På Vestre Kirkegård i afdelingen for tyske grave fra 2. verdenskrig optræder Hauptwachtmeister der Polizei Otto Neubauer. Født 3. juni 1909, død 28. august 1944. Hauptwachtmeister var en grad indenfor politiet. Den var jævnstillet med Oberscharführer i SA.
Der er muligvis tale om den Otto Neubauer som var med til at planlægge og bygge adskillige koncentrationslejre i Polen. Han er bl.a. omtalt i Stuart B. T. Emmett: "Strafvollzugslager der SS und Polizei". (Se Google Books). I en note står der: Slave labourers from Matzkau returned to Stutthof to labor for the Leiter des SS-Bauleiting in Stutthoff Oscha. Otto Neubauer, (later replaced by Osca. Leo Spark). These prisoners were supervised the SS guards Paul Lütz and Joseph Leising. Stuart B. T. Emmett: Straffvollzugslager Der SS- und Polizei.
Den i noten nævnte titel Oscha (Oberscharführer) var den næstøverste grad i SS. SS-Untersturmführer Otto Neubauer ledede en gruppe fanger der skulle udbygge lejren i Potulitz fra 1. december 1941. 4. februar 1942 omtaltes Otto Neubauer: "Pohl legte diesen Plan einem Schreiben an Himmler vom 4. Februar 1942 bei. In der Folge sollte sich das Amt W. die Holding Deutsche Wirtschaftsbetriebe (DWB), auf dem Lagergelände mit dem Aufbau einer "Zentralbauleiterung der Waffen-SS und Polizei" unter der Leitung des damaligen Bauleiters SS-Untersturmführers Otto Neubauer befassen. Für den Erwerb oder die Pacht der Siegelei und des landwirtschaftichen Betriebes wurden die Leiter der zuständigen Abteilungen der DWB verplichtet. (Die nationalsozialistischen Konzentrationslager, bind 1, s. 302. Otto Neubauer var i Stutthof indtil oktober 1942. I april 1943 blev han udnævnt til Obersturmführer. Han var i det civile tømmermester og byggeleder.
Potulice var en koncentrationslejr i Polen ved Naklo. Indtil 1941 en underafdeling af Stutthof. I januar blev den uafhængig. Omkring 25.000 fanger havde været i den indtil slutningen af 1944. Den blev kendt for at være et sted for kidnappede polske børn undergik nazi-eksperimenter med tvungen germanisering. Børnene undergik nogle test som skulle vise om de var egnede til at blive sendt til tyske familier for at blive "germaniseret". De måtte udføre slavearbejde. I løbet af krigen øgedes brutaliteten i lejren.
Otto Neubauer planlagde 1944 koncentrationslejren Sophienwalde (Dzemiany), et projekt "Polygon" som skulle være en område kun for tyskere, et træningsområde for SS og Wehrmacht. Det åbnede efter ordre fra kommandanten i Stutthof 24. august 1944. Sophienwalde hed før tyskernes besættelse af Polen Dziemiany, og efter besættelsen skete deportationer og lukninger af polske skoler og insitutioner. Efter Operation Barbarossa byggede tyskerne Truppenübungsplatz Westpreussen til træning af SS og Waffen SS. Over 2.000 tvangsarbejdere (kvinder og mænd) udførte arbejdet. I korrespondance blev den omtalt som Truppenübungsplatz Bruss i Sophienwalde. Fangerne blev indkvarteret i 30 træbarakker med 10-15 i hver. De sov på gulvet med et tyndt lag halm. Den første chef blev SS-Oberscharführer Willy Schulz. Lejren blev evakueret 10. februar 1945. De 86 efterladte fanger blev skudt og brændt. Stutthof blev evakueret 1945 - dødsmarcherne, men først befriet 9. maj 1945. 347 fanger fra lejren marcherede 83 km og forenet med Stutthof fanger som også havde været ude på dødsmarcher. 10. marts blev området befriet af russerne.
Kilderne melder imidlertid ikke mere om Otto Neubauer. Hvis det er ham, passer det med at han er ankommet til Danmark efter at have planlagt Sophienwalde og død her 28. august 1944. At han må have forladt Stutthof med underlejre understøttes af at de i alt 4 retsopgør som blev afholdt efter krigen, er han ikke omtalt. Så enten er han undsluppet - eller være død som angivet på Vestre Kirkegård.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar