En forurettet Gade. (Efterskrift til Politivennen)

Fra en Eiendomsbesidder i Prinsessegade har vi modtaget følgende Klagesuk i Form af en Forespørgsel til Politidirektøren:

I Ejendomsskatterne i Kjøbenhavn findes en Post, som hedder Vægterskat, som man nu til Dags maa forstaa som en Politiskat; Kjøbenhavns Borgere betaler selv for Ordenens Overholdelse, selvfølgeligt. Ude paa Kristianshavn, som det populært hedder, er en Gade, som hedder Prinsessegade, et Stykke af den, nemlig fra Baadsmandsstræde til Orlogsværftet, har den mærkværdige Egenskab at være baade privat og offenlig, det vil sige, den er anerkendt af Kjøbenhavns Magistrat som offenlig Gade, men ejes af Marineministeriet. Ud til denne Gade er i de sidste 10 Aar opført 10 Ejendomme, næsten alle med For- og Baghus, og disse Ejendomme har hele Tiden, saa længe de har betalt Skat, betalt ovennævnte Politistat, men da Orlogsværftet har sit private Politi, mente Kjøbenhavns Kommune, at al Ordens Overholdelse paa Gaden maatte paahvile dette private Politi, uagtet de opkrævede Skatter, som andre Steder i Byen, forpligter Kommunen til Ordensoverholdelse. For et Par Aar siden kom man endelig saa vidt, at Kjøbenhavns Politi overtog Patruljetjenesten i Gaden, fra først af kun som halv Post, men senere som hel Post, der dog regelmæssig toges bort, naar der var Brug for Betjenten andet Steds, og altid inddroges Kl. 11 om Aftenen. Saa kommer imidlertid den kiære Udstilling. hvor der skal bruges en Del Politi, og da Politidirektøren formodentlig ikke har Politi nok, saa fandt han snart paa at inddrage saadanne Poster som den i Prinsessegades Forlængelse. Nu spørger jeg: Er det Meningen, at vi ikke skal betale nogen Politiskat i det halve Aar, Udstillingen varer? I modsat Fald forlanger vi fuld Patruljetjeneste, og har de ikke Betjente nok, saa maa de selv se at finde et Arrangement paa hvad Maade de kan, men der er dog ingen Mening i, at man hist og her, hvor man tror, at det kan lade sig gjøre, piller nogle enkelte Borgere ud som man lader betale den extraordinære Polititjeneste. Endvidere vilde jeg gjærne spørge, om Hr. Politidirektøren anser det for forsvarligt, at det samme Stykke Gade, som er makadamiseret, ikke vandes, navnlig i denne varme Tid. Helst flere Gange om Dagen burde det ske. Tilstanden er paa Grund af tommetykt Støv, der hvirvles i Vejret ved den mindste Vind, mildest talt uudholdelig: et Vindue kan aldrig lukkes op, uden at Værelserne fyldes af Støvet. Har vi du ingen Ret herude? Det er mig bekjendt, at der er sket Henvendelse til Marinministeriet, Gadens Ejer, om at faa den vandet; men endnu har denne Avtoritet ikke fundet det nødvendigt, uagtet det blev lovet; maaske vilde en Paamindelse af Politidirektøren gjøre den forønskede Virkning

Saa har vi endelig ud til samme Gade et stort Svineslagteri, hvor der under Tiden slagtes indtil 2000 Svin om Ugen; jeg skal slet ikke tale om den Stank, dette foraarsager, trods al anvendt Renlighed, men kun henlede Opmærksomheden paa det uhyggelige Skrigeri, som begynder Kl. 2-3 om Morgenen og fortsættes hele Dagen; jeg har ladet mig fortælle, at man andre Steder, f. Ex. i Tyskland, slagter Svinene, uden at de skriger; kunde denne Maade at slagte paa ikke ogsaa forsøges indført her?

(Morgenbladet (København) 28. juni 1888).