22 juni 2014

Om fortougsryttere.

Da jeg ved De beredvillig optager i deres nyttige ugeblad alt hvad der sigter til at ophæve uordner og uskikke som passerer såvel her i staden som i forstæderne, så vil jeg herved gøre Dem opmærksom på en uskik som skønt den i sin tid tilbørlig blev revset af Danske Tilskuer, nu igen synes ganske at være gængs. Sagen er denne: "At fortovene i forstæderne især på Østerbro ved Peblingesøen bruges når det er skident, hyppigt af ryttere, især af de højere klasser som langt fra at undse sig ved at jage de stakkels fodgængere ud i snavset, tværtimod synes at triumfere ved at se disse vige". Jeg går sædvanlig denne tur ved middagstid og har atter i disse dage set denne lapseuskik blive begået af mænd som man ikke burde tiltro sådan adfærd. Jeg har altid stået i den formening at fortove på ethvert sted er for gående og ikke for ryttere, men på en tid da fortorvsretten så lidt overholdes, var det muligt at enkelte i denne henseende har privilegium på fortorvsridt. Er dette tilfældet, burde da ikke disse herrer være forsynede med tegn fx en bjælde så man i tide kunne indvige dem.

Har de derimod ikke denne ret, men blot tiltager sig den, fordi de efter det gamle ordsprog har bispen til morbror, så tor jeg at den sikreste måde til at standse denne uorden er offentligt i aviserne eller i Deres blad at opgive deres navn og stand for at vise publikum hvem der ringeagter lovene. 

Den 12. november 98

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 32, S.510-511. [Estimeret dato: 1. december 1798])

Ingen kommentarer:

Send en kommentar