Et Fremskridt med Hensyn til vore Kirkeforhold have vi nylig gjort, idet Tavleombæringen under Prædikenen er bleven afskaffet, og Bøsser i Stedet for ere hensatte ved Kirkedørene; det næste Skridt paa dette Omraade vil forhaabenlig blive, at man aldeles fjærner Pengeindsamlinger i Kirkerne. En "Reform", som jeg dog endnu stærkere vil anbefale, og som sikkert vilde finde almindeligt Bifald hos Menighederne, er Afskaffelsen af Salget eller maaske rettere Bortforpagtningen af Stolestaderne. Den nuværende Ordning afstedkommer megen Forstyrrelse; thi det er jo almindeligt, at de, der have fast Plads, komme efter Gudstjenestens Begyndelse, undertiden endog ikke, for Prædikenen er begyndt. De siddeberettigede maa da trænge sig frem gjennem den ofte tæt sammenstuvede Mængde, som staar paa Gulvet, medens samtidig vedkommende Kirkebetjent travlt iler omkring eller skubber sig frem for at lukke Stolene op for disses Ejere eller Forpagtere. Derhos vil ogsaa enhver, som blot af og til besøger de kjøbenhavnske Kirker, i Særdeleshed naar en af de mest søgte Præster prædiker, sikkert have lagt Mærke til, hvor almindeligt det er, at nogen faar ondt af Anstrængelse ved at staa, og det uagtet maaske Halvdelen af Siddepladserne have været ubesatte; thi som bekjendt er det Skik først at lukke Stolene op for de staaende, naar Præsten bestiger Prædikestolen. Men selv efter at Stolene ere lukkede op, kan man ej være sikker paa at beholde en Siddeplads. Nytaarsdag var jeg Vidne til, at to Damer, der efter Prædikenens Begyndelse havde sat sig i en Stol, maatte rejse sig og forlade Stolen, fordi dens Ejermand omsider behagede at indfinde sig og forlange sin Plads. Foruden de paapegede Ulemper maa endnu sluttelig fremhæves, at det omtalte Forhold paa en meget stødende Maade vidner om, at den Velhavendes Ret ogsaa i Kirken gaar forud for den Fattiges.
L. T.
(Morgenbladet (København) 8. januar 1878).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar