Jagd død.
Den tidligere Folkethingsmand for Thisted, Amtsforvalter Jagd, er død i Lørdags her i Byen. 74 Aar gl.
Den yngre Slægt kendte ham kun som et Slags morsomt gammelt Inventar i Folkethinget. Man ansaa ham for saa fast knyttet til sin Valgkreds, en Egn, der, som det blev udtalt af en af hans Højrekolleger efter Harboøre-Ulykken, staar 500 Aar tilbage i Tiden, at det vakte Forbavselse, da han trak sig tilbage før Valget den 9 April. De sidste Aar af sin Rigsdagsvirksomhed hørte man sjælden Jagd i Thinget. Han havde jo ogsaa da faaet en Slags Afløser i Lyngby-Obersten. Men fra 70'erne og et Stykke ind i 80'erne optraadte han ret hyppigt og vakte altid megen Munterhed. Selv hans Partifæller talte med Hovedrysten om "den vilde Jagd".
Jagd var fanatisk Højremand og Ærkemilitarist, dertil Socialistfresser om en Hals. Men hans Angreb paa Socialismen var nærmest af humoristisk Natur og ganske virkningsløse. Han havde ikke Gnist af Forstaaelse af det, han angreb. Han levede saa trygt og uanfægtet, som man dog sjælden ser det, paa de fra Fædrene nedarvede Fraser.
Konservativ havde Jagd dog ikke altid været. I 1848 var han en ivrig nationalliberal Frihedsmand, der bl. a. sværmede for Folkevæbning, gik med i Krigen som Fører for et Friskarekorps, til nogen Forargelse for de "regulære" Officerer. Senere traadte han dog som Løjtnant ind i disses Rækker, blev saaret i Slaget ved Isted og fik i 1852 Afsked med Titel af Kaptejn. Allerede i 1849 var han bleven valgt til Folkethingsmand for Svendborg. Først senere, i 1859, efter nogle Aars upolitisk Virksomhed, valgtes han i Thisted. Fra 1873 har han uafbrudt repræsenteret denne Kreds.
I sin Ungdom var Jagd Skolelærer, blev derefter Opfinder, kastede sig over Ingeniørvæsen, anlagde efter Krigen forskælligeTelegrafledmnger, og paabegyndte 1858 Udtørringen af Sjørring Sø i Thy.
Først national Demokrat, derpaa Mellempartimand, endte Jagd i 70erne som det forenede Venstres hidsige Modstander. Saa kom ogsaa den officielle Anerkendelse. Han blev først Amtsforvalter i Kolding, derpaa i Thisted og endelig - fra 1886 - i København, et rundelig aflagt Embede uden egenligt Arbejde.
I 1892 blev Jagd valgt i Thisted med 1031 Stemmer mod 384, der faldt paa en bergiansk Venstremand. Den 9. April i Aar, da han var traadt tilbage, kom det til en hæftig Kamp mellem Byboere og Fiskere paa den ene Side, Agrarer paa den anden. Kaptejn Trolle sejrede over Agrarerne. Ogsaa i Jagds Valgkreds var den møderne Interessepolitik trængt ind.
(Social-Demokraten 30. juli 1895).
Kaptein Jagd.
En af vore Korrespondenter i Kjøbenhavn skriver til os:
Det kan vel være knap to Maaneder, siden vi hilste paa Kaptein Jagd for sidste Gang. Veiret var varmt, og en Mængde Kjøbenhavnere bevægede sig ad Strandveien. I en af de talrige Ekvipager kjørte en ældre Mand, indhyllet i Tæpper og iført en mægtig Vinterpels. Det var Kaptein Jagd. Han saae træt ud, men under Hilsenen kom der spillende Liv i de stærke Øine. Jagd har længe været træt. Han var træt af Politiken; den interesserede ham ikke i de Aar, Forligsunderhandlingerne stod paa; han var vant til Kampens Tummel, og naar han ikke kunde faa Lov til at sige sin Hjertens Mening, brød han sig ikke om at være med.
Ogsaa legemligt seet var Jagd træt. Han havde i sit eventyrlige Liv budt sin kraftige Konstitution meget af Alt, og det saae ud, som om han aldrig skulde kunne bøies. Men Gigten blev hans Overmand, og af den led han stærkt i de senere Aar. I Begyndelsen af sidste Rigsdagssamling reiste han til Rom, og snart indsaa han, at et længere Ophold i det milde Klima var nødvendigt; han søgte da Orlov fra Folkethinget og tog til Algier. Han vendte hjem uden at være helbredet. Han viste sig et kort Øieblik i Rigsdagen, men forsvandt saa stille for ikke mere at vende tilbage. Den gamle Hugaf havde brugt mange skrappe Ord i Folkethinget, baade rettet til Thinget i sin Helhed og til enkelte Modstandere. "Se Dem om i denne Sal, mine Herrer - sagde han engang - synes De, det er Blomsten af den danske Nation". Hans Røst lod malmfuld, og mangt et Hoved dukkede sig uvilkaarligt. Eller da Jens Busk ved en Lejlighed rigtig havde søgt at slaa sig til Ridder paa Jagd og langt fra havde brugt de fineste Betegnelser, da rungede Latteren, idet Jagd bad Busk om fremtidig, naar han vilde tage hans Navn i sin Mund, da at skylle den godt forinden. Men trods det var der neppe Nogen paa Rigsdagen, som bevarede uvenlige Følelser overfor Jagd. Alle vidste, at der slog et varmt Hjerte hos ham, og at paa Ingen passede bedre Bergs Ord om at have Dannevirke i Brystet.
Det viste han jo bedst som Friskytter-Høvdingen i Krigen, hvor han netop vilde lade det komme an paa den enkelte Mand og ikke kunde finde sig i at indordnes under det regulære Militærliv. Han vandt sine Troppers Hengivenhed, og naar han i den politiske Kamptid ved Møder traf gamle Krigskammerater, var Gjensynet af en saadan Hjertelighed, som vi kun have seet Magen til overfor afdøde Oberst Falkenberg. Han og Jagd vare jo ogsaa stærkt beslægtede Naturer og forstod at vinde deres Tilhørere ved sjelden Livfuldhed og drastisk Originalitet. Jagd var et Barn af denne Verden; men han var paa ingen Maade nogen gudsforgaaen Krop. I de senere Aar vendte han altid i sine Taler tilbage til en Paamindelse om at virke for "Livets høieste og bedste Indhold". Valgsproget "Med Gud for Konge og Fædreland" var fuldtud hans. I sine senere Aar boede Jagd i det hyggelige Villakvarter paa Østerbro, hvor han omgikkes en lille, trofast Vennekreds og i et kjærligt Hjem fandt Hvile efter et stormfuldt Liv. Den Afdøde var en ridderlig Karakter, en sjelden Fremtoning i vort rolige Folk, et bravt Menneske og en trofast Patriot. Hans Navn har ofte været omstridt, men der vil kun være Fred om hans Minde.
(Thisted Amtsavis 31. juli 1895).
Jens Christian Henrik Claudius Jagd (1821-1895) var oprindelig skolelæreruddannet og var et år skolebestyrer i Svendborg. Han konstruerede 1844 en roterende dampmaskine. Under Krigen 1848–51 organiserede han frikorpset "De gule kanariefugle". Han udnævntes til premierløjtnant, senere kaptajn. 1857-1863 var han telegrafbestyrer i Nyborg og anlagde flere telegraflinjer. Udtørringen fra 1858 af Sjørring sø i Thy fik han aldrig bragt til ende. 1878–82 var han bestyrer af Kolding oppebørselsstue, 1882– 86 amtsforvalter i Thisted, 1886–95 i København.
Han var medlem af Folketinget 1849–52 for Svendborg, 1859–61, 1869–72 og 1873–95 for Thisted. Oprindelig venstremand men senere højremand. I aviser blev offentliggjort et digt af ham som først måtte offentliggøres efter hans død, se fx Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 2. august 1895. Han blev begravet på Vestre Kirkegård, G-2-16. Gravstedet er nedlagt. Begravelsen var annonceret til at skulle foregå i stilhed, og tiden var ikke bekendtgjort. Kun en snæver kreds af venner og meningsfæller deltog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar