Den Landmand, som maaske kun en enkelt Gang i sit Liv kan faa Raad og Tid til at aflægge et Besøg i Hovedstaden, bliver i Reglen altid forbavset ved at se, hvorledes megen Jord i denne store Byes Nærhed ligger hen, om ikke ganske ubenyttet, saa dog ofte drevet paa en meget forældet Maade. Den besøgende Landmand bliver højlig skuffet, idet hun ved, at en saadan Jord har altid, selv om dens Bonitet var mindre god, de Fordele fra den store By, der kan gjøre enhver Jord frugtbar. Han spørger forundret: "Men hvordan kan det dog være? Her ved Kjøbenhavn ventede jeg alting saa fuldkommeut."
Svaret maa blive: ja, det er Magelighed. Vi Mennesker kan ved at have det rigtig godt tidt henfalde til Ligegyldighed. Den heromboende Landmand afhænder alle sine Produkter, endog saadanne, som længere ude i Landet er usælgelige, saa uhyre let, ja altfor let. Han bliver meget tidlig Handelsmand, og det dermed forbundne Liv virker gjærne sløvende, saa Agerbrugets Udvikling i andre, mere sparsomme Egne overflyver ganske hans Driftsmaade. og uden at han mærker det. Hovedstadslivet virker i Almindelighed ligefrem demoraliserende paa den unge Bonde; fra Barnsben er hans meste Arbejde at kjøre ind med Mælk for at tage enten Gødning eller Bærme med tilbage. By- og Landevejslivet fører mange Fristelser med sig; tilsidst har enhver Beværtning og Kro Tiltrækningskraft, og der stiftes blandet Bekjendtskab.
Som Herren er, saa følger ham Svende. Folkeholdet bliver som Husbonden. I Reglen er det mangelfuldt praktisk uddannede Tjenestefolk af begge Kjøn, man finder saadanne Steder, gjærne Svenskere eller meget ofte saadanne Mennesker, som foretrækker at tjene for Føden med en vis Frihed efter at havt prøvet, hvad Lade- eller Fattiggaarden byder. Det er derfor intet Under, at endog den mest almindelige Bearbejdning af Jorden bliver mangelfuld og uordenlig i Forhold til den omhyggelige og nøjagtige Behandling, man nu sætter som en Nødvendighed i et velordnet Landbrug. Det, man andre Steder vaager over med den største Paapasselighed, nemlig Møddingen, er her altid i grænseløs Uorden, udsat for alle mulige Tab - naturligvis af den Grund, at Gødningen her er saa billig og let tilgængelig.
Selvfølgelig kan der gives hæderlige Undtagelser, men som Helhed staar Landbruget ved Hovedstaden ikke paa Højde med det. man kalder for det veludviklede danske Agerbrug. Efter Jordernes Beskaffenhed og Beliggenhed, da maatte Kjøbenhavns Omegn kunne opvise et Landbrug næsten som et Havebrug; mindre Ejendomme og mange flere Mennesker vilde kunne leve deraf.
Ogsaa ude i Landet kan der dog opvises Exempler paa Landbrug, som allerede for længe siden kun burde have været til i Historien.
I Nordsjælland, i umiddelbar Nærhed af Birkerød, er netop for faa Uger siden solgt en stor Ejendom, som fortjener at mærkes. Vanskelig faar man ret mange til at tro, at der har i lange Tider henligget 100 Tdr. god Jord i denne smukke Egn, nær ved en Jernbanestation, tilsidst ganske unyttet hen, medens det derimod er almindelig Kendt, at der findes mangfoldige dygtige Landarbejdere og Familier herhjemme, som sukker, fordi de ikke kan opnaa at faa en lille Plet Jord.
Gaarden, hvis Navn er Ebberødgaard, henligger som et tydeligt Vidnesbyrd om Tidernes næsten utrolige Omskiftelser. Medens den 1661 blev skjænket af Frederik den 3dje til Biskop Svane og taget i Brug, saa Jorderne og Egnens Naturskjønhed kom til deres Ret, saa henligger nu for Øjeblikket den store og smukke Ejendom som en sørgelig Ruin; kun de store Lindealleer, en Del Fiskeparker og Resterne af den store Gaard peger paa fordums Storhed. Ved at tage denne Ejendom i Øjesyn tror man sig hen flyttet enten til Stavnsbaandets Dage eller i Nutiden til Rusland paa en saadan Gaard, hvor Ejeren har maattet udaande i Siberien og Familien er udvandret.
Allerede saasnart man kommer indenfor Ebberødgaards Enemærker ad nærmeste Vej fra Birkerød, ses et Bindingsværkshus i Skovkanten med Skorsten og enkelte Indervægge, noget Tag, men uden ydervægge. En gammel Enke, som sidst beboede det, er for længst død, og siden har det ikke været Menneskebolig. Ved at følge en naturskjøn Skovvej, omgivet af Stengærder, hist og her med Udsigt til Dammene, begynder man snart at kunne se større aabne Græssletter, som ved et flygtigt Øjekast udviser at have ligget roligt hen fra Arilds Tid. men efterhaanden, som man nærmer sig, ses Spor af Ager. Snart viser Gaarden sig, omgivet af Have, beliggende paa en Bakke, i Læ af Rude Skov. Et forunderligt Skue - kun en eneste af de 9 Udlænger har beholdt de fleste af sine Vægge, de andre staar som Benrade og bærer paa de mørke Tagrester. Beboelsesbygningen er bedst vedligeholdt og opført af den hidtilværende Ejer, da han overtog Ejendommen 1832, og dog er den aldrig bleven helt fuldført. Staldbygningerne opdager man ved at se de adskillige Aar gamle store Møgdynger anbragte i deres umiddelbare Nærhed. Væggene er luftige og aldeles gjennemsigtige og er i de senere Aar først blevne tættede ved Hjælp af det indhøstede Hø.
Avlsredskaberne et for længe siden gaaede paa Aftægt og studes henliggende hist og her, selv Maskiner, som Tærskemaskiner og Slaamaskiner, kan man finde. Besætningen tæller kun 9 Køer og 2 Heste, medens Faar og Svin ikke længere besværer. Ude i den fri Natur - dog i Tøjr - befinder Tyrene sig nu nogenlunde vel; der er næringsholdigt Græs, men Vinterhaarene har de dog ikke endnu faaet fældede, og det har været en drøj Vinter for flere af de gamle Køer; ofte forkomne af Kulde har de ikke kunnet rejse sig ved egen Hjælp, naar de skulde malkes. De to gamle Heste venter kun paa Afløsning, den ene er naaet op til 32 Aars Alderen.
Der er i Fjor bleven saaet et lille Stykke Rug, ellers ligger hele den store Ejendom ganske rolig hen, hverken Plov i Marken eller Spade i Haven gjør Naturens Plantedække Uro, ja den halve Ejendom har i 40 Aar været ude af Drift, og enkelte Stykker har ikke været dyrket i nogens Minde, saa Lyngen begynder at trives paa Bakkerne, og de gode Græsvæxter fortyndes stærkt. Dog har de gamle Frugttræer i Haven ikke endnu ophævet deres Virksomhed, idet de hvert Efteraar stadig giver fortrinlig Frugt.
Naar Bestyrelsen for Idiotanstalten paa gl. Bakkehus har kjøbt denne Ejendom (for 10.000 Kr.) af den gamle Ejer, af hvis Haand Ejendommens Brugsværdi alt for længe siden er gleden ud. saa kan man være sikker paa, at nu vil denne historiske Ejendom snart træde ud i Nutids-Landbrugets Kapløb. Bestyrelsen agter at indrette Ejendommen til en Landbrugsanstalt for de aandssvage Mennesker, der kan vænnes til at udføre noget legemligt Arbejde, og det er et Foretagende, som sikkert alle hilser med Glæde og Velvilje. Det er kun underligt at se, at Ebberødgaard, som i sin Tid var Opholdssted for Datidens højeste Intelligens og Aandsudvikling. nu skal blive Opholdsstedel for Nutidens aandssvage, og dog - hvad ser vi ikke paa gl. Bakkehus, hvilken Omskiftelse fra Kamma Rahbeks Dage til de aandssvages nuværende Hjem og Opdragelsesanstalt.
Imidlertid er Ebberødgaard et haandgribeligt Bevis paa, hvad Ligegyldighed kan medføre, og et saa afskrækkende Exempel kunde muligvis have sin Betydning for os i Nutiden at iagttage, for selv om nævnte Tilfælde er et enestaaende Udslag for Forsømmelse, saa findes der dog Tilløb dertil hist og her.
(Morgenbladet (København) 5. juni 1890).
Den gamle Ebberødgård. Ebberødgård arbejds- og plejehjem for åndssvage. Bygningernes udseende kunne tyde på at fotoet er taget omtrent på artiklens tid. Oprettet 1892, ombygget 1916-23. 4 stk exterieurer, hhv. 2 af den gamle Ebberødgård, et af E. Pensionat og et af Hovedbygningen og arbejdshjemmet. Fotografier m. raster. Det kongelige Bibliotek.
Ebberødgård åbnede den 1. juni 1892 som arbejds- og plejehjem. En filial af Gamle Bakkehus. Anstalten rummede 200 voksne åndssvage. Med tiden udvidedes. I 1930`erne var der op til 1200 åndssvage. Her blev det tungeste klientel anbragt, især fra Københavnsområdet. Anstalten fik hurtigt ry for dårlige fysiske rammer: store sovesale og udbredt brug af fikseringer. Ombudsmand 1971-1981, Lars Nordskov Nielsen (1924-2000) beskrev forholdene som uforsvarlige og forholdene forbedret, brug af tvangsmidler faldt markant. I 1980 ændrede Ebberødgård navn til Svaneparken i et forsøg på at komme af med sit dårlige ry.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar