09 oktober 2014

Til bedste for Beboerne på Ulfeldts Plads

(Efter indsendt)

Det kan ikke nægtes, at disse beboere betaler dyrt for den bekvemmelighed at have kødet for døren, fordi hele deres hele udsigt er skæmmet. Dette kunne måske gå an, så længe der ikke påførtes dem nogle uundgåelige onder. Og man håber at dette endnu kan bevirkes uden mindste tab for kæmnerkassen. Der er fx 3 eller flere pladser ledige. På disse burde der ikke stå telte, da de ikke alene forfalder, men egentlig blot tjener til offentlige vandhuse der er værre end alle de andre da de ikke tømmes. Oven på det ene er kastet hovedpander og alle slags skarn, hvilket giver et flot syn fra salsvinduerne. Overalt spores megen skidenfærdighed og stank hos slagterne (NB alle vore slagtere kan med rette kaldes skidenfærdige mod andre byers, især Londons, hvor kødet er bedækket mod støv, fluer, røg og anden uhumskhed med rene linnede duge). Og man måtte så meget mere ønske sig befriet for stank på Ulfeldts Plads som der tæt ved er et tilstrækkeligt stankfabrik hos fiskebløderen i Tugthusporten.


(Politivennen. Hefte 17. Nr. 215, 5. juni 1802, s. 3435-3436)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar