Der var en tid da klædevarer og fodtøj havde betydelig varighed, uden at stå i højere priser end nu. Klæde og andre kramvarer har i de sidste 20 til 30 år betydeligt forringet sig i henseende til bonitet og konsistens. Men den største forværring for ikke at sige bedrageri, finder sted med fodtøj, hvilket de især føler som har meget at gå om, og alt for knapppe indtægter til hvert halvår at kunne anskaffe sig nye støvler eller støvlefødder. Enten brister læderet eller begtråden løber op få dage efter at reparationen er sket, så at det er umuligt at beholde tørre fødder. Med hensyn til læderets dårlige hold og varighed undskylder skomagerne sig med at det næsten er umuligt at få godt og forsvarligt læder af dansk fabrikation, fordi garverne anvender en spiritus eller visse ætsende midler som vel kunne tjene til at give læderet tilsyneladende tykkelse og smukt udseende, men i sig selv forårsager stor skade da det derved taber sin fasthed og styrke, og brister længe før det kan opslides. Sandheden heraf bestyrkes ved skomagerarbejde som rejsende har købt i Altona til samme priser som det københavnske, og som har haft i det mindste dobbelt så lang varighed som det man får hos vore københavnske skomagere.
Man håber at nævnte laug, især garverne, vil lægge mærke til disse sandheder. Det vil både være til ære og gavn for dem selv, og bidraget til at afværge ufordelagtig omtale af vore håndværkeres virksomhed når fremmede som besøger Danmark, kommer tilbage til deres hjemstavn.
A. Poulsen.
(Politivennen nr. 982, Løverdagen den 25de October 1834, s. 751-752)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar