Politi-Spioner.

Hvor mange ting bliver ikke skjult for politiets opmærksomhed af den grund at enhver må være bange for at anmelde noget, om det strider nok så meget mod lov og retfærdighed, fordi de derved let kunne få det forhadte navn "politispion". Man har rigtig nok sagt at politiet visse steder skulle have holdt personer som de ordentlig gav løn for at gå omkring og gøre opdagelser, men hvorvidt det er sandt, skal man lade være usagt.

Efter indsenderens opfattelse bør enhver, både høj og lav, uden anseelse, anmelde de uordener og misbrug der måtte komme dem for øje til politiet. Og gjorde de det, da ville navnet politispion snart bortfalde. For der blev da ingen beordret til at gøre sådanne iagttagelser eller lønnet for det. Det ville også være en selvfølge at når dette bortfaldt, ville enhver bidrage sit til at være politiet behjælpeligt hvor det gjaldt om at håndhæve den gode orden.

Men så længe folk i almindelighed er i af den opfattelse at der virkelig findes politispioner, er det ikke let at få den overbevist om at det er deres pligt at være øvrigheden behjælpelig, og til fulde at yde dem den medvirken der er så højlig fornøden. Det ville derfor vist afgive et heldigt resultat hvis politiet lod bekendtgøre at de ingen hemmelige spioner brugte, og at det blot var en fabel der var sammensat af almuen osv. Og enhver ville da uden tvivl gøre sit bedste for at bidrage til den gode ordens opretholdelse.

(Politivennen nr. 1429. Løverdagen, den 19 Mai 1843. Side 314-315).