Trianglen. (Efterskrift til Politivennen)

Langs med den Tjærebetonsti, der fører over Trianglen forbi Telefonhuset og Sporvognsventesalen, har der paa de samme Steder, hvor der tidligere stod en Række Træer, som efterhaanden gik ud og derfor maatte fjernes, i en Maanedstid været gravet ca to Alen dybe, ca. tre Alen lange og ca. to Alen brede Huller. Disse Huller bleve omgivne med spinkle Træstakitter for ikke at være altfor slemme Faldgruber for det veifarende Publikum, for hvilket Hullerne i Førstningen var en uløselig Gaade, da man ikke kunde tænke sig Muligheden af et gjentaget Forsøg paa at plante Træer paa et Sted, hvor Erfaringen har vist, at de ikke kunne gro. Alligevel hedder det nu med Bestemthed. at Magistraten virkelig paatænker en ny Plantning af Træer paa dette Sted; men vi maa oprigtig tilstaa, at det er os ufatteligt, hvorledes denne Tanke har kunnet falde nogen ind. Ganske vist lyder der et almindeligt Suk, hver Gang Magistraten fælder et af de af vore Forfædre møisommelig plantede og opelskede Træer paa vore Gader og Veie, og der er mangfoldige Steder, hvor en fremsynet Økonomi kunde have skaanet prægtige Alleer, der ere faldne for Magistratens ubarmhiertige Ødelæggelseslyst; af saadanne Alleer kan særlig nævnes Østerfarimagsgade, som meget vel kunde have været anlagt saaledes fra Begyndelsen af, at i det mindste den ene Side af den tredobbelte Trærække var bleven skaanet, og hvor man nu atter planter nye Træer paa den vestlige Side i Stedet for de omhuggede præglige Veteraner. Men med et Torv som Trianglen er det en hel anden Sag. Færslen der er saa stærk, at Pladsen paa ingen Maade egner sig til hverken store eller smaa Trærækker. Vi have Aar efter Aar henledet Opmærksomheden paa dette Torv, hvoraf endnu stadig store Stykker henligge som bundløst Smaamoradser, der i et Føre som i disse Dage ere næsten ufremkommelige. Hvorfor kan man dog ikke omsider beslutte sig til at opfylde, regulere og brolægge denne Plads, den østre Forstads eneste Torv, hvor hele Trafikken koncentrerer sig? Her findes nu foruden Telefonhuset og Dampsporvognens Dreieskive og Ventesal m. v. ikke mindre end tre Sporvognsstationer, hvor der stadig holde en Sporvogn paa hver. En Mængde Fiskevogne og Vogne med diverse Produkter fra Landet have deres Stade her, og den hele Plads er ofte lige saa belemret som Gammeltorv. Men nogen ledende Aand i Virvaret spores ikke. Det Hele er et storartet Kaos. Vi skulle ikke blive trætte af at henlede Kommunalbestyrelsens Opmærksomhed paa denne Sag, som visselig fortjener en bedre Ordning. Pladsen har forlængst været bebygget paa alle Sider, og efterhaanden som Arbeiderne paa Nordhavnen skride frem, tiltager Vogntrafiken ad denne Kant. Medens man med store Udgifter har brolagt den lange eg brede Kalkbrænderivei, hvilket kostede Rækker af vore største og smukkeste Træer Livet, henligger Tilkjørslen til den, Trianglen, endnu bestandig i Uføre. Nogen fornuftig Plan heri er ikke til at øine. Og jo længer man udsætter Pladsens Regulering, desto mere forstyrrende ville Reguleringsarbeiderne gribe ind i den stadig voksende Færsel. Heller end at udskyde disse uundgaaelige Arbeider synes man at maatte kunne udsætte Ombrolægningen af en af de gamle Gader et Aarstid.

(Nationaltidende 9. december 1884. 2. udgave)

Foto Henrichsen. Parti af Trianglen ved Østerbro. 1880-1889. Fotoet er formentlig taget i 1885, måske 1886. Pladsen er modsat artiklens beskrivelse fuldt brolagt. På et andet foto fra 1888 ses træerne noget større og udsprunget. Kbhbilleder.