Mens der så ofte er klaget over uordener på kirkegårdene, er det en fornøjelse at se hvilken flid der anvendes ved Garnisonskirkegården såvel ved gravstedernes som ved gangenes vedligeholdelse og renholdelse, og det så meget mere som det er vanskeligere her end på mange andre kirkegårde at holde fred da nogle af beboere fra Strandstræde og Bredgade har udgang til samme. At hr. graver Thune lader kirkegårdsdørene stå åbne om søn- og helligdage så at enhver efter gudstjenesten kan have adgang til kirkegården for at besøge deres venners eller slægtningens gravsteder, er en foranstaltning hvorfor menigheden er ham tak skyldig. På de fleste andre kirkegårde ser man sjældent dørene åbne uden når der ophænges vasketøj til tørring eller sengeklæder soles.
(Politivennen nr. 804, Løverdagen den 28de Mai 1831, s. 381-382)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar