(Efter indsendt.)
På et vist stykke af stadens vold holdes dagligt øvelser hvor de unge mennesker der skal være tamburer ved regimenterne, lærer at slå på tromme og hvor de øvrige tamburer og pibere af regimenterne til visse tider tillige øves. Så nødvendigt og nyttig dette til visse er, forårsager dog sådant de familier der bor lige overfor volden, de største ubehageligheder da den stærke og vedvarende trommen lige så stærkt høres som om det var i gaden selv. Især er en så vedvarende og stærk buldren til yderste besvær for dem der er syge og som umuligt kan få mindste ro. Og smerteligt er det for en sådan lidendes familie og venner at vær vidne dertil uden at kunne afhjælpe samme. Enhver ved ydermere hvor meget ro bidrager til de syges og svages bedring. Man vover derfor med tillidsfuldt håb at foreslå det høje guvernement at denne øvelse måtte blive henlagt andetsteds såsom til det sted ved Kastelsgraven i nærheden af Østerports vagt eller til et andet bekvemt sted hvoraf der vist findes mange. Herved ville manges ønsker blive opfyldt.
(Politivennen nr. 430, 19.juli 1806, side 6837-6838)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar