70 Aar.
I Morgen bør Danebrog hejses paa enhver Flagstang, der tilhører en Venstremand; Flaget bør hejses til Ære for Folketingets Formand, Statsrevisor Sofus Høgsbro, der i Morgen fylder sit 70de Aar.
Saa vidt vi véd, fejrer Høgsbro Dagen i sin Families Kreds, og naar Dagen forløber uden en stor Fest med Tilslutning fra de mange, der utvivlsomt i Morgen gjærne vilde samles med ham, da er det sikkert kun, fordi Høgsbro selv har villet det saaledes.
I Juni Maaned i Fjor havde Høgsbro Sølvbryllup med sin Valgkreds, Sønderbroby-Kredsen, som han havde repræsenteret i 25 Nar. Den Gang kunde Høgsbro ikke undslaa sig for at møde til Fest, thi er der noget, Høgsbro som god Demokrat bøjer sig for, saa er det for sine Vælgeres Vilje. Da han saa betraadte Talerstolen, blev han ikke hilset med Hurraraab eller Haandklap, men alle Deltagerne blottede som efter en fælles Aftale Hovederne. En Forsamling, der virkelig er "samlet", kan undertiden rent instinktmæssig lægge en stor Finfølelse for Dagen. Og det var alle enige om, at den stille, sympathetiske Hyldest netop passede til denne Mand og hans Livsførelse.
Den Gang Høgsbro kort efter den sørgelige Krig i 1864 udsendte det første Nummer af "Dansk Folketidende", dette Blad, der skulde faa en saa stor Betydning for det danske Demokrati, skrev han i den Artikel, hvormed han indledede Bladet, bl. a. følgende: "Den Kost, der bydes, vil være simpel og uden Kryderier og maa falde mange altfor ringe, men den vil dog forhaabenlig ogsaa af mange findes fund og god og som "det danske Brød, der er Kræfter i"."
Disse Ord kunde godt staa som Motto over en Skildring af Høgsbros hele Liv. Er der noget, Høgsbro har skyet, saa er det at synes uden at være -, intet har tiltalt ham mindre end tomme Tanker og tynd Tale, som der var sat "Kryderi" paa, for at det alligevel skulde "kradse". Maaske er han til Tider gaaet noget for vidt til den modsatte yderlighed, saa at han ikke altid syntes at være, hvad han dog virkelig var.
Derfor var der naturligvis, navnlig tidligere, ganske rigtigt mange, som fandt, at det, han ydede og evnede, kun var simpelt og ringe; men det Haab, han udtalte, gik ogsaa i Opfyldelse: der var mange, der fandt, at det Arbejde, han uegennyttigt, med store personlige Ofre, ydede i det danske Folks Tjeneste, var sundt og godt. Og han har haft det Held, at se dem, der mente saaledes, voxe i Tal Aar for Aar.
Det danske Demokrati skal da ogsaa nok vide at finde Høgsbro, selv om han i for vidt dreven Beskedenhed søger at unddrage sig offenlig Opmærksomhed. Det skal nok vide at finde Former, hvorunder det kan takke ham for et langt Livs tro Gjerning.
Da Høgsbro, som nævnt, for et Aars Tid siden sejrede sit 25 Aars Jubilæum, bragte "Morgenbladet" flere Artikler til Oplysning om hans Liv og hans Gjerning.
I Dag er det derfor tilstrækkeligt atter at pege paa, hvad der har været det centrale i hans Liv, hvad han har viet sine bedste Kræfter. Det kan udtrykkes ved de to Ord: Danskhed og Frihed, men de to Ord betød for Høgsbro altid kun et, var kun Sider af den samme Sag. Det ægte danske kunde kun ret komme til Udfoldelse under Friheden, og kun et frit Folk kunde gjøre sig Haab om at samle alt, hvad der vil være dansk.
Og som Høgsbro har ment det før, saa mener han det ogsaa nu. Han tror mindst af alt paa, at der kan komme noget godt ud af en Æventyrpolitik. For de danske Sønderjyder, til hvilke han føler sig knyttet ved ukristelige Baand, kan vi efter Høgbros Mening sikkert intet bedre gjøre end at arbejde efter bedste Evne for, at det nationale Liv her i Landet kan udfolde sig sundt og frit; derved yder vi de danske Sønderjyder den bedste Støtte i deres Kamp.
Det kan naturligvis ikke være andet, end at Høgsbro bliver tung om hjærtet, naar han ser tilbage paa sit Livs Gjerning. Sønderjylland er jo tabt og Grundloven krænket.
Men det er ikke Haabløshed, der vil bemægtige sig ham, thi Kampen er jo endnu staaende baade her og dér, baade om Danskheden og om Friheden. Og Kampen føres nu begge Steder med fuld Klarhed, ikke blot over Maal, men ogsaa over Midler, der svarer til Evnen.
Paa Høgsbros 70-aarige Fødselsdag véd vi intet bedre at ønske ham - og os andre, end at han endnu i en Aarrække maa kunne tage en virksom Del i denne Kamp.
Og skulde han ikke oplive selve Sejrens Dag, lad os da i det mindste haabe, at han stadig maa se Fremgang for den Fane, hvorunder han faa trofast har kæmpet.
(Morgenbladet 17. juli 1892).
Høgsbro boede på daværende tidspunkt på Landskronagade. Høgsbro, Sofus 1822-1902. Afdeling 7, rk. 2, nr. 65
Højskoleforstander og politiker Sofus Magdalus Høgsbro (18.7.1822-15.1.1902) var påvirket af Grundtvig. Han blev cand.teol. 1848. Han var forstander for Rødding højskole 1850-1862. Fra 1858 sad han i folketinget. Efter 1866-grundlovens vedtagelse var han en af hovedkræfterne bag Det nationale Venstre. Og i 1870 bag Det forenede Venstre. Hans modeholdne kurs fortsatte også efter at dette blev sprængt i 1878. I 1880'erne lå han tæt på den Berg-Hørupske fløj i kampen mod J. B. S. Estrup skærpedes i 1880'erne. Han overtog Bergs post som folketingets formand og formand for venstre i 1887.
Han var imod det storpolitiske forlig 1894, forlod Bojsens forhandlende venstre og deltog i 1895 i dannelsen af venstrereformpartiet hvis første formand han blev. Som protest mod Høres og det forhandlende venstres valglov som var en tilsidesættelse af grundlovens bestemmelser, nedlagde han sit formandskab i folketinget indtil folketingsvalget 1895 som betød et stort nederlag for forligspartierne. Næsten samtidig med systemskiftet måtte han i oktober 1901 af helbredsgrunde fratræde posten som folketingsformand og få måneder senere.
Sofus Høgsbro udgav og redigerede ugebladet Dansk Folketidende 1865–83.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar