13 maj 2016

Spørgsmaal.

I Landemærket nr. 181 har nu i rum tid i det mindste år og dag, fundet en omstændighed sted som er til stor vansir og forbigående til megen ulejlighed. Sagen er nemlig den at udenfor nævnte grund er opført et interimistisk plankeværk som spærrer hele fortovet og som en følge deraf danner en vinkel med naboernes. Disse kroge benyttes på den ækleste måde af pøbel til at skille sig ved allehånde uhumskheder så at de snarere ligner en kloak end en del af et fortov. Uddunstningerne af disse er så kraftige at de i lang distance i høj grad ulejliger næsen. Da grunden i så lang tid kunne og burde have været ryddet, og der desuden indenfor nævnte fæle plankeværk er opført et andet forsvarligt, så tager man sig den frihed at spørge om ejeren af grunden nr. 181 måtte have høje vedkommendes tilladelse til således og i så lang tid han lyster at bebyrde publikum med de meget mærkbare ulejligheder af hans indretning, så meget mere da krogen er lige over for indgangen til Trinitatis Kirke.

(Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 453-454)

Redacteurens Anmærkning.

Landemærket er 181 er nutidens nr. 3-5. Huset er opført 1750.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar