07 november 2014

Om Vægtersangen om Natten.

Det er en gammel og uendelig mange gange hørt anke at de nu brugte vægtervers ikke er passende, hverken til den almindelige oplysning og ånd, eller til tiderne selv de råbes på. På vinteraftner kl. 9 når solen næsten i 5 timer har gemt sig, at høre et menneske sig: "Nu skrider dagen under". I det fredelige Danmark hver aften at høre råbe om "Fjendens vold og knus" osv. (flere eksempler på upassenhed er overflødige) synes ikke mere at burde finde sted. 

En anden indvending mod vægternes vers er at de er for lange. Man tænker sig den syge der vækkes af den hvile som efter uendelig smertekamp endelig har besøgt de trætte øjenlåg - man tænker sig den arbejdende der under en forkortet nats få timer skal samle kræfter til følgende lange dags arbejde - man tænker sig den fremmede der første nat opskræmmes ved disse skrigerier - og man vil sikkert finde at noget bedre bør sættes i stedet for det forældede, upassende, ubehagelige.

(Politivennen. Hefte 20. Nr. 256, 19. marts 1803, s. 4077-4078)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar