Atter i Gaar opskræmmedes Kjøbenhavnerne ved Meddelelsen om en større Ildsvaade her i Byen. Ved 3-Tiden raslede Dampsprøjten gjennem Gaderne og tog Vejen ad Kristianshavn til. fulgt af en talrig Mængde nysgjerrige, der forgjæves spejdede efter det røde Skjær, der bebuder de store Ildsvaader. Intet saadant var at opdage.
Over Knippelsbro ad Store Torvegade kjørte Dampsprøjten og gjorde Holdt paa Hjørnet af Strandgade og Lille Torvegade. Her holdt allerede fire Stationssprøjter fuldt bemandede.
Det viste sig nu, at Ilden var i Bagbygningen i Gaarden, der hører til Kristianshavns Eddikebryggeri i Strandgade. Bryggeriet ejes af Grosserer Gregersen, der tillige i samme Gaard har Sæbekogeri og Pakhuslager.
Ilden opdagedes Kl. 2½ af nogle Arbejdere, der var beskæftigede i Bygningens andet Stokværk. En gjennemtrængende Røg trængte pludselig op igjennem Gulvet og fyldte Rummet, hvori Arbejderne og Hr. Gregersen opholdt sig.
Man foretog strax et Eftersyn, og det viste sig da, at Ovnen i det nedenunder beliggende Værelse havde antændt Træværket i Panelet, der stod i lys Lue.
Hurtig meldtes Ilden til Brandstationen ved Nikolaj Taarn, samtidig med at Fabrikens Arbejdere beordredes til at holde sig rede til mulig Assistance.
Med forfærdelig Hurtighed bredte Ilden sig til alle Rammene i første Stokværk, hvor Pakkasser og andet tørt Træværk afgav let fængeligt Materiale. Ved Dampsprøjtens Ankomst slog Luerne ud af Vinduerne og slikkede op ad Træværket i andet Stokværk.
Med beundringsværdig Hurtighed blev samtlige Sprøjter sat i Virksomhed, og Dynger af Vand dængedes over den brændende Bygning. Men Ilden havde allerede grebet for stærkt om sig.
Fra første Stokværk forplantede den sig til andet og tredje, og pludselig faldt Taget med et øredøvende Brag og sendte en Regn af Gnister ned over Gaarden og Forhuset, der fuldstændig indhylledes i Røg.
Da lød det pludselig fra Mund til Mund: "Ilden har forplantet sig til Sidehuset", og ganske rigtigt, gjennem Røgtaagen saas smaa, spillende Flammetunger løbe langs den mørke Sidebygnings Tagryg.
Øjeblikkelig forandrede Brandvæsenet sin Angrebsplan. En Slange blev lagt ind fra Lille Torvegade og en fra Vildersgade, medens Dampsprøjten gjennem Porten i Strandgade stadig sendte sin mægtige Vandstraale ind i Flammehavet.
Tyngvaade og sorte som Negre løb Brandfolkene frem og tilbage, lystrende de korte og bestemte Ordrer, der udsendtes af deres Foresatte.
Pludselig raabtes et Navn og Nummer op. Manden er ikke til at finde; man leder og leder. Saa findes han liggende besvimet paa Trappegangen i Forhuset. Den stærke Røg har næsten kvalt ham, og bevidstløs maa han kjøres bort i en Droske.
Et forfærdeligt Brag! Det er Loftet i første Stokværk, der styrter ned. Nu skal der tages fat. Alle Slanger rettes mod Sidebygningen. Her maa Ilden bøje sig for Overmagten.
Saa rettes Angrebet paa selve den brændende Bagbygning, hvor glødende og knitrende Vindusrammer skinner frem gjennem Taagen fra øverst til nederst.
Et Par Timers ihærdigt Arbejde, og Brandvæsenet er Herre over Ilden, men alt er brændt fra Kvist til Kjælder; kun Murene staar tilbage. Endnu Kl. 9 brændte det lystigt, men al Fare for, at Ilden skulde antage større Dimensioner, var da afvendt.
Brandkorpset lededes af Oberstløjtnant Meyer, Kaptejn Benzon og Brandassistent Lisberg, Politikorpset af Inspektør Theod. Petersen og Politiassistent Stephensen. En mønsterværdig Orden blev opretholdt. Helt nede fra Hjørnet af Lille Torvegade, ved Vildersgade og Strandgades modsatte Ende stod Politikordoner. der strængt tilbageviste ethvert Forsøg paa at trænge igjennem Afspærringen.
En umaadelig Menneskemasse havde samlet sig i Torvegade og betragtede interesseret Dampsprøjtens glødende Fyr og ildsprudende Skorsten.
Hvor meget der er bleven ødelagt ved Branden, er det endnu umuligt at danne sig noget bestemt Begreb om. Hr. Gregersen havde forsikret i "Dansk Brandforsikring", men Forsikringssummen er saa lav, at han rimeligvis vil lide et ikke ubetydeligt Tab.
Hertil kommer, at han sandsynligvis for en Tid vil komme til at indstille Virksomheden i Bryggeriet, hvad der jo ogsaa vil paaføre ham pekuniært Tab. Sæbekogeriet, der findes i det samme Bygningskomplex, forblev derimod aldeles uberørt af Ilden, og Virksomheden hermed vil derfor ikke lide noget Afbræk
(Morgenbladet (København) 7. januar 1891)
Brandvæsenet havde i Tirsdags, da den store Ildløs paa Kristianshavn lagde Beslag paa dets bedste Kræfter, om Eftermiddagen og Aftenen en usædvanlig livlig Dag, idet der fandt ikke mindre end følgende 11 Ildebrandsmeldinger Sted. Om Morgenen Kl. 5½ kaldtes Brandvæsenet til Ildebrand i St. Kongensgade 110 (Borchorst Brænderi), hvor der var Ild paa øverste Loft omkring et Axelleie tæt ved Sigten, hvilken Ild ved at opdages saa hurtigt slukkedes i sin Fødsel. Var Brandvæsenet blevet kaldt nogle Minuter senere, havde der været al Udsigt til, at det var bleven en meget stor Ildløs. Formiddagen igjennem havde Brandvæsenet Fred, men fra Ettiden gik det Slag i Slag med Ildebrande. Kl. 1 meldtes Husild i Laxegade 15, hvor et Gulv var blevet antændt fra en Kakkelovn. Kl. 2,37 meldtes den store Ild paa Kristianshavn. Kl. 3,15 var der atter Ild i Gulvet ved en Kakkelovn, denne Gang i Griffenfeldtsgade 4, efter ½ Times Forløb var denne sid slukket. Kl. 5 meldted der Ild i Pakningen om et Vandrør i Baggesensgade 20, som hurtig blev slukket, og Kl. 5½-6 3/4-7,30 og -8 meldtes mere eller mindre betydelig Skorstensildebrande, henholdsvis i Fredensgade 22, Guldbergsgade 12, Balsomgade 3, Rosenvængets Alle og Østerbrogade 60. Den sidste Ildløs var paa Østerbrogade 68, hvor en exploderet Petroleumslampe foraarsagede en mindre Husild
Fra Branden paa Kristianshavn Brandstedet frembød igaar Synet af Ødelæggelsens Vederstyggelighed; af de brændte Bygninger stod kun Murene tilbage, fra det Indre steg stadigt Røgskyer i veiret, det ulmede bestandigt i Grunden.
Kjælderen til Sidehuset, som det lykkedes at redde, stod fuld af Vand; to Mand var i Færd med at øse det op med Spande og Skovle. Tidligt om Formiddagen havde Eieren, Hr. Gregersen, gjort Forsøg Paa at trænge ind i Stueetage og Kjælder, til de brændte Bygninger for at blive klar over, hvor mange af de der beroende Varer der vare blevne mere eller mindre ødelagte af Ild og Vand. Opholdet derinde var imidlertid saa ubehageligt, at Undersøgelsen opsattes.
Hvad Assurancen angaar, da vare Bygningerne assurerede i "Kjøbenhavns Brandforsikring", medens Varerne vare forsikrede i forskjellige Selskaber. Hvor stort et Beløb der er brændt for, lader sig endnu ikke bestemme; men saa meget er sikkert, at det er betydelige Summer, det dreier sig om.
Den Brandmand, der blev syg som Følge af den stærke Røg, befandt sig igaar ret vel, men der vil dog gaa nogen Tid, før han kan udskrives fra Hospitalet. To andre Brandmænd, der ogsaa bleve angrebne af Røgen, have maattet melde sig syge i Hjemmet.
At Mandskabet ogsaa paa anden Maade har været i Fare, vise følgende to Episoder, som indtraf under Branden: Paa Taget af Sidebygningen i Baggaarden, hvor Ilden først brød ud, stod tre Brandmænd, hvis Opgave det var at bekæmpe Ildens Udbredelse til Baghuset; uden at de have mærket det, ere de blevne omringede af Flammerne; at komme ned var umuligt, den eneste Redning var at vove Springet fra den brændende Bygning til Baghuset; Afstanden er kun 3 Alen, men i den usikre Belysning og med det usikre Fodfæste paa de af Isen glatte Mure er det mere end nok. Der var dog ikke Andet at gjøre: Springet maa voves, hvis man ikke vil omkomme ynkeligt i Ilden - og det lykkedes.
Kort efter kom Kaptain Bentzen op i Baghuset, som nu stod i Flammer; han havde set to Brandmænd arbeide i en faretruende Nærhed af en vaklende Gavl; han faar lige tilraabt Brandmændene om den Fare, der truer; de springe til Siden, og i samme Nu styrter Gavlen ned for Fødderne af de bestyrtede Mænd - et Minut til, og de havde ligget knuste under Grushoben.
Kun ved Befalingsmændenes Omsigt og Mandskabets Konduite undgik de Faren, der truede under Slukningsarbejdet.
(Dagens Nyheder 8. januar 1891).
Branden paa Kristianshavn.
- - -
Vi var et Øjeblik oppe paa Baghus-Taget af Ejendommen Nr. 24 i Lille Torvegade, der ligger umiddelbart op til den brændte Fabrik. Denne kiler sig i en Vinkel tæt ind mellem de omliggende Rønner, og det maa regnes som et ligefremt Held, at det under disse Omstændigheder lykkedes Brand væsenet at holde disse fri af Ilden. Bryggeriet hører til en meget gammel Handelsgaard, og det sønderbrudte Tømmerværk og Loftsbjælker, som vi fik Øje paa, viste sig at være i den Grad frønnet og ormædt, at det er mærkeligt en saa skrøbeligt udseende Bygning har kunnet anvendes baade til Fabrik og Oplagsrum uden at den for længe siden er futtet af. Byggeloven tillader næppe, at en ny Bygning af lignende Dimensioner rejses paa dette indskrænkede Omraade.
Publikum valfartede hele Gaarsdagen til Brandstedet for at bese de Rester, Ilden havde levnet. Særlig vakte det Sensation fra Wildersgade at iagttage, hvorledes Bagbygningen til Nr. 24 i Lille Torvegade havde forskudt sig i den Grad, at den stod fuldstændig stæv og syntes faldefærdig. Bygningens øverste Del ragede mindst en halv Alen ud fra den lodrette Linie, saa der her syntes Anledning til at søge forebygget en mulig Indstyrtning.
- - -
(Social-Demokraten 8. januar 1891. Uddrag).
Christianshavns Eddikebryggeri blev grundlagt 29. oktober 1847 af fabrikant Carl Gregersen. I 1905 sluttede det sig sammen med Eddikebryggeriet J. Nydam & Co. grundlagt i 1882 af J. H. Nydam til De Forenede Eddikebryggerier ved Carl Petersen. Fabrikant Carl Gregersen afløstes efter få år J. Nydam. Firmaet blev i 1918 overtaget af fabrikant Carl Petersen. I 1924 føjedes eddikefirmaerne H. Kjørup & Co. og A/S Vinaigre til virksomheden. Det havde adresse på Strandgade 12 (Jennows Gård).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar