09 januar 2023

Barnemord. (Efterskrift til Politivennen)

Et skrækkeligt Eksempel hvilke Forhold vor Samfundstilstand kan udvikle, findes i en over Bodil Kirstine Andersen for Barnemord afsagt Dom. Da Arrestantinden, der i Begyndelsen af Juni Maarted f. A. kom hertil Staden fra Holsten, hvor hun havde havt Tjeneste, besluttede hun straks at føde hemmeligt og at ombringe Barnet, hvis det blev født levende, i hvilken Hensigt hun dels nægtede lige over for flere Personer paa Forehold om hendes Tilstand, at hun var frugtsommelig, dels for at forebygge at blive forhindret i sit anførte Forsæt undlod i den sidste Tid at skaffe sig Bopæl, men derimod, medens hun om Dagen havde Arbejde paa en Fabrik, havde tilbragt Nætterne i et Lysthus paa Nørrebro. Eflerat Arrestantinden var bleven antruffen her om Morgenen den 6te Oktober sidstleden af Politiet, fik hun Bopæl hos en Arbejdsmands Kone, hos hvem hun tidligere havde været. Medens Arrestantinden samme Dags Aften efter endt Arbejde ventede uden for denne Kones Bopæl for at oppebie hendes Hjemkomst, mærkede hun, at Fødselen nærmede sig. Hun gik derfor straks bort og forføjede sig for at bringe sin Hensigt til Udførelse ud i en Grusgrav paa Lammefælleden ved Jagtvejen, hvor Arrestantinden omtrent Kl. 10 samme Aften i oprejst Stilling fødte et Barn, der bevægede Arme og Ben og som hun saaledes mærkede var levende. Om dette Barns Hals bandt hun straks for at kvæle det er Silkebaand, og indsvøbte dets Krop og Hoved i sit Skørt, for at der ikke skulde kunne drage Aande. I denne Stilling lod Arrestanten Barnet blive liggende, medens hun samtidig tilbragte hele Natten i Grusgraven, indtil det blev Morgen. Hun tog da Skørtet af Barnet, og da hun nu saae, at det var dødt, lagde hun dets Lig i nogle Nælder i Grusgraven og begav sig hen til en Kone, hvor hun drak en Kop Kaffe, hvorpaa hun gik sin Vej. Da Arrestantinden imidlertid umiddelbart derefter blev urolig over, at Barnets Lig skulde blive fundet for hurtigt paa det Sted, hvor hun havde gemt det, gik hun tilbage til Grusgraven og bragte Barnets Lig derfra til Nørrefælled, hvor hun lagde der i et Hul i en af Militæretaten opkastet Jordvold og tilstoppede Hullet med Græstørv. Her blev det den 8de næstefter fundet af nogle Drenge, der anmældte det for Politiet. Ved den foretagne legale Obduktionsforretning blev det oplyst, at Barnet, der var en fuldbaaren Dreng og havde levet 1 a 2 Timer efter Fødselen, var død ved Kvælning, bevirket ved den strangulerende Snor. Arrestantinden, der er 25 Aar gl., tidligere har været straffet og under Sagen desuden var overbevist skyldig i Tyveri, blev ved Kriminal- og Politirettens Dom anset efter Straffelovens § 192 sidste Led og § 231 1ste Led med 6 Aars Forbedringshusarbejde. 

(Social-Demokraten 1. april 1877).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar