(Efter indsendt).
Omtrent ved Høje Taastrup ser den rejsende to mærkelige sten, en på hver side af vejen, som begge truer med fald. Den største hvorpå kongens navn står, er ved grundvolden således ødelagt af tidens tand at den snart vil falde ud over vejen. Den anden står i begreb med at falde bagover. Da den er indelukket i en fold, er det ikke rimeligt at den har haft den skæbne som alle offentlige stående stenmonumenter (Ulfeldts undtagen, hvor skaden ellers ikke var stor) at omkastes og ødelægges af rå mennesker. Rimeligvis er den fra først af oprejst på en snavs grund.
(Politivennen. Hefte 18. Nr. 231, [25 September 1802], s. 3691-3692)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar