Kvindernes Udstilling. (Efterskrift til Politivennen)

En Kvindekrig.

Stridens Anledning.

Den store Damekomite, som forbereder Kvindernes Udstilling i Kjøbenhavn til Sommer, har i de sidste Dage gjennemgaaet en Krise, der tegnede til at blive ret ondartet, men sandsynligvis nu vil blive bilagt paa mindelig Maade. Anledningen til det hele Postyr var denne, at Præsidenten, Kammerherreinde Oxholm følte sig indigneret over, at et Komitemedlem, Fru Johanne Meyer nærede radikale Anskuelser; hun anmodede derfor Fru Meyer om at træde ud af Literaturudvalget, som hun var Medlem af. Dette gjorde hun ogsaa, men da Udvalget ønskede, at Fruen skulde komme tilbage igjen, fejede hun det. Herover blev Præsidentinden saa fortørnet, at hun nedlagde sit ansvarsfulde Hværv, og der blev fuldstændig Revolution indenfor Komiteen. I Fredags Aftes afholdtes i Kjøbenhavn et Møde, hvori over 200 Damer deltog, for at tage Bestemmelse om, hvad der skal gjøres, og vi bringer efter "Polit." følgende Referat:

Mødet indledes.

Paa Slaget 6½ svingede Dirigenten, Frøken Grundtvig, Klokken og gav Ordet til Kommandørinde Emma Gad, som med udmærket Foredrag meddelte alt, hvad Læseverdenen i Forgaars erfarede gjennem "Politiken". Fru Gad sluttede med at oplyse, at Kammerherreinde Oxholm havde nedlagt sit Mandat. Denne Meddelelse syntes ikke at vække videre Bevægelse.

Derpaa fremtraadte Generalinde Harbou, som oplæste en meget lang Redegjørelse, der ikke fangede Damernes Interesse. Den udmærkede Generalinde, der har et saa smukt Navn i den kjøbenhavnske Godgjørenhed, ønskede at øve Ret og Skjel til alle Sider. Hun hævdede, at Dronningens Naade ikke absolut var knyttet til den afgaaede Kammerherreindes Navn. Ogsaa Kammerherreindens Arvtager vilde nyde godt af Naaden. Men før man skred til at vælge denne Arvtager, fandt Gemalinden, at Kammerherreinden burde have en Adresse. Hun oplæste en saadan, der var meget hensynsfuld i Affattelsen og øjensynlig ikke ganske faldt i de tilstedeværende Damers Smag. Da Gemalinden havde sluttet, satte Frøken Grundtvig Adressen under Diskussion.

Fru L. J. Grøn (M. E. Grøn & Søn) foreslog at vælge 5 Damer, som grundigt skulde undersøge Stridsspørgsmaalet, før man traf en Afgjørelse. Dette Forslag sattes strax under Afstemning, men forkastedes med en svimlende Majoritet.

Den jyske Afdeling protesterer.

Frøken Grundtvig oplæste derpaa et Brev fra Formandinden for den lyste Afdeling, Fru Polly Ahlefeldt Laurvigen, der var vred over, at Hovekomiteen ikke havde holdt de jyske Damer a jour med Slagets Gang. Fru Laurvigen udtalte - om end med andre Ord - at Præsidentskiftet var kommet over hende som Juleaftenen paa .... nok sagt. Hun nedlagde sit Mandat.

Spørgsmaalet Fru Meyer.

Fru Astrid Christensen: Kammerherreinden udtalte i sin Tid, at det var uheldigt, at man havde optaget en Socialdemokrat i Literatur-Udvalget. Dette vilde støde Kongen og specielt Dronningen. Med den Motivering strøg Kammerherreinden Johanne Meyers Navn af Listen. Dette Skridt havde til Følge, at Literatur-Udvalget opløste sig. Der blev kun et Par Medlemmer tilbage, nemlig Fruerne Laura Kieler og Camilla Eegholm (Munterhed). Men da Præsidenten var gaaet af, bad Literatur-Udvalget Fru Johanne Meyer om at gaa ind igjen, og det gjorde hun. Fru Meyer havde optraadt yderst loyalt i denne Sag (Bifald).

Fru Johanne Meyer: Da Kammerherreinde Oxholm opfordrede mig til at træde tilbage, gjorde jeg det, fordi jeg satte Udstillingen over min Person. Jeg gjorde det ikke, fordi jeg fandt, at Kammerherreinden havde nogen Ret til et saadant Forlangende. Da Udvalget ønskede, at jeg skulde komme tilbage, saa kom jeg, og gjenoptager nu paa ny mit Arbejde (stærkt demonstrativt Bifald).

Bliver det Prinsesse Marie?

Frøken Ida Falbe-Hansen: Lad os ikke spilde mere Tid med at tale om Kammerherreinden. Udstillingen frem for alt. Lad os holde paa den og overlade til Hovedbestyrelsen at vælge en ny Præsident. (Bifald).

Derefter oplæste Fru Lund et Brev fra Udstillingens Garanter, som man troede havde bundet sig til Kammerherrinde Oxholm. Stor Glæde vakte det derfor i Forsamlingen, da det af Brevet fremgik, at Garanterne intet havde imod, at Damerne valgte en anden Præsident.

Mødet havde nu varet i 3 Timer, og man skred til Afstemning over Generalinde Harbous Adresse. Denne vedtoges, dog først efter at den havde faaet en stærkt ændret Redaktion.

Sluttelig vedtog Forsamlingen, at Arbejdet skal fortsættes og Udstillingen finde Sted. Det overlades til Hovedbestyrelsen, at vælge en anden Præsident.

Valget vil foregaa en af de første Dage. To Navne var i Forgaars Aftes fremme mellem Damerne: Prinsesse Marie og Baronesse Reedtz-Thott. Prinsessen kommer hjem paa Tirsdag, og overtager hun Præsidiet, saa vil Damernes Udstilling blive den største mondaine Begivenhed man i lang Tid har set i Kjøbenhavn.

(Aarhus Amtstidende 14. januar 1895).

Verdensudstillingen i Chicago 1893 var inspiration til Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid i 1895. Den blev afholdt i henholdsvis Industriforeningen og i Den Fries Udstillingsbygning i København. Den omfattede 4.500 genstande inden for kunst, håndværk, husholdning med mere produceret af kvinder. Samt afholdelse af koncerter, gymnastikopvisninger, festforestillinger, foredrag m. m. 

Den første præsident, kammerherreinde Sophie Oxholm gik af i januar 1895. Hendes modvilje mod Johanne Meyer skyldtes bl. a. at hun som formand i "Kvindelig Fremskriftsforening" havde været med i en deputation som havde besøgt Social-Demokraten redaktør Wiinblad da han blev løsladt fra fængslet. Hun efterfulgtes af gehejmerådinde Bertha Buch.  Kommandørinde Emma Gad var vicepræsident, etatsrådinde Emma Gamél formand for finansudvalget. Komiteen var fortrinsvis adelige, godsejere og forretningsmænd uden egentlig tilknytning til kvinderetsforkæmpere. Der var dog også personer fra kvindebevægelsen. 

Udstillingens overskud på godt 13.000 kr. gik til startkapital til opførelse af en Kvindernes Bygning i København. Den blev indviet i 1936.