Fra Fæstningsarbeide i Citadellet Friderichshavn er i Dag Eftermiddag Kl. 1 undvigt 2de Slaver, nemlig: Lars Nielsen, af Profession Bødker, fød i Ribe i Jylland, 25 Aar gl., 67 Tommer høi, blond af Haar og blaat af Øine, proportioneret af Skulder og Been og er liden af Ansigt, samt meget bleg af Udseende; den anden Jens Sørensen Holm, er født i Aarhuus, 36 aar gl., 67 Tommer høi, proportioneret af Lemmer, mørkt Haar, blaae Øine, rundfyldigt Ansigt, og har et Ar i Panden, af Profession Rokkedreier. Ved Bortgangen fra Stokhuset til arbeide i Citadellet havde de Slavemunderinger paa; men da samme siden er fundet paa Stedet hvor de arbeidede, er det at formode de er bleven forsynet med andre Klæder; ligesaa havde de Slavebuxer paa og Jern om Benene. Hvem som maatte antræffe bemeldte Personer, ville anholde dem, og imod de sædvanglige Indbringerpenge og øvrige Omkostningerrs Godtgjørelse aflevere dem i Stokhuset.
Kjøbenhavn, den 5te Februar 1812.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende", 10. oktober 1812)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar