Norge - Guldbrandsdalen. (Efterskrift til Politivennen)

Til Kongen!

Medens Krig og Tvedragt udbredte Skræk og Elendighed over de fleste europæiske Stater, nøde endnu i en Række af Aar Tvillingrigets Nordboere Fredens Velsignelser. Vi dyrkede vore Marker, pleiede vore Hiorder og nøde deres Frugter i Tryghed. Dog kunde Viisdom og Retfærdighed ikke forhindre, at Voldsmænd brøde Freden og søgte og hindre Inførsel fra Søsterlandet, hvorved vi, Dalens Beboere, have under et barskere Clima fornemmeligen følet Mangel paa Korn. Men, ogsaa da sørgede Deres Majestæt faderligen for os. Deels ved Præmier, deels ved de senere anordnede Providerings-Commissioner har De fremmet Korntilførselen, og saaledes lindret vor ublide Skiæbne. Især er De i dette Aar, under vor store og almindelig Nød, kommet os til Hielp baade med Korn og Penge.
Og vi skulle ikke være besielede af de varmeste Taknemmeligheds og Kierligheds Følelser for vor lyksaligheds Stifter, vor Velgjører?
Ja, allernaadigste Konge! Vi føle dybt og inderligen, hvad vi skylder den vise og milde Regiering, hvorunder vi vare og ere saa lykkelige. Vi erkiende med den inderligste Taknemmelighed Deres Majestæts Naade og Godhed, og anbefale os, som troe Undersaatter, til Deres fremtidige Beskyttelse og hulde Forsorg.
Forgieves vilde vi, i denne vor allerunderdanigste Adresse stræbe at tolke Deres Majestæt vore Følelser, i Anledning af Naborigets Fordring paa Norge. Vi vil bede Gud, om mueligt, afvende den Grund, da vi med Magt maatte modsætte os denne [Paakand]; men Konge!  Fader! naar Baunen lyser paa vore Fieldes Tinding, da iler Dalen til Kamp mod Voldsmændene. End rinder saa [snek] Laugen giennem vor Dal, og minder os kraftigen om Forfædrenes Daad oppe ved Dovres Fod.
Faaberg i Guldbrandsdalen d. 6 Junii 1813
Allerunderdanigst
Andreas Broch
Provst over Guldbrandsdalens Provstie, Sognepræst til Faaberg, Ridder af Dannebrog
Lars Steen
Capelan pro Persona.
Erik Biørnsgaard
Klokker

Dagen 24. juni 1813.