Studentersangforeningen
Foreningens Virksomhed i den forløbne Sæson.
Den 5te Juli fyldte Studentersangfoeningen 61 Aar, og faa Dage forinden sluttede Foreningen sin Sæson med sin aarlige Skovtur. Der er Grund til at kaste et Blik paa den Sæson, der er forløbet; thi aldrig tidligere har noget Aar været saa rigt paa Minder i Studentersangforeningen, aldrig har Sangerne sunget saa ofte - og saa godt. Sangerne er i Aar komne i Rapport til det store Publikum, og Resultaterne fra Koncerterne har vist, at det har været til stor musikalsk Nytte for den danske Studentersangforening, at den saa ofte er optraadt offenlig. Den 18de September i Fjor mødtes man til Aarets første Prøve. Ganske kort Tid herefter udførte det mindre Kor Ruskantaten ved Studentersangforeningens Rusgilde den 30te September. Den 23de Oktober fejredes Foreningens 60-Aars Fødselsdag ved en stor Fest i Larsens Lokaler. Den 16de November sang man ved Universitetets Reformationsfest, og to Dage senere assisterede Sangerne ved Griegs store Koncert. Den 6te December blev en Mærkedag i Sangforeningens Historie. Paa denne Dag gav Sangerne deres store Koncert paa Universitetet. Koncerten blev en meget stor Sejr for sangerne. Sjælden - eller aldrig - er der hørt saa god Korsang herhjemme, og Koncerten endte da ogsaa med en stor Ovation for Dirigenten, Hr. Johan Bartholdy. Han havde ytret Ønske om at trække sig tilbage, men lod sig dog paa Generalforsamlingen den 12te December bevæge til at modtage Gjenvalg, hvad der foraarsagede stor Glæde indenfor Sangernes Kreds. Efter Juleferien modtog man paa ny til Prøverne.
Den 10de Marts havde Sangforeningen den Sorg at miste sin højtelskede Formand, Professor J. P. E. Hartmann. Det uerstattelige Tab gav Anledning til en Række Mindekoncerter. Ved Begravelsen den 20de Marts sang man i Kirken, senere ved Graven og om Aftenen fra Studenterforeningens Balkon. Et Par Dage senere gav Sangforeningen i Koncertpalæets store Sal sin Mindekoncert. Ved det kgl. Theaters Mindeforestilling den 28de [ulæseligt] Studentersangerne ved Udførelsen af Hartmanns dejlige "Vølvens Spaadom". Den 11te April sang Foreningens "lille Kor" i Studenterforeningen ved dens Mindefest for Mesteren. Som sædvanligt sang man Kantaten ved Universitetets Fest den 20de April i Anledning af Hs. Maj. Kongens Fødselsdag. De fem første Dage af Juni tilbragte 85 af Sangerne paa Pinsesbesøg i Aalborg - en Tur, der jo blev udførlig refereret her i Bladet. Den 15de Juni sang man i Tivoli, og allerede Dagen efter afrejste det "lille Kor" paa en to Dages Tur til Nykjøbing Falster. Næppe hjemkomne herfra sang Studenterne atter, denne Gang ved Foreningen "C. A 28de Juni"s Fest i Kongens Have den 24de Juni. Og endelig sluttede man af med Skovturen den 30te Juni.
Som man ser, det er intet ringe Antal Gange, Studentersangerne Aar har sunget. Det musikalske Resultat har været meget tilfredsstillende; Sangerne har gjort megen Lykke ikke alene som Studenter, man ogsaa som Sangere.
Og naar Resultatet i Aar musikalsk har været saa godt, saa skyldes dette i første Række Dirigenten Hr. Johan Bartholdy. I selve Ledelsen af Foreningen har han haft en fortrinlig Støtte i Sangernes Økonomidirektør, Inspektør Uffe Wøldike, der i sin forholdsvis korte Formandstid har forstaaet at gjøre sig afholdt som faa, ikke alene mellem Sangerne, men hos alle, med hvem Studentersangforeningen i det begivenhedsrige Aar 1899-1900 er kommet i Berøring.
R- B.
(Dannebrog (København) 16. juli 1900).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar