17 oktober 2014

Skydning på Lygtevejen

Søndag den 22. august kom en mandsperson og 2 fruentimmere kl. 10 om aftenen kørende ind til byen på en bondevogn ad den såkaldte Lygtevej. Allerede i nogen afstand fra det yderst ude mod Assistenskirkegården (på højre side her fra byen) Vennelyst, hørte vi at man foruden fyrværkeri også morede sig med at affyre (efter knaldet at dømme) temmelig svære kanoner. Bonden som kendte sine heste, brugte al mulig forsigtighed for ikke her at komme i nogen ulejlighed med køretøjet. Ja standsede endog et stykke tid med tanke på at denne kanonade snart skulle ophøre. Men tiden tillod ikke ham og de rejsende at blive  holdende der. Han forsøgte derfor på at fortsætte kørslen, som endte med at hestene løb løbsk, og de som sad på vognen blev udsat for den største frygt for at komme til skade i det mørke vejr. Imidlertid var de heldige nok til at undgå en så øjensynlig fare, da bonden henimod Nørreport lykkeligvis fik hestene standsede. Nu spørges der: Når der blliver anlagt et lyststed hvor fornøjelser ikke kan bestå uden ved hjælp af krudt og kanoner, bør det da ikke anlægges længere væk fra en almen landevej. Og når det nu engang, som dette, allerede står der, bør man da ikke holde inde med en fornøjelse der kan have mange ulykker til følge.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 228, 4. september 1802, s. 3633-3634)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvares i Politivennen nr. 232, 2. oktober 1802, s.3709-3710

Ingen kommentarer:

Send en kommentar