Studenterforeningen og kvindelige Studenter. (Efterskrift til Politivennen).

Studenterforeningen og de studerende Kvinder. Det undrer os aldeles ikke, at "Dansk Folketidende" ikke blot er aldeles enig med det svenske "Aftenblad" i, at Studenterforeningens Vægring ved at optage to studerende Kvinder som Medlemmer, "er et nyt Bevis til de mange andre paa forunderlig reaktionære Strømninger", men ogsaa finder "Fædrelandet"s Forsvar for denne Beslutning "værre end intet"; thi det er saa mange Aar, viden Hr. Sofus Høgsbro selv var Student og havde Noget med Studenterlivet at gjøre, at det er meget forklarligt, at han rent har glemt dette. Derimod er det besynderligt, at en saa afgjort Tilhænger og Forsvarer at Flertalsherredømmet eller Flertalsprincipet, ikke anerkjender i Studenterforeningen hvad han hver Dag hylder i Folkethinget, og at en saa konsekvent Talsmand for Folkefrihed til det Yderste ikke under Studenterne nogen. "Kan Tonen i vor Studenterforening ikke forenes med Kvinders Nærværelse, hvor - spørger han - er da den aandelige og hjertelige Dannelse, Studenterne ellers ikke tage i Betænkning at rose sig af, og hvilken Vægt kan der da tillæggen al den Hyldest, man ved Baller og andre festlige Lejligheder rigelig yder Damerne?" Vi svare, at vi slet ikke have talt om "Tonen" i, men om "Karakteren" af Studenternes Samliv, og at derimellem er en meget væsenlig Forskjel; thi Karakteren forudsætter Frihed, og det kan vel fornuftigvis Ingen mene, at Friheden i unge Mænds Samliv er lige stor eller den selvsamme, enten der er Medlemmer af det andet Kjøn tilstede eller ikke. Lad os blot tage den med aandelig og hjertelig Dannelse ret vel forenelige Vane, at ryge Tobak, og megen anden Ugenerthed i Væsen og Tale, der ikke skæmmer unge Mennesker med den bedste "Tone", hvordan lod den sig forene med Damers Nærværelse? Og tror Hr. H . at det vilde være til Gavn for dem, om de antog de samme Vaner? Ganske vist vide vi ufolkelige Mennesker ikke nøje, hvad Folkelighed og Folkefrihed i Hr. H.s Forstand kan tillade Kvinder; men de russiske "Kvinde-Studenter" skulde han helst lade uomtalte; thi de Efterretninger, man har om deres Liv og Væsen i Zürich, tale sandelig ikke til Gunst for mandlige og kvindelige Studenters Samliv.

(Fædrelandet 5. januar 1878).

Studenterforeningen har paa en Generalforsamling med 237 St. imod 229 besluttet ikke at optage de to Kvinder, der har bestaaet Studenterexamen. som Medlemmer. Med Rette bemærker bet stockholmsk "Aftonbladet", at dette er "et ny Bevis til de mange andre, paa de forunderlig reaktionære Strømninger, som for Tiden gaar gjennem "Nordens Athen"." I Upsala har man som noget aldeles selvfølgeligt givet de kvindelige Studerende lige Medlemsret med de mandlige. Det er betegnende, at "Fdl." forsvarer Negtelsen med, at Studenterforeningen maatte forandre hele sin Karakler, hvis den skulde optage kvindelige Studenter; thi et saadant Forsvar turde være værre end intet. Kan Tonen i vor Studenterforening ikke forenes med Kvindens Nærværelse, hvor er da den aandelige og hjertelige Dannelse, Studenterne ellers ikke tager i Betænkning at rose sig af? og hvilken Vægt kan der da tillægges al den Hyldest, man ved Baller og andre festlige Lejligheder rigelig yder Damerne? Sverig turde næppe blive det eneste Land. hvor man vil forundre sig over den tagne Beslutning og derfra drage ugunstige Slutninger om vore "dannede" Samfundsklasser. Selv i Rusland, der synes at være el Slags Mønsterland for vore Tilbagegangs- eller Stilstands-Mænd, har man uden Indvendinger optaget Kvinde-Studenterne i de andres Kredse.

(Dfl. Folket.)

(Svendborg Avis. Sydfyns Tidende 7. januar 1878).