29 juli 2022

Om Arbejderbevægelsen i Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

(Af et Brev, dateret den 29de Rovbr.) I Mandags Aftes holdt Skomagersvendene et Møde i Nr. 27 i Adelgaden for at drøfte Arbeidersagen. De bleve enige om at forlange en Arbeidsforhøielse, der dog bedst kunde ordnes ad Mindelighedens Vei med Mestrene. Svendene sammenstod en Sum af 22 Mk. til Grundfond for den internationale Arbeiderforenings Strikekasse for Skomagere. Ligeledes samledes Sektionsformændene for de forskjellige Fag. Deres Tal er fortiden 47, men der er allerede stor Trang til at vælge endel nye. Der holdtes Taler af Brix og Flere. Forhandlingerne var særlig angaaende Kontingentets Opkrævning. I Tirsdags Aftes holdt Smedene Forsamling paa samme Sted. Der valgtes 2 nye Formænd, Ploug og Weis, og Strikelovene vedtoges enstemmigt. Sommer talte over Arbejderbevægelsen i de forskjellige Lande og betegnede den nærværende Tid som Tidens Fulde for Arbejdernes fremkomne berettigede Fordringer. Derpaa var den blandede Sektion samlet og valgte 2 nye Sektionsformænd, nemlig F. Hertz og Kunstdreier Lundqvist. Brix og Sommer ledede Forhandlingen. Sidstnævnte holdt et længere Foredrag, hvori han særlig fremhævede, hvad Internationale havde at betyde. Man havde sagt, at den vilde opløse Samfundsordenen. I en Forstand kunde man ikke nægte, at den nedrev en betydelig Del Skillevægge, saaledes de Nationalitetsskillevægge, der havde holdt Arbeiderne adskilte, saa at den ene havde betragtet den anden med onde Øine og et ufordrageligt Sind. Internationale smeltede Arbeideme sammen i Fordragelighed, Sammenhold og Enighed for at kæmpe til et fælles Maal, Arbejdets Frigjørelse! At Arbeideme havde været fomretlede og tilsidesatte, det indrømmede selv Modstandeme, men derfor rørte de dem dog ikke af Stedet for at lindre Arbeidemes tunge Kaar. Men hvorlænge troede man, at Arbeiderne vilde lade sig smøre om Munden med søde Talemaader og tomme Indrømmelser, nu de ere opvaagnede til Selvtænkning! Magistraten nægter dem at samles i et passende Lokale for at drøfte deres egne alvorlige Anliggender, og nu kommer Politiet og vil forhindre Trykningen af Bladet "Socialisten"! Det gjalt imidlertid for Arbeideme ikke at lade sig forlede til tomme unyttige Demonstrationer, der kun vilde skade deres Sag, og som dennes Modstandere maaske endog kunde ønske at fremkalde, Xylograf L. Toucher talte om de Urimeligheder og Svingninger, der kunde paavises i den saakaldte nationale Politik. Vi Danske havde hadet Svenskerne fra 1815 til 1848, saa vendte det sig til Kjærlighed mod Svenskere og Had mod Tydskere. Siden 1864, da "ham selv og de 22,000" udeblev, var Kjærligheden betydelig kølnet og mulig kunde den Dag komme, da man med Glæde vilde se paa, at Tydskerne bankede Svenskerne. Taleren havde i mange Aar omgaaedes de nationale Politikere, men nu havde han faaet Øinene op for deres uholdbare og ufomuftige Politik. Brix sluttede Mødet Kl. 10½ efter at der var udbragt et Hurra for ham og et for Intemationales Bestyrelse. Der er al Grund til al antage, at Bladet "Socialisten" ikke vil udkomme paa Løverdag, da det hidtil har været umuligt at faa noget Trykkeri til at paatage sig Trykningen.

(Aarhus Amtstidende 1. december 1871)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar