(Politivennen nr. 1409. Løverdagen, den 31de December 1842. Side 850-851).
31 juli 2017
Til Eieren af GaardenNr. 264 paa Kongens Nytorv, det saakaldte "Erichsen's Palais."
Det er ikke almindeligt tilfælde i København og andre store stæder at det tillades ejeren af et menageri at forevise samme i selve staden, men dels for sundhedens, dels for sikkerhedens skyld har øvrighederne fundet det hensigtsmæssigt kun at tillade dets anlæg og forevisning i en afstand fra staden hvor dyrene da fik deres tilhold i en fjællebod, men ikke i nogen af familier beboet bygning. Det vækker af den grund opmærksomhed ikke alene at sundhedspolitiet tillader at et menageri som udbreder en væmmelig og formentlig sundheden skadende stank til andre lejere i Deres gård, er indkvarteret der, men tillige at de har bortlejet et lokale i samme til sådant brug. Anmelderen vil ikke undersøge hvorvidt lovlig ret dertil er Dem hjemlet, men mener dog selv om dette er tilfældet, at Deres adfærd i så henseende er upassende, til dels i anledning af selve bygningens anseelse, men især med hensyn til den opmærksomhed en vært skylder sine lejere, nemlig: "Ikke ved udlejninger af det nævnte slags muligvis at skade dem i deres næringsvej." Hr. Kehlets med fuld ret berømte og yndede kaffehus er etableret i Deres gård. At uddunstningerne af de deri værende dyr og deres uhumskheder der ubehagelig trænger ind i hr. Kehlets lokale generer såvel dets beboere som foranlediger flere blandt besøgerne til at forlade dette så behagelige offentlige sted før bestemmelsestiden, vil De indse, ligesom hr. Kehlet i dobbelt henseende er skadet. Man forventer af den grund at De som ærekær borger og retsindig vært snarest afhjælper de ulemper som et lokales udlejning i Deres gård til menageri forårsager dens andre lejere.
Etiketter:
kaffe,
Kongens Nytorv
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar