Der er fremkommen Klage over den Behandling, der er overgaaet en Barselkvinde i et af Fødselsstiftelsens Filialer; vi har ladet Sagen undersøge og kan efter bl. a. at have talt med vedkommende Patient meddele følgende nøjagtige Oplysninger.
En i Landemærket boende ung frugtsommelig Kvinde havde ladet sig indtegne paa Fødselsstiftelsen til Optagelse dér.
Hun opholdt sig i Torsdags Aftes hos en Familie i Landemærket 4, og da hun ved 11-Tiden mærkede, at Fødselen var nær forestaaende, skaffede Manden en Droske, hvori hun blev kort til Fødselsstiftelsen; Manden og Konen fulgte med.
Ved Ankomsten hertil blev der sagt, at hun skulde blive i Vognen, da hun maatte føres videre til et Filial; men paa Grund af sin Tilstand gik hun dog op paa Fødselsstiftelsen og fødte umiddelbart derefter, liggende i et Værelse paa en Sofa, et Pigebarn.
Straks efter Fødselen blev saavel Moder som Barn indsvøbt, og Moderen blev af to saakaldte Læredøtre (Jordemoder-Elever), der tog hende i Arme og Ben, atter baaret ned i Drosken for at føres videre.
Fødselsstiftelsen har nemlig paa Grund af de indskrænkede Pladsforhold maatte lade indrette ca. 50 Filialer rundt om i Byen hos Privatfolk, der hver kan modtage 1 Patient. Filialet maa stadig, Nat og Dag, holde et Værelse og en Seng parat til at modtage Patienten, og faar for en Barselfærd paa 9 Dage en Betaling af 14 Kr., og for hver overskydende Dag 1 Kr. 33 Øre.
Drosken kørte saa Kl. 12 med Patienten til Filialet i Klærkegade. Der medfulgte en af Læredøtrene, Veninden og hendes Mand; der skal egenlig medfølge to Jordemoder-Elever, men man syntes at gøre Regning paa Assistance af den unge Kone - der imidlertid ikke har født, og som Følge deraf ikke har Kendskab til Behandlingen af en Barselpatient.
Paa Grund af Mørket kunde Filialet ikke straks findes. Det synes som om Eleven ikke nøjagtig har kendt dets Beliggenhed, og dets Natklokke er i hvert Fald ikke anbragt paa en iøjnefaldende Maade. Der bruges som Kendetegn at vikle en Papirslap om Klokkestrængen, men Papiret er sandsynligvis bortblæst, og Anbringelsen af et stort hvidt Skilt, paamalet "Filial", var sikkert en Del mere praktisk.
Følgen af denne Forvirring var, at der i lang Tid blev kimet paa Portklokken i Huset ved Siden af - selvfølgelig uden Resultat, indtil endelig Eleven blev opmærksom paa Fejltagelsen. Efter en Del Søgen blev nu det rette Sted sundet, og Patienten bares af Manden og Droskekusken, der tog hende ved Arme og Ben, ad de snævre Trapper op til Filialet paa 2den Sal, hvor hun afførtes sit Tøj og lagdes paa Sengen.
Fra Filialet skulde der nu sendes Bud til Jordemoderen, der bor i Adelgade 33, altsaa helt nede ved Gothersgade. Veninden tilbød at besørge dette, kørte i Fart med Drosken til Stedet og var saa heldig at træffe Jordemoderen hjemme - ellers maatte Turen have gaaet til en anden eller tredie
* * *
Efter vor Undersøgelse synes der ofte at være nogen direkte Grund til Anke over selve Filialels Forhold ved denne Affære. (Hvad der er fremkommen i andre Blade, og som afviger fra foranstaaende, er simpelthen Usandhed) Men den giver Anledning til Paapegen af en Del Ulæmper af alvorlig Beskaffenhed.
Det er nemlig først og fremmest uheldigt, at Fødselsstiftelsens Forhold nøder den til at ty til private Filialer. Der kan let indtræffe Uefterrettelighed ved disse, som kan foraarsage ubodelig Skade for Patienten. Det Tilfælde indtraf saaledes bl. a. ved et Filial, at Patienten ved Ankomsten dertil blev nægtet Optagelse. Patienten maatte saa køres tilbage til Stiftelsen og et nyt Filial blev anvist, hvor saa Patienten endelig efter den lange Omflakke fandt den fornødne Pleje.
Dernæst burde der under det nuværende Arrangement forefindes Kurve paa Stiftelsen, hvori Patienterne - i Lighed med, hvad der sker paa de øvrige Hospitaler - kunde transporteres læmpeligt til Filialet.
At Patienten skal tages i Arme og Ben og bæres og skumples af ukyndige Mænd eller svage Kvinder op eller ned af mørke og stejle Trapper - det er der ikke Spor af Fornuft i.
(Social-Demokraten 3. februar 1889).
Forholdene paa Fødselsstiftelsen.
Vi meddelte forleden hvorledes en Barselpatient var transporteret fra Fødselsstiftelsen til et af dens Filialer i Klærkegade.
Vi kan her meddele et noget lignende Tilfælde.
I Mandags Nat Kl. 3 henvendte en i Absalonsgade boende ung Kvinde, der var i Barselnød, sig til den patruljerende Politibetjent paa Vesterbrogade og anmodede ham om at blive besørget til Fødselsstiftelsen.
Betjenten skaffede hurtig en Droske og kørte hende, der var ledsaget af sin Moder, til Stiftelsen. Efter Ankomsten hertil blev hendes Tilstand undersøgt, hvorefter hun beordredes videre til et i Meriansgade beliggende Filial. To af Stiftelsens Læredøtre fulgte med til Assistance. Patienten maatte sidde paa det ene Sæde, med Fødderne trukket op paa Sædet, sikkert ikke nogen bekvem Stilling i en saadan Situation.
Filialet i Meriansgade har en Klokkestræng anbragt udenpaa Muren, men som sædvanlig ikke nogen Plade, der gør Klokken let iøjnefaldende - Stiftelsen har nemlig endnu ikke fundet sig foranlediget til at paabyde Anbringelsen af en saadan.
Denne Mangel afstedkom ligesom sidst Forvirring. Kusken ringede paa en fejl Klokke - selvfølgelig uden Resultat. Og imens gik den kostbare Tid, der allerede i Forvejen var betydelig udhalet ved det upraktiske Arrangement, at en Patient ude fra Vesterbro altsaa skal køre først ind til Amaliegade, for dernæst atter at føres ud til et langt bortliggende Sted
Følgen af denne Ventetid var, at da den rigtige Klokke endelig blev fundet, var det saaledes fat med Patienten, at hun ikke kunde komme ud af Drosken. Fødslen var nemlig indtraadt.
Klokken var da mellem 4 og 5 om Morgenen. Under de ubekvemme Forhold i Drosken og i den strænge Kulde, som det var i Mandags Nat, fødte Patienten et Drengebarn saa at sige paa aaben Gade.
Transporten op til Filialet foregik nu paa den sædvanlige Maade; Læredøtrene og Kusken tog Patienten i Arme og Ben og bar hende op ad Trapperne, hvorefter der gik Bud til Filialets Jordemoder, der har Bopæl i Kronprinsessegade.
Vi talte i Gaar med Patienten. Hun saavel som Barnet havde det forholdsvis godt efter den ublide Tur. Filialets Bestyrerinde udtalte, at efter at denne Fejltagelse med Klokken var indtraadt ogsaa hos hende, var det hendes Hensigt at følge det i "Social-Demokraten" givne Vink til Fødselsstiftelsen: hun vilde paa egen Haand anbringe en øjnefaldende Mærkeplade ved sin Klokkestreng.
(Social-Demokraten 6. februar 1889).
Antallet af fødsler i filialerne var stort. I en opgørelse ses at den 31. marts 1890 var der i årets løb født 678, i filialerne 840 og i selvvalgte lokaler 22 børn. I alt 1574 børn. Året efter var tallene 664 på stiftelsen, 836 i filialerne. Forholdet holdt sig konstant i de følgende år. Beretninger fremkom jævnligt i aviserne helt frem til 1906 hvor man endelig besluttede at flytte den til det nyopførte Rigshospitalet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar