Generelt optræder den menige soldat ikke ret meget i litteraturen før efter Treårskrigen 1848-51 - den var reserveret til højtstående officerer og enkelte menige eller laverestående officerer der havde gjort sig særlig bemærket. Det kongelige "Hæderstegn for Slaget på Reden i 1801", i guld blev givet til alle deltagende officerer og i sølv til særlig fortjente soldater og søfolk. Det var mest dem man hentydede til når "heltene fra 2. april" blev omtalt. Det store flertal af deltagende i slaget blev glemt, fik ingen understøttelse eller anerkendelse.
Den toneangivende hovestadspresse og opinion havde også været med til at give Landeværnet et ufortjent blakket ry efter slaget ved Køge før Københavns Bombardement 1807, se artikel andetsteds på denne blog. Men efter Treårskrigen, og specielt omkring 1855 begyndte aviserne at interessere sig mere systematisk for de menige soldater i Slaget på Reden 2. april 1801. På daværende tidspunkt var de blevet ret gamle, og synes at have levet en enten hos familie eller af fattigvæsenet. Der var dog ikke tale om nogen glorificering, blot en nysgerrighed.
I 1858 fik man i Fredericia opstillet statuen "Den Tapre Landsoldat" af H. W. Bissen. Hen i 1860'erne opstod der også et ønske om at give disse veteraner en slags anerkendelse og understøttelse i deres alderdom. Efter nederlaget i krigen 1864 blev der fornyet interesse for at hylde veteranerne. Der i mellemtiden var blevet endnu ældre, og for de fleste vedkommende stadig levede en kummerlig tilværelse, fjernt fra offentlighedens opmærksomhed. Aviserne omtalte til tider ganske kort hvad de havde bedrevet i 1801. Pålideligheden af disse oplysninger må ses på baggrund af at de fremkom mere end 60 år efter at det var sket.
Aalborg, den 13de Februar.
Ogsaa her i Byen lever endnu en af de faa Tiloversblevne fra "Slaget paa Rheden" den 2den April 1801, nemlig Joh. Nic. Walter, der, fød Meklenborger og Smed af Haandtering, gik i Kampen som Frivillig og mistede sin venstre Haand. Han er 77 Aar gammel og hans endnu levende Hustrue, med hvem han har været gift i 48 Aar, er 88 Aar. Den Gamle, der er blind, men ellers temmelig rask og rørig og hans høit bedagede Hustrue endnu mere, har en Pension og boer i Huset hos Stedsønnen, Skomagerm. H. C. Hansen.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, 13. februar 1855).
- (Aalb. Av.) Skagen, d. 10de Marts. Dersom Erindringen om Slaget paa Rheden 1801 skulde vække Interesse og Deeltagelse for de faa endnu levende Veteraner fra hiin fjerne Tidspunkt, fornemmelig for dem, der under kummerlige og fortrykte Vilkaar hilse denne Dags og Foraarets Komme, da vilde det være Uret at forbigaae en saadan næsten 80 aarig høist trængende og næsten brødlæs Olding, Hans Christian Gaihede i Gl. Skagen, for hvem man har ønsket, ligeledes om muligt ad denne Vei at kunne formilde hans egen og hans hjelpeløse Hustrues sidste Alderdoms Dage. Han gjorde Tjeneste d. 2den April 1801 under Capt. Kofod paa "Charlotten Amalia". (Red. af Aalb. A. modtager og befordrer, hvad der til dette Øiemed maatte blive den tilstillet, saavel til den ovenfor Nævnte som til andre i lignende Stilling). Ogsaa i Frdrh. Av. skrives: Foruden de tidligere i Frederikshavnsegen nævnte Veteraner af 2den April 1801, lever i Raaberg Sogn en fattig Huusmand Chr. And. Heden og en Aftægtsmand Chr. Andersen. Den Førstnævnte mistede i Salget sin Hørelse og fik en Brokskade, der har forværret sig med Aarene; han er 80 Aar gl.
(Kjøbenhavnsposten 18. marts 1855. Originalartiklen fra 12. marts 1855).
- (Aalb. Av.) Iblandt Veteranerne fra 2den April 1801 befinder sig i Horsens By og Sogn, Kjær Herred, Lars Larsen Bødker, som er 73 Aar gammel og noget svagelig. Han og hans 79aarige blinde Kone opholde sig hos deres Søn, som er Tømmermand og Ejer af de Gamles lille Huus. Den Gamle har hidtil ernæret sig af samme Haandtering og arbeidet i Forening med Sønnen; men ved Kræfternes Aftagen vil han for Eftertiden kun kunne erhverve lidt, og Sønnen, der har Kone og 3 Børn, har kun sit Haandværk at leve af, som han udøver med egne Hænder. - Endvidere leve i Fræer Sogn, sønden herfor, endnu 2de gamle Mænd, som begge deeltoge i hiint Slag 1801, nemlig en Huusfæster Niels Jensen Gaarn, 80 Aar, og Lars Pedersen, tidligere Huusfæster, men som nu med Kone har Ophold i Fattighedet. Begge leve i yderst trange Kaar, thi ingen af dem have i mange Aar kunnet fortjene Noget til Livets Ophold, saa det vilde være en sand Velgjerning imod disse gamle, der begge ere gifte, om de bleve tilstaaede nogen Understøttelse for de Dage, de have tilbage at leve i; disse blive sandsynligviis ikke mange. Sidstnævnte, Lars Pedersen, som nu er 77 år gammel, havde hiin Dag den Sorg, at see en ham kjær Broder, der under Slaget stod ved hans Side, blive skudt - midt over - af en Kanonkugle.
(Kjøbenhavnsposten 23. marts 1855).
- (Aalb.Av.) I Raaberg Sogn ved Frederikshavn leve endnu efter Byens Avis, 2 Veteraner fra 2den April 1801, nemlig Mads Jensen af Knasborg og Christoffer Christensen af Hjortlund, begge Aftægtsmænd. Den sidstnævnte saavelsom en tidligere omtalt Jacob Christensen af Bunken bleve siden, nemlig den 9de Aug. 1808, fangne af de Engelske og forbleve i Fangenskab i England til den 4de Mai 1812.
Som Medkæmpere fra 1801 anføres endnu Niels Peder Horne af Astrup Sogn. Under Slaget gjorde han Tjeneste paa Trekroners Batteri. Nu er han 78 Aar og lever af Fattigvæsenets Understøttelse; endvidere: Chr. Christensen i Hæstrup, der var med paa "Prøvestenen" ved norske Livregiment under Oberst Michaelsen. Han er nogle og 70 Aar og lever med sin Kone tildeels af Fattigvæsenets Understøttelse.
(Kjiøbenhavnsposten 7. april 1855).
- Odense den 20de Juni. Man har med Fornøielse seet, at flere Blade have optaget Notitser om de endnu levende Krigere fra 1801, og Inds. tillader sig derfor, derved at give et yderligere Bidrag dertil.
I Marslev By og Sogn, Bjerre og A sumherred, Odense Amt, lever en af hine Invalider i en Alder af 99 Aar; dans Navn er Jens Hense; han er Aftægtsmand og har overlevet sin Kone, sine trende gifte Døttre og en gift Søn, medens en talrig Afkom af Børnebørn endnu er i Live. - Han kom i Kongens Tjeneste 1788, blev Corporal i Prinds Frederiks Regiment, og lod sig 1792 igjen stille, saa at han d. 2den April 1801 var en Soldat, der i 21 Aar havde været i fast Tjeneste. Uagtet han i den senere Tid har været sengeliggende og hans Legemskræfter i det Hele ere svækkcde, er han dog i fuld Besiddelse af sine Sandser og sin Hukommelse, og har en for en saadan Alder ret antagelig Appetit, saa at han lever i det Haab at kunne høitideligholde sin hundredaarige Fødselsdag. X.
(Kjøbenhavnsposten 7. juli 1855).
Dødsfald. En af de faa overlevende Veteraner fra Slaget paa Rheden 1801, C. F. O. Bovedt, er afgaaet ved Døden i Nestved, 90 Aar gammel. (Flp.)
(Nykjøbing Avis (Nykøbing S.) 24. september 1859).
I Thorøhuse ved Assens lever endnu efter Meddelelse til "B. T." to Veteraner fra Slaget paa Rheden, Hans Jensen Christensen og Jens Petersen. Den Første kæmpede som Underkanoneer ombord paa Skytsprammen "Agershuus" under Capitain Fastings Commando. Paa Grund af hans Tapperhed modtog han af Kong Frederik den Sjette en Skrivelse, hvori hans Forhold omtaltes med megen Anerkjendelse, og hvori der blev givet ham Løfte om Understøttelse, hvis han i Fremtiden skulde blive trængende. Denne Skrivelse er imidlertid gaaet tabt ved en Ildebrand, som nogle Aar efter ødelagde det af ham beboede Huus. Han er 85 Aar gammel, lever i trange Kaar og er meget tunghørig. - Den Sidste var som Sluproer ombord paa samme Skytspram, hvor han tilsidst maatte lade Kanonerne. Han er ligeledes 85 Aar gammel, blev gift i Marts 1801 og kan, hvis han og Kone lever, holde sit Diamantbryllup til næste Aar. Han er endnu saa rask og rørig, at han sidste Sommer er gaaet i Vandet og har fanget Reier.
- Ogsaa paa Langeland lever endnu ifølge Øens Avis en Veteran, Færgemand Pedersen paa Spodsbjerg, der under Slaget paa Rheden kæmpede ombord paa Skibet "Trekroner" under Commandeur Ibsen. Han er født 1771 i Troense paa Thorseng og lever - hvad der desværre ikke er Tilfældet med de fleste Veteraner - i meget gode Omstændigheder.
- I Fredags jordedes i Landet Sogn paa Thorseng Aftægtsmand Jens Andersen, der som 16-aarig Dreng forblødte paa "Vagriens" Dæk for Danmarks Ret og Ære den 2den April 1801. Foruden et talrigt Følge af Naboer og Bekjendte, fulgtes den Afdøde af 13 Sømænd, der omgave hans Kiste og Grav med det Flag, under hvilket han i saa und Alder havde kæmpet. Den Afdøde var født paa Hjortø 1785, og har indtil i Sommer selv bestyret en mindre Fæstegaard, som han havde afstaaet til en Svigersøn. (Svendb. Av.).
(Korsør Avis 27. februar 1860).
Veteranerne fra Slaget den 2den April 1801.
Idag er det den 59de Aarsdag efter Slaget paa Rheden, hiint navnkundige Skjærtorsdagsslag. hvori en ubevægelig Række af Blokskibe bragte en langt overlegen Flaade fra den mægtigste Sønation i Verden og under en berømt Admirals Commando til at bede om Vaabenstilstand. Slaget paa Rheden er, ligesom Slaget i Kjøgebugt, en af de Hædersdage, der kaste Glands over en Marine, og af alle historisk mærkelige Datumer er maaskee ingen saa dybt indpræntet i det danske Folks Erindring som den 2den April 1801. Hvem fjender vel ikke Navnet Villemoes, og hvem har vel ikke med Beundring hørt fortælle om Blokskibet "Prøvesteen", der i halvanden Time fyrede med tre Kanoner, og af hvis Besætning paa henimod fire hundrede Mand der kun kom tredive iland. Man behøver blot at kaste et Blik paa Listerne over den danske Flaades Tab for al overtyde sig om, med hvor glimrende Tapperhed der blev kæmpet. Af de 5234 Mand der deeltoge i Slaget, faldt 370 for de engelske Kugler, 665 bleve saarede, 205 savnedes efter Kampen, 1779 bleve som Fanger førte ombord paa den engelske Flaade, og kun 2215 - eller med andre Ord ikke engang Halvdelen af den danske Defensionslinies Besætning - kom uskadte ud af Ilden.
Over et halvt Aarhundrede er henrundet siden denne Dag, og af de Officerer, der deeltoge i Slaget, er den Sidste for ikke længe siden døde. Det var derfor naturligt, at der opstod et Ønske om at erfare, hvormange af Mandskabet der endnu var tilbage. Mod Slutningen af forrige Aar begyndte "Berl. Tid." at fremdrage Veteranerne af den Forglemmelse, hvori de levede, og det viste sig snart, at den derved kom et almindeligt Ønske imøde. Fra de fjerneste Egne af Landet tilstilledes der Redaktionen Oplysninger, og da Provindsbladene med "Vestj. Av." i Spidsen toge sig af Sagen og jevnlig bragte Meddelelser om Veteraner, see vi os nu istand til at levere følgende Liste, som vi ansee for sluttet, og hvoraf ret fremgaaer, at der endnu leve mellem 70-80 af Deeltagerne i Slaget den 2den April
1) Andreas Sacharias, (blind), Dragør.
2) J. Jensen Hetle, Sletten, Fredensborg.
3) Svend Sørensen, - , -
4) Niels Paulsen, Aalsgaard, Hellebæk.
5) Peter Nielsen, Hornbæk, Helsingør.
6) Jens Larsen. - -
7) Ole Nielsen, - -
8) M. Frederiksen, Soltbek, Svendstrup, Holb.
9) Niels Christensen, Hagested, -
10) Rasmus Larsen, Sønderjernløse, -
11) Jens Christensen, Kundby, -
12) Nicolaus Christensen, - -
13) Niels Hansen, - -
14) Søren Petersen, Nyrup, Kallundborg.
15) P. Hansen, Egerup, pr. Skjelskør.
16) Peter Nielsen, Steenmagle. Sorø.
17) Ole Jørgensen, Topshøi Mark, Sorø.
18) Anders Sørensen. Nidlose, -
19) R. Paulsen Svinø, Snesere, Nestved.
20) P. Christensen, Veilø, -
21) Niels Petersen, V. Egilsborg -
22) Søren Pedersen, -
23) Jens Olsen, Kundsby, Vordingborg.
24) Hans Rasmussen, Stavreby, Præstø.
25) Peter Andersen, - -
24) Jørg. Ulriksen, - -
27) Ole Andersen, Ambæk, Præstø.
28) Niels Pedersen, Rønnenklint, Præstø.
29) Peder Andersen, Bønsvig, Præstø.
30) Hans Larsen, Lellinge, Kjøge.
Paa Samsø.
31) J. Jensen Stjerne (Krøbling). Besser.
32) Søren Terkelsen, (Blind) Maarup.
Paa Møen.
33) N. Nielsen Ryvebæk, Lannemark, Stege.
Paa Falster.
34) Jørgen Hansen, Baalse.
Paa Lolland.
35) Peder Jensen, Hillested, Maribo.
36) Jac. Pedersen Meere, Buursø Hospital, Maribo.
37) Rasmus Jensen, Vignæs.
Paa Fyen.
38) Rasm. Nielsen, Staboeshuse, Nyborg.
39) Hans Simonsen, Seden, Odense.
40) Hans Jensen Stige, Odense.
41) R. Mortens. Blom, Qværntrnp. Odense.
42) H. Jens. Christensen, Thorehuse, Assens.
43) Jens Petersen, Thorehuse, Assens.
44) Rasm. Hansen, Dreiø, pr. Svendborg.
45) Axel Andersen. Strynø , pr. Rudkjøbing.
46) Axel Rasmussen, - -
47) Niels Madsen, Bogø.
Paa Langeland.
48) Pedersen (Færgemand), Spodsbjerg.
49) Hans Rasmussen, Fuglsbølle.
50) Peder Rasmussen, -
51) Chr. Christensen, -
52) Morlen Ottesen, Oure.
53) Jørgen Nielsen. Brandsby.
I Jylland.
54) Chr. Christensen, Hastrup, Hjørring.
55) Mayntzhusen (Guldsmed) Aalborg Hosp.
56) Lars Larsen, Vesterhassing, Aalborg.
57) Thor Guldbrandsen, Ribe.
58) Chr. Jensen, Rønberg, Løgstør.
59) L. Petersen Lagerhuus, Rantrup, Skive.
60) Peder Eriksen, - -
61) Ths. Christensen Lundø, Fly. -
62), P. Svenningsen, Nykjøbing p. M.
63) M. Sørensen,
64) Chr. Nielsen Schjødtesgaard (kaldet Chr. Kirk), Harboøre, Lemvig.
65) Lars Hansen, Rissum, Viborg.
66) Laurids Ssørensen, Ringkjøbing.
67) Anders Jeppesen, -
68) Jens Jensen, -
69) Ths. Millersen Øe. Huusby, Ringkjøbing.
70) J. Petersen Raumbæk, -
71) J. Christensen, Kjørgaard, -
72) J. Petersen Gade, Holmsland, -
73) R. Zensen Bank, -
74) John Høy, Lønne. Varde.
75) John Gravesen (blind), Varde
Beklageligt er det, at ovennævnte Veteraner, paa faa Undtagelser nær, leve i trange Kaar. Men da deres Antal er saa indskrænket, og da der paa Grund af deres høje Alder aarlig vil finde en betydelig Afgang Sted imellem dem, ansee vi det ikke ser umuligt at komme dem tilhjælp. Fra Regjeringens Side vil der imidlertid neppe kunne opnaaes nogen Hjælp, før Rigsraadet atter træder sammen. Det ville derfor være smukt, om Directionerne for de forskjellige Pengeinstituter i Landet - saaledes som vi med Glæde have erfaret, at det allerede er skeet paa Lolland - ville tage sig af de i deres nærmeste Omegn boende Veteraner, og, idelmindste foreløbig, indtil Sagen mulig bliver ordnet ved Lov, sørge for dem i deres hjælpeløse Alderdom.
Den private Velgiørenhed, der aldrig svigter, naar Talen er cm at fremme et smukt og menneskeekjærligt Formaal, vil heller ikke her holde sig tilbage, ligesom vi med Fornøjelse har seet af adskillige Provindsaviser, at der er tilflydt Veteranerne Gaver, saaledes vil ogsaa dette Blads Contoir medtage saadanne Gaver, naar de, der glæde sig ved at gjøre vel og at meddele, specielt efter ovenstaaende Liste ville fremhæve, hvem der skal nyde Godt af deres Bidrag.
De faa qvæstede Veteraner, der ikke erholde Pension, ville uden Tvivl handle rettest i at henvende sig til Invalidefondet om Understøttelse, thi da dette er blevet forøget med "Fondet for Qvæstede fra Slaget den 2den April", som gik over dertil med en Sum af mellem 3 og 400.000 Rd., forekommer det os, ar et stærkt Billighedshensyn taler de Kvæstede Veteraners Sag, om ogsaa Invalidefondet nærmest har et andet Formaal for Øie.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 2. april 1860).
Listen var enten ikke komplet, eller en række dødsfald som blev betegnet som veteraner fra 1801, ikke var det. Af de på listen nævnte optræder efterfølgende kun 3 i senere omtaler: 74) John Høy (dødsomtale 20. juli 1871), muligvis også 11) Jens Christensen (dødsomtale 19. aprril 1872), 72) og Jens Petersen Gade (dødsomtale 12. maj 1872). Til gengæld er resten af navne der i notitser om veteraner, ikke med på listen.
Diamantbryllup. En sjelden Høitidelighed sandt, ifølge "Frederiksborg Ugeblad", d. 9. April Sted i Skjævinge, idet Aftægtsmand Jens Jensen og Hustru Ane Poulsdatter feirede deres 60-aarige Bryllupsdag, tildeels omgivet af deres 4 af 10 endnu levende Børn, 23 Børnebørn og 7 Børnebørnsbørn (hvoraf en Pige i sit 19de Aar). Diamantbrudgommen havde Aaret før sit Bryllup deeltaget i Søslaget paa Kjøbenhavns Rhed den 2den April 1801 (han er altsaa en af de faa endnu levende Veteraner fra denne de Danskes Heltebedrift) ombord paa Skytsprammen Aggerhuus, som i sank i Slutningen af Slaget, faa Favne fra Baadene, som havde optaget Levningerne af Besætningen. Atter havde han været med i de i blodige Nætter i August 1807 under Kjøbenhavns Bombardement; ligeledes havde han deeltaget i det bekjendte hæderlige Udfald i Classens Have under samme Belejring; endelig havde han deeltaget i Felttogene indtil Aaret 1814. Jens Jensen er nu 84 Aar gammel, men besidder endnu usvækket Legemskraft; Konen er 81 Aar, men mindre kraftig; dog saae man det usædvanlige Syn, at disse 10 værdige Gamle aabnede Dandsen, Jens Jensen dandsede endnu nogle enkelte Dandse om Eftermiddagen og om Natten og deeltog i Festlighederne den hele Nat. Han erklærede sig istand til i paakommende Tilfælde at foretage en fodtur til Kjøbenhavn (ca. 5 ½ Miil).
(Kallundborg Avis 19. april 1862).
Afdød Veteran. Fra Faaborg skrives d 23de Oktb. i Byens Av.: Jørgen Clausen, som i Tirsdags, den 17de, jordedes paa Horne Kirkegaard, var født 1783 i Bøiden, hvor hans Fader rar Gaardmand. I sit 9de Aar blev han faderløs, og endnu før han blev konfirmeret, blev han udskreven til Søkrigstjeneste. Den 2den April 1801 var han ombord paa "Danmark." Han deetog ligeledes i Kjøbenhavns Forsvar i 1807, gjorde Udfaldet med ved Classens Have og Blaagaard. Efterat være permitteret 1811 blev han ansat som Underbefalingsmand red Kystmilitsen og blev i denne Stilling til 1814. Han var dengang 31 Aar gammel og maatte, da Forældrene ingen Formue havde efterladt, skaffe sig Erhverv. Han lærte Linnedvæveriet. Han blev gift, fik ved Stræbsomhed samlet sig lidt Formue og opførte det Huus, hvori han døde. Aar 1853 afstod han Huset til en Søn, som faa Aar efter døde, efterladende sig Enke og to Børn. Jørgen Clausens Kone døde for faa Aar siden, og han selv blev bestandig mere affældig. Sønnens Enke ydede ham kjærlig Pleie paa hans sidste Dage.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 24. oktober 1865).
En Veteran, Jørgen Clausen, der som Søkriger var med i Slaget paa Rheden 1801 under Steen Billes Commando og som Menig ved Livregimentet 1807 deeltog i Udfaldet ved Classens Have og Blaagaard, er, ifølge "Faaborg Avis", den 17de Ds. bleven jordet paa Horne Kirkegaard. Den 81-aarige Fædrelandsforsvarer, der levede i trange Kaar, fik i de senere Aar, som det hed, i "Betragtning af hans hæderlige Virksomhed af Marineministeriet" en aarlig Understøttelse af 10 Rd. (!). Familien Bille Brahe har imidlertid været mere rundhaandet mod ham, og det skyldes for største Delen denne, at han har tilbragt en nogenlunde sorgfri Alderdom.
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 26. oktober 1865).
I Onsdags afgik ved Døden en af de faa tilbageblevne Veteraner fra 1801, Pensionist i Søetaten Joh. Petersen. Han var, efter Dgst., født i Lithauen 1777 og kom 1799 som Flygtning til Kjøbenhavn, hvor han strax indtraadte i Marinen som Matroslærling. I det første Aar viste han faa megen Dygtighed, at han forfremmedes til Heelbefaren, og da Englænderne i 1801 angreb den danske Forsvarslinie, kjæmpede han som saadan i Slaget paa Rheden paa Linieskibet "Holsteen" under Commandeur Arenfeldt. Han blev i Kampen saaret i det venstre Been, imedens Skibet blev saa forskudt, at det maatte stryge Flaget. Efter sin Helbredelse tiltraadte han igjen sin Tjeneste og vandt sine Foresattes Tilfredshed, saa han i Aaret 1811 forfremmedes til "Løber" og senere hædredes med Marinens Hæderstegn. I 1826 blev han Sergeant, i hvilken Egenskab han tjente, indtil han paa Grund af Alderdom blev pensioneret i 1848. Han havde altsaa tjent i Marinen i 49 Aar. Uagtet han opnaaede den høie Alder af 89 Aar, var han rask og rørig, indtil han for to Aar siden mistede sin Hustru-, Aaret efter at de havde feiret deres Diamantbryllup, omgivne af Børn, Børnebørn og Børnebørnsbørn. - Endv. jordedes i Fredags, ifølge Skjelsk. Av., paa Tjæreby Kirkegaard Aftægtsmand Jens Larsen, som under Slaget 1801 stod ved Livgarden og 1807 deeltog i Træfningen ved Kjøge som Landeværnssoldat. Den Afdøde naaede en Alder af 90 Aar.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 31. december 1866).
Veteraner fra 1801. En Veteran, der ikke tidligere har været omtalt, var den Natten mellem 16de og 17de d. M. afdøde Hjulmager S. Zuschlag. Han var født i Kjøbenhavn 1781, Søn af Klæbefabrifant Zuschlag, og naaede sit 80de Aar. I sit 20de Aar gjorde han som Frivillig Slaget paa Kjøbenhavns Rhed den 2den April 1801 med, ombord paa "Prøvestenen", blev tagen tilfange af Englænderne, men kort efter udvexet. Han havde ofte Mindelse af et Stød han fik i Slaget, men har aldrig nydt eller søgt Erstatning derfor af Staten. Under Kjøbenhavns Bombardement 1807 gjorde han som Borger Vagter paa Volden og i Kirsebærgangen. Et Aarstid senere giftede han sig med Sophie E. Hillmann og blev Fader til 11 Børn. Naturen havde begavet ham med et let Sind øg ualmindelig legemlig Kraft og Sundhed, saa at han endog oplevede omtrent sit 80de Aar, inden han mistede den første Tand. Han var rørig, rask og munter endnu alle Dage før sin Død, men havde i de sidste 8 Leveaar været berøvet Synet. Han dvælede ofte og gjerne ved sine Erindringer fra 1801 og 1807 og fortalte gjerne derom, naaar nogen vilde høre til.
(Horsens Folkeblad 28. januar 1867).
Afdød Veteran. Afvigte 25de Juli stededes ifølge "Hors. Av." til Hvile paa Skanderborg Kirkegaard Snedkermester Hans Lindberg ien Alder af over 88 Aar. Ogsaa han var en af Mændene fra 1801, da han paa hin uforglemmelige 2den April gjorde Tjeneste ombord paa Linieskibet "Mars". Født i Skaane kom han i sin Ungdom til Danmark, hvor han lærte Snedkerhaandværket, og hvor han i over 50 Aar har levet som Borger i Skanderborg, for henved et Aar siden fejrede han sit Guldbryllup med sin efterlevende Enke i en kjærlig Søns Hus, hos hvem han tilbragte sine sidste Levedage, og modtog ved denne Lejlighed mange Beviser paa den almindelige Agtelse og Deltagelse, som han ved sin retskafne og kristelige Vandel havde vundet, og som nu har ledsaget ham til hans Grav.
(Bornholms Tidende 13. august 1867)
I Slotsbjergby ved Slagelse lever, ifølge "Veile Av.", en Veteran paa 98 Aar ved Navn Søren Starup. Han var i 14 Aar i Tidsrummet fra 1801-14 inde som Gardehusar, deeltog i Krigen 1801 og laae Senere i Garnison i Holsteen. Han er endnu saa rask og rørig, at han kan tilbagelægge et Par Miil dagligt, men lever desværre i fortrykte Kaar og nyder Fattigunderstøttelse. Hans endnu levende tredie Hustru er 72 Aar.
(Aarhus Amtstidende 10. juli 1868)
Jordefærd. På Holmens Kirkegaard jordfæstedes igaar Middags pensioneret Flaadeveteran Henrik Martin Eggertsen, 87 Aar gammel. Han deeltog i Aaret 1801 i Slaget paa Rheden fra Batteriet "Sextus", hvorfor han halvhundredaarsdagen derefter blev hædret med Danneborgsmændenes Hæderstegn; tillige havde han St. Helenamedaillen. Da han blev pensioneret, havde han tjent i Flaaden i 52 Aar.
(Folkets Avis - København, 20. juli 1868).
Afdød Veteran. (Svendborg Amtstd.) En af Veteranerne fra 2den April 1801, Huusmand Rasmus Mortensen paa Kværndrup Mark, er den 27de f. M. afgaaet ved Døden, 92 Aar gammel. Han deeltog i Slaget paa Kjøbenhavns Rhed som Matros ombord i Blokskibet "Indfødsretten" under Capt. Albrecht de Thura, som faldt i Slaget tilligemed Næstkommanderende, Maanedslieutenant Carsten. Generaladjutanten, Capt. Schrødersee ilede nu ombord, men faldt i det Øieblik, han betraadte Skibet, som blev beskudt af 5 engelske Fregatter og 2 Brigger. "Indfødsretten" blev efter at havelidt et Tab af 29 Døde og 43 Saarede taget af Fjenden og brændt. Rasmus Mortensen, som slap uskadt fra Kampen, blev med det øvrige Mandskab tagen tilfange, men snart efter udvexlet. Efter at være vendt hjem til sin Fødeegn var han i længere Tid Ladefoged paa Egeskov og fik senere en Gaard i Fæste, i hvilken Stilling det dog ikke rigtig vilde gaa for ham, hvisaarsag afdøde Grev Bille Brahe gav ham et Huus til fri Afbenyttelse i sin Levetid. Han var rask og rørig indtil for faa Aar siden, da Aandsevnerne svækkedes, og han nød i sin høie Alderdom en kjærlig Datters Pleie indtil sin Død.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 8. februar 1870)
Død Veteran. En af Veteranerne fra Slaget paa Rheden den 2den April 1801, Aftægtsmand Christen Larsen af Bollerup, er if. "Møens Av." død i Tirsdags, 93½ Aar gl. Han havde i de 12 Aar, han tjente Konge og Fædreland, deeltaget i flere Slag, hvorom han endnu paa det Sidste talte med Begeistring.
(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad, 23. maj 1870).
Et halvfjerdsindstyveaarigt Jubilæum som officer feires imorgen af en hæderlig Veteran, nemlig Generalmajor Frederik Adolph Wedelfeldt, der nu er i en AIder af over 87 Aar, idet han er født den 21te Oktober 1733. Hans Forældre vare daværende Major H. Wedelfeldt og Caroline, født Haffner. I en Alder af 14 Aar blev han Artillerikadet og blev med sine Kammerater i Stykjunkerklassen i 1801 udnævnt til Sekondløjtnant med Anciennitet fra 1ste Januar s. A. I Marts Maaned blev han ansat ved Fæstningsskytset i Citadellet, og under Slaget paa Rheden den 2den April havde han Kommandoen over nogle Morterer paa Fløjbastionen, hvilke dog kun gjorde nogle faa Skud, da det viste sig, at Afstanden var for stor. Efterat være forlagt til Rendsborg fungerede han en Tid der som Laboratorieofficer men fik i August 1807 Ordre til i Forening med 4 andre Artilleriofficerer uopholdelig at afgaa til Kjøbenhavn. I Store Belt bleve de indhentede af en engelsk Brig, der forbød dem Overfarten, men efterat de vare blevne bragte til den der stationerende Flaades Øverstbefalende, fik de af denne Tilladelse til at gaa over til Korsør, dog først efterat de havde maattet besvare endel Spørgsmaal. Ved sin Ankomst til Kjøbenhavn ansattes Wedelfeldt ved en af de faa Feltbatterier, som vare tilbage paa Sjælland, da, som bekendt, Armeen var samlet i Holsten; som et Bevis paa, hvorledes de ny etablerede Batterier vare, kan det anføres, at Bespændingen blev leveret fra Vognmændene, og at disses kudske kjørte Kanonerne, saa at de maatte med i Ilden. Efter at have deltaget i Udfaldet ved Svanemøllen fik W. en Deling Skyts, som i flere Dage var posteret paa Gamle Kongevei uden Afløsning og i nogle Dage uden Proviant, indtil senere afdøde Geheimeraad Holten ved en Indsamling paa Børsen fik samlet saa mange Penge, at en ordentlig og vedvarende Forsyning kunde finde Sted. W. ansattes derefter ved Batteriet paa Tømmerpladsen indtil dette, hvis Brystværn var sammenstablet Tømmer, blev skudt i Brand af det engelske Batteri ved Gamle Posthus i den næstsidste Bombardementsnat. Efter Kapitulationen var W. ansat til forskjellig Tjeneste; i August 1808 var han med til Spaniernes Desarmering ved Ringsted. Samme Efteraar fik han et Feltbatteri og afgik til Stevns til Kystforsvar. Her blev han til 1814 og forlagdes derefter til Rendsborg, indtil han i 1820 atter kom til Kjøbenhavn, hvor han i Forening med 3 Andre Artilleriofficerer indøvede det borgerlige Artilleries da oprettede 3 Feltbatterier. I samme Tid var han Medlem af flere Indskydningskommissioner og blev i 1824 Laboratoriechef i Kjøbenhavn, i hvilken Stilling det lykkedes ham at fremstille Faldskærmsrakettet, indtil 1836, da han udnævntes til Overtøimester for hele Kongeriget. Som Følge af den ansvarsfulde Stilling blev han i Kjøbenhavn i Krigen 1848-50, samtidig med. at han fungerede som Chef for Artilleriet under de daværende Generalers Sygdom og Bortkommando, indtil han efter over 51 Aars Tjeneste afskedigedes den 2den Mai 1852. Samtidig med de militære Stillinger var Wedelfeldt i Aarene 1837-49 Administrator for Frederiksværk, som havde en ikke ubetydelig Leverance til Militæretaterne , og man maa være W. og hans Medadministrator, Borgermester, Etatsraad Ehlers, Tak skyldig - hvormed de ved Udbrudet af Krigen i 1848 fremskyndede Fuldførelsen det bestilte Artillerimateriel, som trods Korpsets gjentagne Indstillinger ved Krigens Udbrud fandtes i altfor ringe Mængde. W. er upaatvivlelig den Ældste Dekorerede, der her i Landet, idet han den 28de Januar 1809 blev udnævnt til Ridder af Aaret forinden paany oprettede Orden. I 1846 blev han Danneborgsmand; i 1849 udnævntes han til Kommandør af Danebroge og samme Aar til Generalmajor.
(Dags-Telegraphen (København) 31. december 1870)
En af de faa tilbageværende Veteraner fra Danmarks Hædersdag den 2den April 1801, Gaardmand John Høy i Lønne, der paa nævnte Dag deeltog i Slaget ombord paa Skibet "Holstein", er, efter Varde Av., i disse Dage afgaaet ved Døden, 92 Aar gl. I sine yngre Aar var han Sømand, indtil han blev gift og har siden drevet en Gaard, som han eiede i Lønne, ½ Miil fra Vesterhavet. Den 15de April 1860 feirede han sit Guldbryllup og for 7 Aar siden blev han Enkemand. I 34 Aar fristede han den tunge Skjæbne at være blind; da hanmistede sit Syn afstod han Gaarden til sin ældste Søn, som med sin Kone og Børn og i Forening med sine Sødskende, hvoraf 5 Sønner have været Skibsførere, stedse kjærligt og med Troskab have pleiet, trøstet og opmuntret ham paa hans lange mørke Vei.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 20. juli 1871)
Afdød Veteran. I disse Dage er ifølge "Kallundb. Av." Jens Christensen paa Seierø, der havde deeltaget i Slaget paa Rheden den 2den April, afgaaet ved Døden i en alder af 90 Aar.
(Morgenposten 19. april 1872).
Veteraner. Den 4de ds. døde ifølge "Ringk. Av." Jens Pedersen Gade, som under Slaget paa Rheden var ansat ved Sprøjterne paa Amalienborg. Han var i Tjeneste til 1812, har senere ernæret sig ved Fiskeri og Dagleierarbejde, samt var i over 20 Aar en nidkjær "Betlerfoged". Uagtet han var 89 Aar gl., var han meget haardfør, saa at han gjerne hvert Aar i Marts begyndte at gaa barfodet. - Den 28de ds. jordedes i Uvelse Aftægtsmand Jørgen Christensen, 93½ Aar gl. der havde deeltaget i Krigene 1801 og 1807 samt været med i Hjælpekorpset i Frankrige.
(Dags-Telegraphen (København) 12. maj 1872).
87 Aar gammel døde i forrige Uge Skipper Rasmus Rude, der var Veteran fra Slaget paa Rheden den 2den April 1801, hvor han som 16aarig Yngling var med at roe Saarede i Land under Kampen. Han har stedse været en meget virksom Mand, har først været Skipper, senere drevet et betydeligt Aalefiskeri og ladet opfylde en ret anseelig Plads udfor sin Grund ved Stranden, hvor han i sin Tid lod adskillige større Baade bygge.
(Fyns Stiftstidende 13. juli 1872).
Den 26de Februar jordedes paa Sønder-Næraa Kirkegaard Sognets og Egnens ældste Mand, Veteranen forhv. Møller Hans Christiansen, 98 Aar gl. Ved Aarhundredets Begyndelse gjorde han, efter Fyens Stftstd., Garnisonstjeneste i Helsingør som Menig i daværende Kronens Regiment og saae der den engelske Flaade gaae gjennem Sundet før Slaget paa Rheden 1801 og atter 1807 vor egen røvede Flaade blive bortført. Disse Minder baade om Danmarks Hædersdag den 2den April 1801 og om den store Landesorg 1807 vendte jævnligt tilbage i hans Erindring endnu i hans seneste Aar og han talte gjerne derom. Indtil sit 84de Aar forestod han sin Gaard og Mølle, men afstod dem ved sin sidste Kones Død til sin Søn, den nuværende Møller. Dog vedblev han endnu at være rask og rørig indtil Eftersommeren 1873, fra hvilken Tid han meest holdt Sengen og baade Synet og Hørelsen kjendeligt aftog. Han oplevede sin 98de Fødsesdag, Kyndelmissedag den 2den februar og døde den 18de f. M. Han efterlader sig 41 Børn, Børnebørn og Børnebørns Børn.
Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 12. marts 1875
Afdød Veteran. Den 20de f. M. døde i Odder, 97 3/4 Aar gammel, Arbeidsmand Anders Johansen Bartow. Han var født i Odder i Januar 1778 og deeltog i Slaget paa Kjøbenhavns Rhed den 2den April 1801. Han var ligeledes med i 1807, og var i 1813 med i Frankrig som Corporal ved en Jægerbataillon. Indtil for 4 Aar siden var den Gamle rask, rørig og virksom. For ni Aar siden feirede han, ifølge "Odder Av..", sitd Guldbryllup med sin den 5te Juni d. A. afdøde Hustru. Af hans mange Børn have 3 Sønner deeltaget i Krigene 1848, 49 og 50.
(Kallundborg Avis 8. september 1875).
Veteran. Den forleden omtalte 100-aarige Christian Carlsen i Vellerup har, ifølge "Isefjordsp.", i Anledning af Fødselsdagen modtaget forskjellige Pengegaver, hvoriblandt en Gave paa 20 Kr. ved Sognepræst Jungersen i Ferlev, der er tilsendt af en Søn af en af Officererne paa linieskibet "Prinds Christian", som havde Kommandoen der under Slaget ved Rheden, paa hvilket Skib Chr. Carlsen var ansat som Matrosdreng.
(Middelfart Avis 9. juni 1887).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar