Det har i flere år været skik på almindelig Hospital, at vægteren hver halve time angiver tiden ved at slå på en i gården værende stor klokke. Da der på alle sygestuerne findes stueure, synes denne ringning kun at have til hensigt at vække patienterne. Før antog man det for et nødvendigt onde. Men pludselig blev klokken tavs, og hvorfor? Fordi kandidat R-e, der var ansat på hospitalet, var betænkelig syg. Efter hans død hørte man atter denne ringning. Altså var dhrr. medlemmer af direktionen og de på hospitalet ansatte læger overtydede om, at denne larm kunne indvirke skadeligt på hr. R-s helbred.
Nu spørges direktionen og lægerne, om der ikke på hospitalet henligger mange lige så betænkelige patienter, og om deres helbred og liv ikke kan være dem selv og deres familie lige så kært og uundværligt, som hr. R-s. Og når lægerne antager at denne larm kunne fremskynde hans død, hvor mange patienters har den da ikke allerede fremskyndet og vil fremskynde.
En patient.
(Kjøbenhavnsposten 30. november 1846.)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar