Om Hyrekudske.

Tirsdag den 20. februar om aftenen henved kl. 12 blev anmelderen opmærksom på 2 personer, en mand og en kvinde der åndeløse styrtede op ad Gothersgade og ilede hen til porten hvor vognmand Jørgensen bor. Men da de her fandt porten lukket, straks vendte tilbage. På forespørgsel om hvad der var på færde, fortalte manden at han forgæves havde været hos flere hyrekuske for at få en karet til en kone der var i barnsnød, og at man endog hos hyrekusken i Regnegade rent ud havde nægtet ham en vogn, uagtet der stod en i gården. For dog at gøre endnu et forsøg på sidstnævnte hyrekuskes stenhjerte (om det var hyrekusken selv man talte med eller en karl, vides ikke, dog vil man til hyrekuskens ære tro det sidste) fulgte anmelderen med manden hen til samme, men fik tilsvar at man ikke kunne få nogen vogn. Og da man gjorde ham opmærksom på den i gården stående karet gav han til undskyldning at der var ingen karl til stede. Da man desuagtet gik ha nærmere på klingen og truede med en anmeldelse, gav han endelig køb med dette svar: "Ja, så får jeg vel køre". Glad ilede nu den forlegne mand hjem for at bringe den med smertefuld længsel ventende barselskone dette glade budskab. Men da omtalte hyrekusk endnu nølede, så man sig nødsaget til at antage en karet der just kørte tom forbi og tilhørte hyrekusk Kümmel i Gothersgade. Karlen fandtes straks villig til at køre. Anmelderen fortalte nu denne karl hele begivenheden, hvorpå han erklærede at dersom man ikke havde truffet ham nu, han just skulle køre hjem, da havde man heller ikke kunnet få vogn hos has herre, fordi der ingen karle lå i gården på grund af at alle var gift.

Da så vidt det er anmelderen bekendt, enhver hyrekusk er forpligtet til at køre en syg når kræves, så spørges: Kan eller må en hyrekusk i påkommende tilfælde undskylde sig med mangel på karle til at køre? Eller er det forsvarligt af en hyrekusk at lade sine karle være ude af huset om natten?

Anmelderen tror det sin pligt at gøre vedkommende opmærksom på denne omtalte begivenhed for om muligt at forebygge sådant i fremtiden, da jo ofte en menneskes liv beror derpå.

(Politivennen nr. 270. Løverdagen den 3die Marts 1821, s. 4345-4347).