På opfordring af Dansk Kvindesamfund udnævntes Karen Blicher i 1916 som repræsentant for husmødrenes, forbrugernes og husholdningsundervisningens interesser af Prisreguleringskommissionens som skulle sikre befolkningens fødevareforsyning under og efter Første Verdenskrig. Hun var desuden medlem af Undervisningsministeriets husholdningskommission 1918-20. Den vedrørte uddannelse af husholdningslærerinder og husholdningsledere og beskikkelse af et fagligt tilsyn med skolekøkkenerne landet over.
Hun opstillede for Det Radikale Venstre i København ved det første folketingsvalg med kvindevalgret i 1918, men blev ikke valgt. Karen Blicher var med i bestyrelsen for Danske Kvinders Nationalråd 1930-34.
Hos Husholdningsudvalgets nye Formand.
Helt oppe under Taget i den store røde Bygning ude i Odensegade, hvor Statens Lærerhøjskole er til Huse, træffer vi Frk. Karen Blicher, som vi beder fortælle os lidt om alt det Arbejde, hun er inde i, baade som Lærerinde for fremtidige Skolekøkkenlærerinder, og som Medlem af Husholdningsudvalget og Prisreguleringskommissionen.
"Ja", smiler Frøkenen og ryster lidt opgivende paa Hovedet. "Jeg ved jo snart, hverken hvor jeg skal ende eller begynde, saa meget har jeg efterhaanden faaet at tage Vare paa. Og navnlig bliver det desværre min Lærerindegerning her paa Statens Kursus for Skolekøkkenlærerinder, som al min Optagethed kommer til at gaa noget ud over.
"Kræver Husholdningsudvalget saa meget af Deres Tid og Kræfter?"
"Ja, nu er jeg jo fornylig bleven dette Udvalgs Formand, og naturligvis giver det en hel Del at bestille. Men jeg fik jo denne Formandsplads, fordi jeg er saa godt inde i alt, hvad der praktisk vedrører Husførelse baade i smaa og store Hjem. Den tidligere Formand, Fru Julie Arenholt, var en ganske udmærket Organisator og havde et storartet Tag paa at faa hele Arbejdet ordnet og lagt tilrette. Men da hun havde faaet hele den administrative Side af Sagen bragt i Orden, ønskede hun at træde fra, fordi hun jo ikke i egentligste Forstand er Husholdningsekspert."
"Og hvad er Deres væsentligste Arbejde?"
"Aa, vi er jo - om jeg saa maa sige - en raadgivende Forsamling! Nogen egentlig Magt og Myndighed har vi jo ikke, men vi skal søge at hjælpe og vejlede Folk med Hensyn til alt, hvad Husholdningen angaar. Og disse forskellige Raad og Vejledninger er jo ikke blot bygget paa et løseligt Skøn over, hvad man maa anse for bedst, sparsommeligst og mest hensigtsmæssigt. Nej, alt, hvad der udgaar fra Husholdningsudvalget af Raad og Anvisninger, skal jo kunne staa for en streng videnskabelig Prøvelse.
"Har De Glæde af dette Arbejde? Jeg mener: mærker De, at Folk taknemmeligt tager imod Husholdningsudvalgets Anvisninger og retter sig derefter?"
"Jeg ved snart ikke. om man kan sige, at det er saa taknemmeligt at arbejde! De ved jo f. Eks., at vi har udgivet en Del Smaaskrifter med forskellige Vejledninger. Men vi har meget ofte den Ærgrelse, at Folk ryster paa Hovedet ad dem og erklærer, at alt det, som staar i dem, jo er gammelkendte Ting, som man sandelig ikke behøver at komme og undervise en erfaren Husmoder i!"
"Jamen, alle de mange Husmødre, som ikke tidligere kendte disse Anvisninger og Metoder?"
"Dem har jeg mistænkt for, at de slet ikke prøver paa at bruge dem! Menneskene, og navnlig vist Kvinderne, er jo nu en Gang forbavsende konservative. De vil meget nødigt reformere med Hensyn til hele deres Husførelse. Og da de allerfærreste har lært noget virkeligt paa dette Omraade, gaar det jo i de fleste Husholdninger, som det kan bedst."
"Men er der alligevel ikke nu for Tiden, hvor det hele stiller sig saa vanskeligt for Husmoderen, en Tendens oppe til at søge Raad og Vejledning, hvor den er at finde? Er f. Eks. ikke Husmoderforeningen et Udslag af denne Trang og Tendens?"
"Jo, det er den naturligvis nok. Mange Mennesker sidder jo faktisk frygtelig haardt i det. Ikke mindst de, som sidder paa faste Gager. Og dog, trods alt: der er jo ikke tilnærmelsesvis Tale om cn saadan Trang til Vejledning med Hensyn til alt, hvad der paa nogen mulig Maade kan bruges til Fødemidler, som f. Eks. i Sverrig. Jeg har selv været paa en Rejse der i Sommer og har med egne Øjne konstateret, hvor ilde det stod til. Vi for vor Part spiste saaledes Hybensuppe i een Uendelighed. Man havde opdaget, at Hyben kunde bruges som Næringsmiddel, og altsaa blev Hyben, i den Tid de fandtes, benyttet i videste Udstrækning."
Noget lignende er der jo heldigvis endnu ikke Tale om herhjemme. Vore Rationer er jo ogsaa saa meget større end Svenskernes. Men alligevel er der selvfølgelig Trang, navnlig i enkelte Befolkningslag, som jo for Resten slet ikke hører til dem, man plejer at kalde de laveste, til at blive hjulpet tilrette under disse ekstraordinære Forhold. Man tænker sig forøvrigt at imødekomme denne Trang ved at afholde forskellige Kursus, f. Eks. et Kursus i Omsyning af gamle Klæder."
"Har De det Indtryk, at de fleste Husmødre er ret udygtige?"
"Dette er det selvfølgelig meget svært al komme med en bestemt Udtalelse om. Thi selvfølgelig findes der mange dygtige Husmødre rundt omkring i Hjemmene. Men det, som det jo gennem nogle Aartier har skørtet paa, og som sikkert mange af vor Tids Husmødre lider under, er en ordentlig og fornuftig Uddannelse til dette vigtige Kald.
Her gør jo imidlertid Skolekøkkeneme et meget stort Arbejde. Men selv om der her i de københavnske Kommuneskoler samt rundt om i enkelte af de større Byer, er oprettet en Del Skolekøkkener, hvor Undervisningen er obligatorisk, saa er det jo nu dog endnu langt fra saadan, at ethvert Pigebarn eller ung voksen Pige har nem Adgang til at lære Husholdning, altsaa baade Madlavning, Rengøring, Vask, Strygning, Syning og Reparation af Tøj samt Økonomi."
"Arbejdes der ikke af enkelte paa at faa Undervisning i Husførelse gjort obligatorisk for alle unge Kvinder, ligesom en Slags Værnepligt?"
"Jo, men min personlige Mening er nu den, at denne Løsning ikke er den bedste. Nej, det, der skal til, er at gøre det klart for den unge Kvinde, at det er meget, meget vigtigt at lære Husholdning, hvad enten hun mener at blive gift og føre Hus selv, eller hun vil komme til at leve ene. For Resten vil jeg da sige Dem, at naar man, som jeg, har haft Lejlighed til at beskæftige sig med disse Ting, saa støder man meget ofte paa Mænd, som erklærer, at de vilde ønske, at de kunde komme til at lære lidt af disse Ting. Navnlig selvfølgelig ugifte Mænd, som enten er prisgivet en Husholderske, eller henvist til Cafélivet. Dels vil de gerne kunne lave sig lidt Mad selv, dels vil de gerne have saa meget Forstand paa de Dele, at de kan bedømme deres Husholderskes Skatten Og Valten fra et fagligt Standpunkt.
Naa, men for at vende tilbage til Skolekøkkenet! Der er i Øjeblikket nedsat et Udvalg til Behandling af dette Spørgsmaal, og dette Udvalgs Mening er den, at vi skal begynde ved Begyndelsen og sørge for at faa uddannet en stor Stab af dvgtige Skolekøkkenlærerinder. Naar dette er gjort, skal vi saa se at faa Husholdningsskolerne eller Husmoderskolerne lagt saaledes an, at det kan blive enhver ung Pige muligt at komme til at frekventere dem. Det bør ikke mere være et økonomisk Spørgsmaal, om man kan tillade sig at blive uddannet til en dygtig Husmoder!
Foreløbig er der jo imidlertid fire Steder, hvor man kan blive uddannet til Skolekøkkenlærerinde. Nemlig her paa Statens Lærerhøjskole, hvor jeg altsaa leder Undervisningen, hos Fru Suhr-Mailand, Fru Birgitte Berg Nielsen og hos Fri Lauridsen paa "Ankerhus". Men forhaabentlig varer det altsaa ikke altfor længe, før der findes et meget større Seminarium for denne Uddannelse.
"Men med Hensyn til Skolekøkkenet i Barneskolen, har De der Indtrykket af, at Smaapigerne lærer noget, som de har godt af gennem hele Livet?"
"Ja, ubetinget! For det første morer det Børnene saa ganske umaadeligt. De fleste Børn har jo en umaadelig Trang til at bruge deres Hænder, men denne Trang er gennem et Par Generationer bleven holdt nede. Det har kun været boglige og teoretiske Lærdomme, man har proppet dem med. Og her er der begaaet en meget stof Fejl. Men nu faar Børnene Afløb for deres Virketrang gennem Skolekøkkentimerne, som de, som sagt, naturligvis med nogle enkelte Undtagelser, er umaadeligt glade for.
Og vi gaar jo ganske systematisk til Værks, for Resten paa samme Maade overfor de vordende lærerinder som overfor Børnene. Den første Time, vi har dem, lukker vi alle Skabe og Skuffer op og viser dem alt Køkkentøjet og Servicet og forklarer dem, hvad hvert enkelt Stykke skal bruges til, og hvor det er mest praktisk at gemme det. Dernæst faar de lært at pudse Knive, gøre Vasken ren, skure et Køkken bord o. s. v. o. s. v. Og lidt efter lidt naar disse smaa manuelle Færdigheder er lært, begynder vi at lave Mad, først ganske enkelte Ting, saasom Kartofler, dernæst mere og mere indviklede Sager. Og det er en Fornøjelse at se, hvor flinke disse halvstore Pigebørn bliver. Naar de efter et Aars Undervisning (4 Timer om Ugen) forlader os, kan de faktisk paa egen Haand lave to Retter Mad til Middag, sørge for en pæn Frokost, bage Brød og Smaakager samt holde deres Køkken mønsterværdigt. Gik blot alle Kvinder ind i deres Ægteskab med saadanne Forudsætninger, saa saa der vist anderledes ud i mange Hjem."
"Men de fleste af disse Smaapiger kommer dog vist bort fra Husførelsen, naar de kommer Tid af Skolen. De kommer jo i Forretninger, paa Kontorer o. s. v. Glemmer de saa ikke Lærdommen?"
"Jeg tror det ikke! De faar allesammen en lille, praktisk Kogebog med, som de har brugt paa Skolen. Naar de tager den frem og saa roder med lidt god Villie i Hukommelsen, saa vil der sikkert ikke gaa en Uge for dem, før de er lige saa flinke, som da de gik ud af Skolen. Et glimrende Grundlag har de i hvert Fald faaet med paa Vejen.
E. D.
(Nationaltidende 26. september 1918).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar