I
slutningstimen af afvigte år viste endnu den sædvanlige råhed i adfærd
som man i det mindste skulle tro fjernet fra de bedre klasser, at
forurolige fredelige medborgere ved at slænge lerkar og andre ting mod
deres porte og gadedøre, ja endog mod stuedøre, hvorved mange kan falde
på trapperne over pottestumperne og komme til ulykke i mørke. Ja, på
Nørrebro noget forbi Blegdamsvej, så indsenderen fruentimmere og børn
flygte fra den ene side af vejen til den anden for pistolskud eller
flinteskud, som affyredes fra vinduer og døre. Besynderligt at der ikke på
en sådan aften udsendes politipatruljer der kan holde øje med gerningsmændene
så at de kan tiltales og mulkteres. At frugtsommelige og børn kan få en
heftig og farlig skræk ved sådant skyderi er øjensynligt. Og en
forladning kan beskadige ansigt og klæder, ja let kan en kugle være glemt i
bøssen efter en jagttur.
(Politivennen nr. 1202, Løverdagen, den 12te Januar 1839. Side 28-29)
(Politivennen nr. 1202, Løverdagen, den 12te Januar 1839. Side 28-29)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar