Skriv dog et par ord om den fordømmelige skik at binde syge og beskænkede folk, ja endog barselskvinder som findes liggende på gaden om natten, fast til en stige i lige udstrakt stilling og at bære dem på skuldrene i det mindste 2 alen højt fra jorden hen til deres gemmested. Har De aldrig set denne umenneskelige behandling? Hvorledes det snorkende eller afmægtige menneske ligger der til spektakel med nedhængende hoved og med et ansigt som er ophovnet af blod der udspiler blodkarrene på en måde der så let kan udsætte for apopleksi. Især hvis den der bliver båret, er beskænket. Og da man så ofte ser at vægteren selv er så fuld på sin post at han næppe kan stå (hvorom De hveranden aften kan overbevise sig i en af stadens midterste gader) hvor let kan han da ikke snuble mens han har stigen på sin skulder, lade den syge og beskænkede falde ned i stenene og slå skallen itu.
Ja selv om dette ikke sker, hvor mange kan ikke dø som følge af transporten blot fordi de vægtere som bar den ende af stigen til hvilken den bortslæbtes hoved lå henvendt var mindre af vækst, så at han blev båret i en afhængig stilling med benene i højden. Mange af de syge som optages af vægterne om natten, bringes til det Almindelige Hospital dagen efter og dør inden en kort tids forløb. Vil De spørge vores anatomer, så skal De høre at man ikke sjældent på anatomikammeret har fundet deres skal spaltet eller knust i stykker, uvist om dette er foranlediget ved slagsmål eller ved at falde ned på gaden af eller med vægterens stige.
Bed dog politimesteren om at han for at befri sikkerhedsvæsen for sådan skændig misbrug, sørger for at der til sådanne ulykkelige menneskers transport bliver anskaffet sådanne bærekurve som Herhold og Rafn har ladet stikke i kobber blandt redskaberne til druknedes redning, i det medico-chirurgiske bibliotek og som nu findes anskaffet på Holmen til mandskabets transport. I disse kurve ligger en træklods fast i bunden hvor hovedet skal vende hen, så at det ikke kommer til at hænge ned som på stigen. De bæres også af to mænd mellem hænderne på to stænger, ligesom man almindeligvis flytter porcelæn, kun ½ alen over jorden. Nu skulle derimod 4 vægtere på en gang forlade deres post. I en sådan kurv ligger han tryg for at slå skallen itu.
S. T.
* * *
Indsenderen kunne tilføje at der burde være flere steder bestemt til at modtage de personer som vægterne finder liggende på gaden ude af stand til at hjælpe sig, da transporten med alle sine ulejligheder og farer da blev kortere.
(Politivennen 1798, Hæfte 2, nr. 21, s. 321-323. [Estimeret dato: 15. september 1798])

Ingen kommentarer:
Send en kommentar