværterloven" at lyde paa en Bøde paa 1000 Kr.

Dommen bliver appelleret til Landsretten.

(Dagbladet (København) 14. marts 1929).

Landsretten nedsatte bøden til 600. Men Traver-Valde åbnede smugkroen igen, og fik en ny bøde på 600 kr - en dom han også appellerede:


"Traver-Valde" faar atter en Bøde.

I Begyndelsen af Aaret blev, som den gang omtalt, en af Politiets gamle Kendinge, "Translatør" Valdemar Petersen, kaldet "Traver-Valde" mulkteret Gang paa Gang, paa Grund af, at han i Peder Hvidtfeldtstræde 13 havde etableret en Smugkro, hvortil han gæstfrit gav enhver, som ønskede det, Adgang. Han tog ganske vist Overpris paa Varerne, og han tjente vist ogsaa nok mange Penge. Bøderne antog efterhaanden store Højder, og han har gennem flere Maaneder holdt skjult for Politiet. Forleden blev han imidlertid anholdt, og han afsoner for Tiden de store Bøder i Vestre Fængsel.

Der resterede endnu et Par Sager paa "Translatøren", bl.a. for at have overtraadt Beværterloven to Gange i Slutningen af Februar i Aar. I Gaar blev han fremstillet for Dommer Eide, der idømte ham 600 Kr. i Bøde.

Det første Aars Tid har "Traver-Valde" Pension paa Vestre Fængsel.

(Nationaltidende 6. august 1929).

Traver-Valde forsatte et stykke ind i 1930'erne med fængselsophold. I 1932 fik han for at betle på Åboulevarden 40 dages tvangsarbejde. Traver-Valde havde en "navnebroder", Valdemar Nielsen som blev kaldt for den uægte Traver-Valde.

25 juni 2024

Olaf Hans Jørgen Olsen (3/8). (Efterskrift til Politivennen)

I oktober 1911 var Olaf Olsen arresteret på Svendsgade politistation i København hvorfra han undslap. I november 1911 var han igen-igen involveret i en voldsperiode og for at undgå pågribelse flygtede han til London. Han havde gennem årene forskellige forretninger til at dække over sin virksomhed som alfons: En cigarforretning i Viktoriagade 8 (omkring 1911).

Traver-Valde og den hvide Neger arresterede,

De to Voldsmand overfalder og skamslaar en svensk Opdager.

Forgaar Alles er de to berygtede københavnske Voldsmænd, Valdemar Petersen. bedre kendt under Navnet Traver Valde og Olaf Olsen kendt under Navnet "Den hvide Neger", blevet taget i Forvaring at Politiet.

De to Herrer der begge er straffede adskillige Gange tidligere for Vold, Alfonseri m. m. har været paa fri Fod i det sidste halve Aar.

"Traver Valde" siden han udstod Straffen efter sin berømmelige Flugt gennem Politiinspektør Schepelern-Larsens Kontor oppe i Politiets tredje Afdeling. Vinteren har aabenbart været god for dem, som det hedder i Forretningssproget, thi man har kunnet se dem i den meste Tid overalt i den inferiøre Del af det københavnske Forlystelsesliv elegant udhalede efter allersidste Mode og strøende om sig med Penge som fuldendte Levemænd.

I Forgaars Aftes var de kommen paa Rundtur ude paa de frederiksbergske Varieteer. Humøret var højt hos dem, og de naaede helt henimod Midnat, inden de fik sat den Prik over I'et som et voldsomt Overfald paa sagesløse Folk er for dem, og som de skal have med for at en Aften skal kunne siges at være fuldkommen vellykket.

Men de fik Prikken med.

I Haven foran en af Varieteerne i Allégade væltede de sig pludselig som efter fælles Aftale ind paa to svensktalende Herrer, der intet anende kom udfra Variéteen, og som i Løbet af faa sekunder laa paa Jorden, blodige og halvt bevidstløse, mishandlede paa det frygteligste af de to Banditter.

Der kom straks Politi til, tre Betjente der imidlertid maatte fløjte om Hjælp og have Staaven i Brug inden det lykkedes dem at overmande Voldsmændene og faa dem førte til Stationen i Pilealleen. Her fik de Haandjærn paa og efter at have tilbragt Resten af Natten i Ensomhed hver i sit Detentionslokale overførtes de om Morgenen til Arresten paa Blegdamsvejen for i Grundlovsforhøret hos Fuldmægtig Graa at blive belagte med Arrest.

De to Voldsmands Ofre. af hvilke den ene er en kendt Opdager fra Malmøpolitiet, der var her i Byen for at eftersøge en svensk Tyv, maatte bringes til en Læge for at forbindes. De vi! begge komme til at give Møde i Frederiksberg Ret for at afgive Vidneforklaring under Sagen.

(Aftenbladet (København) 2. februar 1914).

Under retssagen påstod Olaf Olsen at han intet kunne huske, og da en arrestlæge udtalte at han led af epileptiske anfald, blev han dømt til fængsel på sædvanlig fangekost i 120 dage. Det var han tilfreds med.

Den 8. juni 1915 angreb Olaf Olsen to betjente (Kjerting og Møller) på Vesterbrogade. De slog imidlertid igen og han måtte flygte.

 I 1915 fik politiet nys om at han ulovligt udskænkede spiritus. 

21 april 2025

Smugkroer og Spillebuler. (Efterskrift til Politivennen)

I 1920'erne vrimlede det med omtaler af ulovlige smugkroer som var blevet afsløret af politiet. Især i Prinsensgade synes det at have gået livligt for sig. Men også på Vesterbro. Smugkroerne opstod især efter at restaurationer måtte lukke tidligt. Fx drev prostituerede ofte natbeværtning til høje priser, disse "damerestaurationer" holdt især til på Nørrebro i skumle baggårde.

Nedenfor et par eksemplariske omtaler, samt et par større sager. 

Fra den lange liste af omtaler, her ganske kort: Fru Winther holdt systue - og smugkro, Søndergade 14, Vesterbro. Fru Oline Hansen, Magstræde 20 i et bagværelse. Tjener Søren Jensen, Borgergade 72 havde indrettet sin lejlighed til smugkro. Johanne Mortensen, Gasværksvej. Spåkonen Johanne Jønsson, Prinsensgade 9 - hun blev idømt 80 dages fængsel. Handelsmand Eklin, Prinsensgade 15. Handelsmand Oluf Mortensen Carlsen, Prinsensgade 12, 1. sal over gården. Fyrbøder Marius Dünweber, Prinsensgade 8, 2. sal over gården. Rebslager Christian Jensen, Prinsensgade 8. "Traver-Valde", translatør Valdemar Petersen, Peder Hvidtfeldtstræde 13. Bøderne blev afsonet i Vestre Fængsel. En "løsagtig kvinde", Martha Larsen, Søndre Boulevard fik december 1922 en bøde for 400 kr. Hun var dømt 4 gange for samme forseelse.

En Smugkro.

To Kvinder, Fruerne Ragna Petersen og Jenny Hansen, som bor paa Søndre Boulevard, har i deres Lejlighed holdt Smugkro. Jenny Hansen, der tidligere har haft en Bøde paa 600 Kr. for samme Forseelse, var mødt, men vilde ikke modtage en Bøde paa 500 Kr. Ragna Petersen var udeblevet: hun vil nu blive efterlyst.

(Nationaltidende, 24. april 1923, 2. udgave).


Meine Tante -deine Tante paa Vesterbrogade Nr. 17.

En Spillebule stormet i Nat.
17 Spillere i et lillebitte Kammer.

Politiet har i længere tid haft sin Opmærksomhed henvendt paa Ejendommen Vesterbrogade Nr. 17. hvor man efter den ordinære Cafe Lukketid om Natten ved 1 -Tiden til Stadighed har kunnet se mystiske Skikkelser forsvinde ind gennem Gadedøren. og derfor snart følte sig overbevist om. et der blev drevet enten Spillebule eller Smugkro.

I Nat mobiliseredes derfor alle Svendsgadestationens civile Betjente. og efter at man havde konstateret. at der i hele Huset kun fandtes Lys i et enkelt Vindue oppe paa 4. Sal, skred man til mandstærkt Angreb paa den paagældende Lejlighed baade fra Hoved- og Køkkentrappen. En af Politimændene, Jørgensen-Rødvig gættede sig til et Rankesignal paa Hoveddøren ; denne blev aabnet paa Klem og i samme Nu stormede Betjentene ind i Stuen med Lyset - saa godt dette da lod sig gøre! 

Thi Stuen var et lillebitte Kammer der under normale Forhold kun var bestemt til Ophold for et Par Mennesker. Men p. t. opholdt der sig ikke mindre end 17 Personer derinde - Værten, en yngre Malermester Schrøder, der bor tilleje hos den Familie, som egenlig har Lejligheden, samt 16 Gæster, af hvilke det overvejende Antal var Kellnere fra de prominente Restaurationer omkring Raadhuspladsen og Tivoli, der her afleverede deres indtjente Dagløn.

Der blev spillet ."Meine Tante - Deine Tante", Hazardspillet med de to Kortbunker, af hvilke den ene tilhører Spilleme, den anden Bankøren. Og Gæsterne hang bogstaveligt taget paa Ryggen af hinanden for at naa Ind til "det grønne Bord".

Af Penge lykkedes det ikke politifolkene at beslaglægge noget nævneværligt af den simple Grund at de slet ikke kunde komme ind i den lille overfyldte Stue, inden Sedlerne var revet væk af Bordet og forsvundne i Lommerne. Men samtlige 17 Spillere maatte i et mægtigt Optog der mindede om en Flok lam paa Vej til Slagtehuset vandre den pinlige Gang hen paa Svendsgades Politistation, hvor de maatte opholde sig, til man havde konstateret Rigtigheden af de af dem opgivne Navne og Adresser.

Senere kommer det endnu pinligere Møde i Politiretten.

(Aftenbladet (København) 15. juni 1923).


En Kelner Hans Olsen, der havde drevet Smugkro i Eskilsgade for Kvarterets letlevende Kvinder, blev i Gaar idømt 300 Kr. i Bøde.

(Nationaltidende 4. juli 1923).


Cigarhandlerskens lille Ølhalle.

Cigarhandlerske Ida Mathilde Groskopt, Hambroesgade 23, der tidligere er mulkteret for Overtrædelse af Næringsloven, stod atter i Gaar i Byretten, sigtet for at have solgt Bajerskøl i sin Butik til Fortæring paa Stedet.

Rapporten oplyste, at der i Forreningen var stillet Kasser og Bænke frem til Kunderne at sidde paa, medens de lod Bajerne løbe ned.

Der var mødt en halv Snes Vidner. Da hun nægtede at afgøre Sagen med en Bøde paa 90 Kroner, gik den til nærmere Undersøgelse.

(Folkets Avis - København 23. december 1926).


Kampagnen imod Smugkroerne.

Tre Anholdelser i Formiddags.

Som vi tidligere har omtalt, findes der i Adelgade- og Borgergade-Kvarteret et Utal af Smugkroer, som Politiet i den senere Tid har slaaet ned paa, hvorefter Indehaverne har faaet alvorlige Bøder.

I Eftermiddag skal der hos Dommer Eide behandles en Saag angaaende en Smugkro i Borgergade 54, som indehaves af Arbejdsmand Thorvald Petersen, Musiker Scheffczik og Skorstensfejer Orla Mathiassen i Fællesskab. 

Det ser ud til, at dette Tilfælde er af en særlig ondartet Karakter, idet Politiet i Formiddags har sat de tre Indehavere under Anholdelse.

Formentlig har man ønsket at sikre sig mere selvstændige Forklaringer, end det mulig blev Resultatet, hvis de tre Herrer havde Lejlighed til at konferere med hinanden.

(Nationaltidende 28. marts 1928, 2. udgave).


Politiets Kamp imod Smugkroerne.

Husassistentens dyre "Sjus"

Politiet fører, som tidligere omtalt, en energisk Kamp imod det Smugkrouvæsen, der dærlig drives omkring Adelgade- og Prinsensgadekvarteret.

For nogen Tid siden anmeldte en Husassistent Ella Sørensen, som havde været natilig Gæst i Repræsentant Holger Christiansens Smugkro, Klerkegade 26, at hun havde købt en "Sjus", som hun havde betalt med 2 Kroner. Politiet rejste paa dette Grundlag Sag imod Christiansen, der i Gaar af Dommer Victor Hansen blev idømt 300 Kr. i Bøde. For ikke længe siden fik han 100 Kr. i Bøde for et lignende Forhold.

Landsretten idømmer en Smugkrovært Fængselsstraf.

I Gaar afholdt Landsretten en anden Sag indenfor samme Kategori.

Den Tiltalte hedder Søren Jensen og har haft Smugkro i Adelgade. For Tiden opholder sig i Vestre Fængsel, hvor han er i Førd med at afsone en Bøde paa 600 Kr.

Under en ny Sag var han ved Byretten idømt en Bøde paa 800 Kr.

Landsretten forhøjede Straffen til simpelt Fængsel i 30 Dage.

(Nationaltidende 1. maj 1928).


"Smugkro" i Absalonsgade.

En "Husassistent" Agnes Jørgensen, der i Absalonsgade 35 driver en Smugkro, var blevet anmeldt af nogle af Gæsterne, hun var blevet Uvenner med.

I Retten hos Dommer Eide har hun nægtet at have modtaget Betaling for de Drikkevarer, hun har serveret.

Frk. Jørgensen blev idømt en Bøde paa 300 Kr. for ulovligt Værtshushold.

(Nationaltidende 15. juli 1928).


Den største Smugkro i Byen ryddet af Politiet.

Et uventet og uvelkomment Besøg. - Automobilvaskeriet paa Halmtorvet viste sig at være Nat-Restaurant.

Om faa Dage vil Dommer Eide faa forelagt en ny Smugkrosag, og denne Gang drejer det sig efter Politiets Mening om den største Smugkro i København.

I nogen Tid havde Opdagerne holdt Øje med et Automobilvaskeri paa Halmtorvet, og undret sig over, at der Natten igennem ankom en Række Automobildrosker til Stedet, fyldte med glade Damer og Herrer.

"Automobilvaskeriet" var installeret l en stor Hal, der tilhørte Belysningsvæsenet.

Ved nærmere Undersøgelse fik man Viden om, at Vaskeriet var meget populært i visse Dele af Vesterbro, hvor Restaurantgæsterne ved Lukketid drøftede, om man skulde tage en lille Tur over til "Gasværket"  hvilket var Stedets Kælenavn - for at se, hvorledes det stod til.

Til sidst blev Politiet klar over, at man nu kunde foretage Afsløringen af en Smugkro, og forrige Nat trængte en større Skare Betjente ind i Lokalet, hvor man fandt et Selskab paa en Snes Personer. De maatte alle med til Politigaarden, medens Betjentene konstaterede, at "Vaskeriet" var omdannet til en moderne Nat-Restaurant.

Inden Politiet forlod Ejendommen, rullede adskillige Automobiler frem, og det ene Selskab efter det andet blev stoppet og ført til Politigaarden, for at Navne og Adresser kunde blive fastslaaet. Det er en Sølvfølge at diaae intetanende Gæster blev højlig forskrækkede ved at blive modtaget af Betjentene. De paaberaabte sig, at de jo intet ulovligt havde foretaget. Men desuagtet kunde de ikke undgaa at komme til at give Forklaring om, hvad Hensigten var med det natlige Besøg. Ogsaa Chaufførerne blev afhørte.

Vaskeriet er lejet af et Par Garagemestre, Hansen og Petersen, i Fællesskab med Restauratør Kai Sørensen fra Lille lstedgade.

3000 Bajere ugentlig.

Mærkeligt nok har ingen af Kuskene, der daglig bragte Øl til den ulovlige Restaurant, fattet Mistanke. Der var omsat 3000 Bajere ugentlig, saa Kuskene maa være gaaet ud fra, at Vaskeripersonalet har været usædvanlig tørstigt, uanset den kølige Sommer.

(Nationaltidende 17. august 1928).

"Vestre Automobil-Vadskeri" var ejet af restauratør Sørensen og lejet til chaufførerne Carl Vilhelm Nielsen og Niels Chr. Petersen. De fik hver 150 kr. i bøde.

Smugkroen på Halmtorvet under dække af en bilvask. Autovask, står der med store bogstaver på siden af bygningen. Foto fra Klokken 5 (København) 14. september 1928.


En Smugkro paa Godsbanegaarden.

Marketenderen sættes under Tiltale - men Statsbanerne siger god for ham!

Gennem Beværterorganisationerne har Politiet faaet Anmeldelse om, at der paa Godsbanegaardens Terræn blev drevet Smugkro, og Politidirektøren har rejst Tiltale mod Marketenderiets Indehaver Anders Jensen, for den 20. August at have solgt Bajere fra en Trækkevogn paa Godsbanegaardens Terræn til fire Mænd fra den nærliggende Flæskehal.

I Gaar var Sagen til Behandling i Byrettens 2. Afdeling, hvor Beværter Jensen mødte med Overrestssagfører Byrdal, der oplyste at Anders Jensen havde Kontrakt med Statsbanerne om ogsaa at have en Vogn staaende inden for POrten paa Godsbanegaarden. Vognen havde staaet der i 27 Aar, ogi Kontrakten havde man af Hensyn til Portærerne forlangt, at Vognen skulde staa der. Desuden havde Jensen Beværterborgerskab.

Dommer Victor Hansen henstillede, at Overretssagfører Byrdal ansøgte Indenrigsministeriet om Tilladelse til at lade Vognen staa paa Terrænet, og Sagen blev udsat for at forvente Ministeriets Svar.

(Nationaltidende 23. september 1928).


Tre Vidner anholdt i Retten.

I Gaar afholdt Dommer Eide Forhør angaaende en Smugkro og Hasardsalon, der skulde findes i Klerkegade 26 hos Tjener Algot Sjøgreen. En Mand havde anmeldt, at han var blevet blanket af i Hasard, og at han havde betalt nogle Drikkevarer, han nød.

 Sjøgreen nægtede at have modtaget Penge, og hævdede ligeledes, at der ikke var spillet Hasard.

 Under den videre Forhandling afgav tre Vidner, Carl Hansen, Georg Andersen og Kristiane Andersen saa vaklende Forklaringer, at Dommeren lod dem sætte under Anholdelse for falsk Forklaring.

 Sagen blev derefter udsat til Mandag.

 (Nationaltidende 26. januar 1929).


En Smugkro i Sct. Pederstræde.

I Politiretten behandledes i Formiddags en Sag, der er rejst mod Handelsmand Brenaa som bag en Cigarforretning i St. Pedersstræde havde etableret en Smugkro. Det var Politibetjent Thybjerg, der havde afsløret Kroen, hvor det gik livligt til, da Politiet kom til.

Der var 27 Mennekser til Stede, og de fortalte, dels at de var til Generalforsamling, dels at de var til Fødselsdagsgilde, og begge Dele var selvfølgelig urigtigt.

Alle disse Mennesker skulde have været afhørt i Retten i Dag; men Breenaa vedtog i Mindelighed en Bøde paa 100 Kr., og Vidnerne blev derefter sendt hjem uden at være bleven afhørt.

(Nationaltidende 5. marts 1929, 2. udgave).