Det forekommer indsenderen heraf at være om ikke urigtigt, så dog stridende imod rimelighed at der i en så stor offentlig bygning som råd- og domhuset ikke er noget lokun som er ulåst og hvortil adgang kunne være åben for de personer der kaldes at møde hos magistraten, landsover- samt hof- og stadsretten, forligelseskommissionen, gældskommissionen osv., og ofte må opholde sig i flere timer, i hvilket mellemrum dem let kan påkomme en naturtrang. Der forefindes 6 lokummer i bygningens ene gård, men disse er alle aflåst og kunne efter overskrifterne kun benyttes af bygningens personale der har nøgle til dørene.
Følgerne af at der intet åbenstående lokum forefindes i bygningen medfører at naboer og genboer må tåle at hine personer søge deres lokummer, hvilket forårsager gård- og husejerne både ulejlighed og bekostning. Det håbes at denne bemærkning af høje vedkommende vil blive taget i betragtninbg og manglen afhjælpes.
(Politivennen No. 482, Løverdagen den 16de Marts 1825, side 9575-9576)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar