Slaveflugt. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Fæstningsarbeide i Citadellet Friderichshavn er i Dag Eftermiddag Kl. 1 undvigt 2de Slaver, nemlig: Lars Nielsen, af Profession Bødker, fød i Ribe i Jylland, 25 Aar gl., 67 Tommer høi, blond af Haar og blaat af Øine, proportioneret af Skulder og Been og er liden af Ansigt, samt meget bleg af Udseende; den anden Jens Sørensen Holm, er født i Aarhuus, 36 aar gl., 67 Tommer høi, proportioneret af Lemmer, mørkt Haar, blaae Øine, rundfyldigt Ansigt, og har et Ar i Panden, af Profession Rokkedreier. Ved Bortgangen fra Stokhuset til arbeide i Citadellet havde de Slavemunderinger paa; men da samme siden er fundet paa Stedet hvor de arbeidede, er det at formode de er bleven forsynet med andre Klæder; ligesaa havde de Slavebuxer paa og Jern om Benene. Hvem som maatte antræffe bemeldte Personer, ville anholde dem, og imod de sædvanglige Indbringerpenge og øvrige Omkostningerrs Godtgjørelse aflevere dem i Stokhuset.

Kjøbenhavn, den 5te Februar 1812.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende", 10. oktober 1812)

Storebelt 1812. (Efterskrift til Politivennen)

Til Hs. Majestæt Kongen er af den Høistkommanderende paa Aggersøe og Omøe, Major og Ridder d'Origny, allerunderdanigst indberettet følgende: Ved Aggersøe Broe laa Natten til den 12te dennes 40 Jagter og Galeaser. Uagtet Majoren lod patroulliere mellem dem hele Natten og iagttog alle nødvendige Forsigtighedsregler, lykkedes det desuagtet Fienden, som var gaaet med 6 Chalupper syd om Omøe, at attaquere de danske Fartøier een Time før Dag. To armerede Fartøier, under Maanedslieutenant Jacobsen, samt en armeret Baad blev strax sendt imod dem bemandede med Matroser og Jægere, men i Mørket havde Fienden allerede besat en Skonnert og en Galease, som han buxerede Syd efter. - Forsvaret fra Land var vanskeligt, da de danske Skibe blot kunde flanqueres; dog traf et trepundigt Kardesksskud langs med Siden af en fiendtlig Chaluppe, som foraarsagede at den sank, da Mandskabet stimlede til den ene Side. Skonnerten blev beskudt fra Aggersøe, Helholm og Stisnæs og forfulgt af Lieutenant Jacobsen til langt forbi Helholm, samt af ham beskudt med Falkonetkugler og Haubitzgranater, som rambonerede dens Seil; men da den buxerede og tillige havde østlig Vind, var det umueligt at naae den. - Chaluppen som sank er bierget; den er paa 16 Aarer og armeret med Haubitzer, Geværer, Pistoler etc., den hørte til Linieskibet Dictator. - En Matros svømmede i Land og en død Matros var dreven i Land med en Kardetskkugle i Halsen. Den fangne Matros beretter, at Chaluppen var besat med en Capitain, som var Brigchef, 2 Officerer og 23 Mand, saa at Fjenden dyrt har betalt det Bytte han har giort. Chaluppen har en Kugle i Masten og mange i Skraaget. - Af det danske Mandskab er blot en Matros let blesseret. - 

Hs. Majestæt har behaget at lade Major og Ridder d'Origny i Særdelshed og de vedkommende Officerer, Soldater og Matroser i Almindelighed tilkiendegive sin allernaadigste Tilfredshed med deres gode Forhold ved denne Leilighed.

(Aarhuus Stifts Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Tidender, som forsendes med Brevposten 12. august 1812).

Den 1ste d. styrede en dansk Koffardiflaade, af henved 100 Seilere, kommende Syd fra, ind i Beltet. Formedelst de een Miil Sønden for Sprogøe liggende fiendtlige Skibe, søgte endeel af disse danske Fartøier ind til Skjelskjør, men den største Deel blev ved Agersøe anviist at søge Korsøer Havn. Da 1 under Bresen liggende svært fiendtlig Brig kl. 2½ Eftermiddag lettede med 3 store Fartøier paa Slæbetoug, gik Premier-Lieutenant af Søe-Etaten og Ridder Prytz strax ud fra Korsøer med 4 Kanonskalupper. Kl. 4 var han Briggen paa Skud nær, og begyndte da mellem denne og Kanoskalupperne et Engagement, som vedvarede indtil Kl. 5½, skjønt afbrudt, da Briggen 2 Gange vendte og unddrog sig Træfningen. Imidlertid var hele Koffardieflaaden kommen i Sikkerhed, deels ved Skjelskjør og deels ind til Korsøer. Kanonflotillen har aldeles intet lidt, hvorimod Briggen, saavidt kunde sees, blev truffet af Flotillens Kugler. - Denne Affaire er allernaadigst bleven indberettet til Hs. Maj. Kongen, og allerhøistamme har behaget at lade Premier-Lieutenant og Ridder Prytz, samt hans underhavende Officerer og Mandskab tilkjendegive Sin allernaadigste Tilfredshed med deres udviste Iver og Raskhed, hvorved et saa betydeligt Antal af Danske Fartøier ere frelste fra at falde i fiendtlige Hænder.

En liden Jagt, som det Sønden for Sprogøe liggende Linieskib har med sig, var d. 1ste d. ude at krydse, og 4 Skalupper vare paa Sprogøe efter Vand.

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 9. oktober 1812).

Fjendtlig flåde i Kattegat. (Efterskrift til Politivennen)

Randers. Telegraf-Efterretninger; Den 14de Mai om Formiddagen saaes 6 Brigger norden og 2 sønden for Grenaae; 2 Brigger krydsede mellem Fyenshoved, Refsnæs og den sydlige Ende af Samsøe. Den 15de om Eftermiddagen saaes en fiendtlig Flaade mellem Fornæs og Anholt at styre syd efter ad store Belt. 3 Rangskibe og 3 Kanonbaade saaes fra Havknuden, styrende syd efter. Til samme Tid saaes en fiendtlig Flaade mellem Fladstrand og Skagens Pynt, og fiendtlige Krydsere mellem Fyen og Samsøe; ligeledes saes en Flaade at passere Skagen Kattegattet ud; den ankrede i Storebelt og bestod af 1 Rangskib, 8 Fregatter, 6 Kanonbåde, og 140 Koffardiskibe. Den 16de lettede Flaaden i Storebelt og styrede syd efter. Den 17de saaes en fiendtlig Fregat nordlig at krydse mellem Fladstrand og Skagens Pynt. (Rand. Av.)

Dagen 23 maj 1812

Fjendtlige skibe ved Odense. (Efterskrift til Politivennen)

Odense d. 19de Mai. Fienden har i Gaar Morges med Barkasse bemægtiget sig 2 af vore Odenseer Skibe nær ved vor Fiord, som kom med Brænde fra Veile Fiord, og formedelst Stille laa under Æbeløe. Da det er mueligt at Fienden kunde betiene sig af disse til at skuffe danske Skippere, saa tiener til Efterretning, at den ene var en Slup, blank oven om. Den anden var en gammel svensk Jagt, som var tiæret. Folkene af begge Skibe reddede sig til Æbeløe. (Iv. Av.)

Dagen 21. maj 1812

Uhre. (Efterskrift til Politivennen)

4 Uhrmagere i Aalborg, advare vidtløftigen i Aalborg Avis No. 19 Ukyndige imod adskillige selvgjorte Uhrmagere eller Fuskere og Uhrfordærvere og nævner nogle af dem, saasom: I Aalborg forrige Muursvend, nu Marchandiser J. Kunts, Thomas Gjørtler i Hasseris; Skolemester Terp i Hvorup og hans Hr. Søn, en Skriverkarl. Frabedende sig videre Gjensvar og Avisfeider, raade de Fuskerne til at blive ved deres Læst - Det er underligt, at Enhver, Soldater endog iberegnede, der ej er slet og ret Bonde, endelig skal have et Uhr i Lommen, der ofte tager ligesaa stor Skade ved Stød og Uforsigtighed, som ved Uhrmageren eller Fuskeren - og endnu underligere er det, at der endda saamange af dem kunde gaae. Denne Overdaadighedsartikel er nu i vore Tider heller ikke af de mindst kostbare. (Udgiveren).

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 12. marts 1812)

Een af de Qvasi-Uhhrmagere i Aalborg, Joh. Kursch, har taget til Gjenmæle imod Uhrmagerne, og raader dem tilsidst: ei at befatte sig med Litteraturen, da deres Avertissment overbevisere om megen Tomhed i Naturen.

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 16. marts 1812)

Ærø. (Efterskrift til Politivennen)

Odense d. 12te Mai. Vindskibeligheden paa Ærøe, som maaskee overgaaer endog de fleste Øeboeres, er saa udmærket, at den fortiener at blive almindeligere bekjendt. Saaledes slides af begge Kiøn Størstedelen ikke andet end hjemmegjorte Tøier og Lærreder, hvortil Materialerne ikke allene avles og forarbeides, men endog hiemmefarves og væves paa Landet. I Tranderup Sogn, det mindste paa Øen, gives der ikke mindre end 34 Væverstole, der altid have Arbeide nok, saa at de endog fra dette Sogn maa søge hen til Vævere i andre Sogne. Hos 4 velhavende Ærøes Bønder skulde man maaskee finde mere Uldent og Linned forarbeidet med egne Hænder, end i hele Sognet andensteds. 2 Dage efter at Tang er opkastet af Havet findes neppe det Læs paa Ærøes vidtløftige Kyst af 6 til 8 Mile. Ikke heller er nogen Sieldenhed, at see Bønderplouge med 2 Heste uden Plougdriver. Ved Kiøbstaden findes, medens Mændene fare til Søes, Gamle og Unge om Sommeren beskæftigede paa Marken med at rense deres saaede Haugeurter, hvoraf en betydelig Mængde om Efteraaret føres til Kiøbenhavn, Fyen, Jylland og Holsteen. Herved finde endog flere fattige Familier ene deres Underholdning. Selv Bonden lægger meget Bind paa Kartoffel- og Kaal-Avl. Mandkiønnets Haandarbeide er det eneste, hvoraf Ærøboerne staae tilbage, hvilket dog ikke er af Mangel paa Genie, men af Mangel paa Noget at gjøre af; da der paa Landet ikke gives Gavntræ, og Indhegning og Plantning vanskeligen vil komme i Gang, formedelst den forker[]te Udskiftning. Der gives nemlig de, som have deres Jorder, skiøndt Udskiftede, liggende paa 4, 6 og 8 Steder, ved hvis Indhegning for megen Jord vilde Bortgaae, og Brødkorn som det Vigtigste, savnes for en saa folkerig Ø som Ærø. Ikke desto mindre giøres dog en Deel af de brugelige Træredskaber paa Landet selv. 

Dagen 16. maj 1812.

Barnemorder henrettet. (Efterskrift til Politivennen)

Idag Morges henrettedes her paa Amagerfælled en Delinqvent for begaaet Mord paa sit eget Barn, en halvvoxen Dreng. Uagtet den temmelig skarpe Kulde, endnu stærkere Blæst og Sneefog, havde en utallig Mængde Mennesker indfundet sig iforveien ved Retterstedet, der omringedes af danske livregiment. Kl. henimod Ni naaede Synderen, som det syntes, rolig Stedet, hvor hans Dages Maal skulde være forbi. Han modtoges paa Echaffottet af Præsten Hr. Michelsen, der efter Dommens Oplæsning og en kort Samtale med ham, gav ham det sidste Haandtryk i Øieblikket som Hugget af Skarpretterens Øxe slyngede ham ind i Evigheden.

(Dagen den 5. marts 1812)

Dyrtid og varemangel. (Efterskrift til Politivennen)

Slagelse d. 29de Febr. De større Indtægter, Tiderne gjøre nødvendige, for at kunne bestride de faa meget forøgede Udgifter, søger man ogsaa her at skaffe sig, ved at aabne sig nye Næringsveje; men nogle ere særdeles uheldige i Valget. Saaledes faldt en Bondekarl her i Egnen paa at stiæle Qvæg, at slagte det paa Marken, nedgrave Huden, og kiøre med Kiødet til Torvs i nogle Mile fra de Bestiaalne liggende Kiøbstæder. Med flere end en halv Snees Hoveder skal dette have lykkes ham. Endelig kom man dog efter der, og han dømtes i Slaverie og at pidskes; hvilket sidste Deel af Straffen han under et stort Tilløb af Mennesker udstod her i Nærheden paa Biergeby-Banke. - En Møllekarl meente, at kunne anvende til at leve lystig for en Deel af de Penge, han paa sin Huusbondes Vegne for Malning modtog. Da saaledes henved et Par hundrede Rigsdaler vare tilsatte, og Regnskab skulde aflægges, fandt han dette saa ugiørligt, at han gik ud i Skoven og hængte sig. En anden Møllerkarl druknede her; dog menes, dette at være skeet ved Fuldskab, da han i Mørke tog Feil af Veien.

Dagen 5. marts 1812.

Viborg Teater. (Efterskrift til Politivennen)

I Viborger Samler læses følgende: "Forlangt Indrykkelse. En Mand i det dramatiske Selskab her i Byen hørte ved det sidstgivne Stykke med megen Misfornøielse nogle Tilskueres upassende Latter, netop i de Scener, hvor enhver, der havde blot den ringeste Sands for Stykket, nød dets Udførelse med Taushed og med ganske andre Følelser, end den, Skoggerlatter tilkjendegiver. Denne Mand tør vist nok paa de fleste af Selskabets Vegne erindre Vedkommede om, at de ville forskaane deres Medinteressente for saadan Skoggren, for ei derved at forstyrre den fælles Fornøielse, da Selskabet ellers i Følge Lovene har Ret til at udelukke dem." Hvad denne Mand vel vilde have sagt, hvis han havde været Vidne til de paa den kongelige danske Skueplads Mandagen d. 4de Mai under Opførelsen af Hr. Balletmester Laurents Ballet forefaldne Uordener og Uanstændigheder, der kalde Knud Lavard- og Hospital-Optrinene, for hvilke vi nys have maattet høre ilde, i frisk Minde.

( Dagen, 6. maj 1812)

Ligkister af pileflet. (Efterskrift til Politivennen)

Den 3die i d. M. lod Hs. Excellence Hr. Geheime-Statsminister Rosenkrantz udsende en Kurvemager til Ryegaard, som under Præstens Tilsyn har ikke allene lært Skoledrenge kurveflætning, men endog øvet de i sidste Aar underviste til mere Fremgang. Man har derved især drevet paa at flætte Liigkister; et Arbeide, som der i Egnen finder saamegen Modstand, saalænge Bræder kan faaes for Penge, men som vil uden Tvivl snart vorde brugelige, da de her giorte ere ualmindelig smukke og udsirede. En Huusmand af Sonnerup Sogn, Erich Nielsen, har imidlertid lært i Aar at gjøre disse Liigkurve, saa gode og smukke, at han snart vil derved vorde en saare nødvendig Mand i Sognet og Egnen. Prøver af disse Liigkurve, med og uden Zirater, ere til Eftersyn i Præstegaarden, og haaber Præsten snart at kunne formaae Menigheden til at benytte samme. Imidlertid var det at ønske, at saadanne Kurve vare almindelige; og det ville de vist blive naar de gjordes smukkere end de, som hidtil hos Adskillige ere foreviste. Landet vilde spare betydelige Capitaler, og Pileplantningen udbrede sig mere og mere. Maaske Regieringen kunde om nogle Aar aldeles forbyde de gamle kostbare Kister, og inden vis Tid bestemme Kurve for alle Døde, eller i det mindste for Landmanden. Uden Tvivl vilde hver Bonde tænke mere baade paa Pile og sin Liigkruv. Isteden for at stiæle af Naboens Hegn, vilde han selv plante Pile; og isteden for i den lange Vinter-Aftenstund at sove i Kakelovns-Krogen, arbeide paa en Liigkurv. En smuk Liigkurv med ophøiet Laag, af forskiellige Pile og malet med sorte Zirater og med Siderne forsynetmed Haantag, er, naar den er godt fast flettet, i alle Dele lige saa smuk som den bedst udkilede Trækiste; men derom giøre ingen sig noget rigtig Begreb, uden den, som seer de smukke Liigkurve. Det kalder af sig selv, at de i Priser vil betales efter deres Godhed; men de vil aldrig blive saa dyre, som de simpleste Fattiges Ligkister, der for Tiden ei faaes under 16 a 18 Rd. Held være den Patriot, der udbreder disse Liigkurve blandt Folket! Han er Fædrelandets Ven, og Menneskeslægtens Velgiører! Hver mand paa Landet kunde frembringe Materialerne til sin Liigkiste.

Dagen 27. april 1812

Stokhusslaverne. (Efterskrift til Politivennen)

Slaverne i Stokhuset er det ifølge Hs. Majestæt Kongens allerhøieste Befaling allernaadigst tilladt i deres Fritimer at forfærdige Haandarbeider af forskielligt Slags, som større og mindre Træsorter, Klædeklemmer, Støvleknægte, Garnvinder, Hasper, Kurvemagerarbeiide o.s.v. Vedkommende der derefter ønsker sig af ovenanførte Sorter, haver at henvende sig til Stokhuusforvalter  Bierregaard, der besørger Varene foreviste og Arbeider udleveret imod Betaling. Alt Salg af Slaverne selv, være sig i Stokhuset eller paa Gaderne er aldeles forbudet ligesom ogsaa dem der have Opsigt med dem; og Ubehageligheder vil følge for dem, som imod Formodning maatte giøre Aftale med Slaverne selv om at []ere sig Arbeider. De som igien handler med Træarbeider og hvad andet i Stokhuset kan tages, ønsker man selv ville levere det dertil fornødne Træ; de derimod som kiøbe i det Smaa kan bekomme samme uden at levere Træ. - Saalænge indtil den af Hs. Majestæt Kongen allernaadigst approberede forandrede Indretning i Stokhuset er fuldført, haves der fra Commandantskabets Side intet imod, at der kiøbes af de Sælgekoner som med Træarbeider fra Stokhuset udgaar, men, naar bemeldte Forandring er fuldført, bliver det disse Koner forbudet med Trævare derfra at udgaae til Salg, og hvorom i de offentlige Tidender vil skee nærmere Bekiendtgiørelse.

(Dagen den 3. april 1812)

Haandværker-Bolig. (Efterskrift til Politivennen)

Hs. Majestæt har ved Rescript af 28de Octbr. 1811 paalagt Overbygningsdirecteur Etatsraad Hansen og Finansassessor Bank-Commissair Collin i Forening at besørge opført her i Staden en Bygning for den kongl. Kasses Regning, i den landsfaderlige Hensigt at skaffe flere Familier af den ringere Haandvæksstand Huusly for billig Betaling. Til dette Øiemed er efter Kongl. Resolution af 5te Marts d. A. kiøbt Grunden paa Hiørnet af Skindergaden og lille Fiolstræde, hvor den latinske Skole fordum stod. Dersom denne Foranstaltning maatte virke, at nogle af vore formuende Medborgere forenedes om at opføre een eller flere deslige Bygninger, og der saa tillige sørgedes for, at de, naar de vare opførte, ikke kom i Opkiøberes og Huusspeculanteres Hænder, saa vilde dette kongelige Foretagende vorde et af de mest velgiørende.

(Dagen 13. marts 1812)

Bygninger ligger stadig på hjørnet af Skindergade, Fiolstræde og Dyrkøb. Den blev opført med C. F. Hansen som arkitekt 1812-15. Oprindelig kaldt Trøstens Bolig og husede da også små håndværkere indtil 1854 hvor den blev overtaget af Samuel Soldin og Hustru Hanna Soldins Stiftelse til boliger for uformuende enker eller ugifte kvinder.

Ny Forordning for Fødselsstiftelsen. (Efterskrift til Politivennen)

8 Februar 1812 har Hs. Maj. i Anledning af en fra Direktionen for den Kgl. Pleie- og Fødselsstiftelse indgiven Forestilling, allernaadigst resolveret: at ugifte Mødre, som have ligget paa Fødselsstiftelsen frit eller mod ringeste Betaling 3½ Rd. ugentlig, maae, naar de, ved Udgangen derfra, medtage deres Børn til egen Forsørgelse, gives i de 3 første Aar, for den Tid Børnene leve, 1 Rd. ugentligen til Understøttelse for hvert Barn, foruden den Hjelp, som ellers efter de almindelige regler gives til Klæder ved Udleveringen, saavelsom til Begravelsesomkostninger, naar Børnene døe, imod at det gjøres Mødrene til Pligt, enten mod denne Understøttelse at modtage Børnene til egen Forsørgelse, eller og at gaae over paa Pleiestiftelsens Ammestuer, mod den Kost og Løn som der gives, for at amme 1 eller 2 Børn i 6 til 8 Uger; - at Directionen maae, for de Børn, Stiftelsen beholder tilbage at udsætte, efter Omstændighederne, uden for den almindelige Regel, være bemyndiget til at tilstaae i Klæder eller Penge indtil 1 Rd. ugentllig i Børnenes første 2 eller 3 Aar; - at den ugentlige Betaling for de betalende Patienter maae indtil videre forhøies saaledes for 1ste Klasse fra 14 til 18 Rd. 4 Mk. ugentlig eller 2 2 Rd. 4 Mk daligen; for 2den Klasse fra 9 Rd. 2 Mk. til 14 Rd. ugentlig eller 2 Rd. daglig; for 3die Klasse; fra 7 Rd. til 10 Rd. 3 Mk. ugentlig eller 1 Rd. 3 Mk. daglig; for de saakaldte Dameværelser for Udenbyes fra 21 til 35 Rd. ugentlig eller 5 Rd. daglig; hvorimod Betalingen for den Klasse til 3½ Rd. ugentlig skal forblive uforandret. - at den fastsatte Betaling af 20 Rd., som en ugift Moder, der har indlagt sig til høiere Betaling end 3½ Rd. ugentlig, hidtil har erlagt eengang for alle til Stiftelsen, imod at denne sørger for hendes Barn, skal forhøies til 40 Rd.; - at Adgangen for gifte Koner til, mod Betaling, at indlægge sig paa Stiftelsen, skal indskrænke sig til dem, som komme udenbyes fra, eller i det mindste til dem, som ikke have stadigt Ophold i Kjøbenhavn.

(Den Kongelig privilegerede Viborger Samler, 16. marts 1812)

Det Classenske Bibliothek. (Efterskrift til Politivennen)

Læreren Hr. Professor Olufsen er nu indskrevet til theoretiske Forelæsninger i det Classenske Bibliothek, hvor Bogsamlingen i Naturalhistorien til Beqvemmelighed haves ved Haanden saavel som de reddede Agerdyrknings-Instrumenter fra Branden. Han beskiæftiger sig desuden med at udgive de oeconomiske Annaler quartaliter paa Fidei-Commissets Bekostning og paa lige maade befordrer en udvidet Udgave af hans Lærebog, hvilken Universitetets Land-Oeconomie. Professor følger, efter Indbydelsen forrige Aar d. 1ste Novbr. til sine Forelæsninger.

(Dagen den 24. januar 1812)

Strandvejen om Vinteren. (Efterskrift til Politivennen)

Vedbek d. 23de Januar. Nu er Strandveien saa herlig og god som en Vei nogenlunde kan være; dersom den er saa jevn og speilblank mellem Vedbek og Helsingør som den er mellem Vedbek og Kiøbenhavn, saa maa man med et Par raske velskiærpede Heste kunde kiøre fra Kiøbenhavn til Helsingøer i 4 Timer. Men ligesom Naturen herude ligger i Dvale, saaledes er ogsaa Færselen kun ubetydelig. I Efteraaret, da man neppe kunde aarke sig frem, og da man hvert Øieblik stod Fare for at blive siddende med Heste og Vogn, da var Færselen stor, saa det synes man netop vil kiøre naar man ikke kan. Dødsstilhed hersker nu rundt omkring de mangfoldige fra Kiøbenhavn til Vedbek ad Strandvejen liggende Lystgaarde, og selve de bekiendte Gjæstgivergaarde ere nu ligesaa tomme for Giæster som mange Cavalierers Punge om Sommeren, naar de forlade disse Steder. - I Politivennen ankedes for et Aars Tid siden over at man paa Strandveien ingen Lystald fandt, hvor Reisende kunde kiøre ind i, naar de overfaldtes af Regn. Denne Ubeqvemmelighed er nu afhjulpet i Skovshoved Kroe; da man alletider der hele Dagen igiennem finder en velindrettet Lystald aaben, hvor enhver kan kiøre ind og bede.

(Dagen 24. januar 1812)

Sogneskolerne. (Efterskrift til Politivennen)

Trinitatis Kirke-Skoles Indtægt har i 1811 været 1814 Rd. 7 Mk 2 Sk., dens Udgivt 1875 Rdd. 4 Mk. 8 Sk.; Skolens Direction, der med yderste Anstrængelse freder om denne nyttige indretning, beklager, at Skolens ubetydelige Kapital om en føie Tid vil være forbi og Skolen snart see sin Undergang imøde, hvis ikke flere velhavende Menneskevenner ville komme den til Hielp. - Skolebørnenes Antal er for nærværende Tid 122, 68 Drenge, 54 Piger, hvoraf kun en Pige bliver confirmeret til forestaaende Paaske. Af Pigerne er deels til dem selv og Drengene uden Betaling, deels til Fremmede for Betaling, som henlægges til deres Confirmation, strikket af Uld 75 Par Strømper, 67 Par Fødder til Strømper, 15 Par Vanter, 7 store Klokker, 3 mindre dito; af Bomuld: 42 Par Strømpper, 19 Par Fødder til Strømper, 3 Klokker, 7 Par Vanter, en Mands Nathue, 11 Børnehuer, 25 Bordter til Kioler, 2 Par Seler, 7 Par Børneskoe, 2 Par Ærmer, en Fruentimmerkrave. Spundet: 2½ Lpd. Hør, et Lpd Blaar, ½ Lpd. Uld, 2 Pd. Bomuld. Syet: 16 Mandsskjorter, 28 smaae dito, 29 Særker, 25 smaae dito, 4 Navneklude, 11 Fruentimmerkjoler, 19 Forklæder, 19 Mandekraver, 6 stolebetræk af Klude, sømmet 3 dito, sømmet 38 Halsklude.

(Dagen 21. januar 1812)

Tyverier i Slotsruinen. (Efterskrift til Politivennen)

I Anledning af de i den senere Tid hyppigen forøvede Tyverier i Christiansborgs Slots Bygninger med Kobberplader og Kobberrør, er fra Politiets Side føiet den Foranstaltning, at Stedet hver Nat er stærkt besat af Vægtere, forsynede med skarpladte Geværer, og som hver Time paa Natten ringe med den paa Pladsen værende Arbeidsklokke, til Tegn paa, at de ere aarvaagne paa deres Poster. 100 Rdlr. er udlovet for Opdagelsen af Tyverierne.

(Dagen, den 10. januar 1812)

På Politivennens tid stod slottet som en ruin efter branden i 1794. Bygningsarbejdet var længe undervejs, næsten 25 år og var først færdigt i 1828. Det brændte i 1884, og blev erstattet af det nuværende som blev opført i de første årtier af 1900-tallet. 

Slaver i Stokhuset. (Efterskrift til Politivennen)

Den 31te Decbr. 1811 fandtes i Kbhavns Fæstnings Stokhuus følgende Antal Slaver: I. Dømt ved civile Retter; a) Ærlige 56, deraf dømte paa Livstid 42, Udlændinge 7, Kbhavnere 7; b) Uærlige 22, alle dømt paa Livstid, kagstrøgne og brændemærkede, deriblandt 3 Udlændinge og 3 Kbhavnere. II, Dømt ved Sø-Etaten: 51 Slaver, hvoraf 21 paa Livstid, 23 Kbhavnere, 7 Udlændinge. III. Dømt ved Land-etaten: a) Ærlige 60, heraf 48 paa Livstid, 17 Udlændinge, 1 fra Kiøbenhavn; b) Uærlige 8, alle dømte paa Livstid og kagstrøgne, hvoraf 3 Udlændinger. Altsaa haves ialt 197 Slaver, 34 Udlændinger, og 46 født i Kbhavn, 5 af den catholske og 1 af den græske Religion. Den ældste i Alder er 72 Aar, den ældste i Slaveriet sidder siden 1782. 

Dagen 10. januar 1812