En person som har fundet det 8. marts-øl som han har fået fra sin brygger næsten rent udrikkeligt, opgiver til politiet, bryggerlauget, vragerne, eller hvem der kan, at oplyse hvorledes det går til at øl som er vraget, nogle gange kan være godt, andre gange usselt? Skal årsagen hertil være at søge hos vragerne eller hos bryggerkarlene? Kan vragernes mærke forandres af karlene? Og burde ikke vragerne have et segl at sætte på tønderne? Hvor mange grader [procenter] bør hver sort øl holde efter takst? Og bør ikke dette bekendtgøres for alle, for at man kan prøve sit øl med et ubestikkeligt instrument, og når dette tilsiger, klage? Kunne man ikke i al fald undvære vragerne, og kunne ikke det, som disse levende ølprøver koster, bespares, og således priserne endog lettes?
(Politivennen 1798, Hæfte 2, nr. 21, Side 332. [Estimeret dato: 15. september 1798])
Redacteurens Anmærkning
Indlægget besvares i Politivennen 1798, Hæfte 2, nr. 23, s. 363-366, [Estimeret dato: 29. september 1798] (se også nr. 21, Side 332
Ingen kommentarer:
Send en kommentar