Søren Peter Jensen Bech 1836-1909 (6/6). (Efterskrift til Politivennen)

Enkefru Petersen døde i marts 1899 90 år gammel, og det viste sig at kaptajn Bech havde set rigtigt: Hun efterlod sig en formue på 3/4 million kroner. Arvingerne var spredt rundt, flere udvandret til USA. 

Hof- og Stadsretten frikendte i april 1899 redaktøren for Folkets Avis Rex i en sag anlagt af krigsminister Tuxen for fornærmelige udtalelser om hæren i en artikel om kaptajn Bech.

Garver Thaulow døde i juli 1900, 67 år gammel.

I september 1903  var Horsens Folkeblad på besøg på Horsens Tugthus som havde set Bech: Kaptajn Bech som er nået op i femte Klasse, en gammel grå mand der stod bøjet over en spinderok og stirrede nærsynet på trådene. 

Kaptajn Bechs todtenschläger blev overgivet til Københavns Kriminalmuseum omkring 1904 og hans portræt udstillet på væggen.

5. december 1905 bebudes det at Bech muligvis bliver benådet. Det skete i forbindelse med tronskiftet.

I Fredericia Social-Demokrat 19. april 1907 kunne man læse at kaptajn Bech gjorde Strøget usikkert ved at fornærme alle de damer han kom i nærheden af, og at der er sket adskillige henvendelser til politiet. 

Den 1. juli 1907 blev han arresteret for falsk og bedrageri, plattenslagerier og affattelse af bønskrifter med falske underskrifter, påtrængende anmodninger om penge, nærmest af karakter som pengeafpresning.

Kaptajn Beck.

Snedige Forbrydelser.

Agent i "Kgl. Hofleverandør".

Han samlede ind til "Kapt. Beck".

(Specialkorrespondance til "Aarh. Stiftst.")

København, Onsdag.

Som tidligere omtalt, er Kaptajn Bech - han, der forsøgte at slaa Bankbudet Thaulow ihjel - paany bleven arresteret, denne Gang for Pengeafpresning, Plattenslageri o. l. Det vil erindres, at det var hans Søn, som en Gang solgte Kongens Guldkaret. Man har senere sammenlignet denne Bedrist med Kaptajnen fra Køpenichs.

Men naar man nu hører, hvad Faderen har kunnet præstere, forundres man ikke længer over Sønnens Genialitet, og man maa sande det gamle Ord, at Æblet falder ikke langt fra Stammen. Historien, vi her skal fortælle, er en Anmeldelse, som i Dag er indgaaet til det Kriminalkammer, der behandler Sagen mod Kaptajn Bech.

Anmelderen er en meget bekendt københavnsk Fabrikant og Handlende, Indehaver af vore fineste "Huse". 

En Dag fik han Besøg os en ældre nobelt udseende Herre, gammel Officer. Den Fremmede præsenterede sig som Sekretær Bech, Hofmarskallatet.

Den følgende Scene fandt Sted i Fabrikantens Privatkontor.

Fabrikanten spurgte, hvormed han kunde være til Tjeneste.

- Jo, ser De, svarede 'Sekretæren, vi i Hofmarskallatet har saa tidt talt om, hvorfor en saa dygtig og fremragende Mand som De ikke har faaet tildelt Prædikatet "Kgl. Hofleverandør". Sætter De maaske ikke Pris derpaa.

- Jo, hvor kan De tro andet, men jeg har virkelig aldrig gjort mig Haab derom - jeg har simpelt hen aldrig leveret noget til Hosset.

- Siger intet, min Bedste. Det skal vi nok ordne. De ønsker altsaa Titlen.

Fabrikanten bekræftede dette paa det ivrigste, og da hans sjældne Gæst noget efter forlod ham, fulgte han ham dybt bukkende til Døren.

Der gik nogle Dage, saa viste Sekretæren sig igen.

- Ja, nu er den Sag i Orden; i Morgen eller i Overmorgen vil De faa officiel Meddelelse derom. - Men for at begynde med det samme - kan De skaffe et Klaver til "Viking" - et Hoffet vil skænke til Skibet?

- Ja, saa gerne. Hvad maa det koste? 800 Kr.?

- Nej, Hoffet er virkelig ikke smaaligt! 1000 - 1200 - Lad os sige 1200! Forresten var det nær gaaet galt med min Plan . Det viste sig, at De havde Fjender i Hofmarskallatet. Parterne stod omtrent lige. Naa, saa gav jeg en Middag til 130 Kr., saa var Modstanden borte.

- Men maa jeg da ikke have den Fornøjelse at refundere Sekretæren dette Beløb?

- Nej. Ja-e. Jo-e - - Jo, saaænd. Det er der ikke noget i.

Og Fabrikanten hentede øjeblikkelig Pengene og udbetalte Sekretæren dem.

Denne var ingen ringere end Kaptajn Bech. 

Paa anden Vis har Bech vist sig som en snedig Bedrager. Bl. a. har han gaaet omkring og samlet ind til den stakkels Kaptajn Beck, som ved Tidernes Ugunst sank ned til at blive en Forbryder".

I Spidsen af Listen, hvorpaa man tegnede sig, figurerede Navne som: Bille-Brahe, Howden-Rønnenkamp, Holstein-Holsteinborg - alle med Bidrag paa 2 a 300 Kr. Det var Navne, han selv havde anført for at lokke andre med. Og Forsøget lykkedes; en gav 100, en anden 75 o. s. v.

Det er i det hele taget et langt Synderegister, Retten syntes at oprulle for ham.

(Aarhuus Stifts-Tidende 18. juli 1907)

Han blev dømt til 120 dages tvangsarbejde. Men han blev forinden indlagt til observation for sindssyge. Han afsonede heraf 60 dage for betleri og blev løsladt juleaften 1907. I februar 1908 blev han indlagt som lem på Almindeligt Hospital. Her døde han 20. oktober 1909, 72 år gammel.

Som nævnt var en af hans sønner, Asger Bech i første halvdel af 1890'erne i aviserne for en omfattende og iøjnefaldende sag om vekselfalsk mm. Bedre gik det en af hans andre sønner, Bekker Philip Bech:

Bekker Philip Bech (1869-1928) var en anden søn af Søren Peter Jensen Bech og Cathrine Thomsen. I 1892 blev han elev ved Dagmarteatret. Han rejste mens sagen stod på i årene 1895-98 rundt i provinsen og vendte tilbage til Dagmarteatret. 1900-13 var han ansat ved Aarhus Teater og spillede her flere fremtrædende roller. I 1913 gik han til Det ny Teater og Odense Teater 1926-27. Sideløbende med det havde han en filmkarriere med debut i 1910 hos Fotorama. I 1913 rykkede han til København og blev tilknyttet til Nordisk Film, hvor han ofte spillede roller som millionær, direktør, godsejer o.lign. Han medvirkede i mere end 100 stumfilm og var aktiv lige til sin død i 1928, hvor han spillede med i den sidste stumfilm produceret hos Nordisk Film, "Jokeren". Philip Bech segnede død om på Casinos lille Teater, hvor han spillede med i "Det dødbringende kys". Philip Bech blev den 25. juli 1908 gift i Aarhus Domkirke med Johanne Bang (f. 18-03-1883). Han efterlod sig ved sin død hustru og to børn bosat i Frankrig. Han er begravet på Vestre Kirkegård. Foto Det Kongelige Bibliotek. Muligvis omfattet af ophavsret.

Kort referat på denne side: Søren Peter Jensen Bech. (1897)