Højesteret paadømte, som omtalt, i Torsdags en Sag, hvorunder en farvet Slagtermester Adolph Sixto paa St. Thomas havde paaanket en af Underdommer og Politimester i Christianssted paa St. Croix Maxen den 17de Oktober 1899 foretagen Anholdelse af ham som sigtet for falsk Vidneforklaring og den derefter stedfundne Politiretsbehandling, og i Forbindelse med denne Appel havde paastaaet Anholdelsen og Politiretsbehandlingen kjendte uefterrettelige og misbilligede og Maxen tilpligtet at udrede Erstatning for Tort og Kreditspilde samt straffet for sit Forhold i de nævnte Henseender. Sagens Omstændigheder vare følgende.
Under en i Anledning af en Avisstrid mellem Sognepræst i Christianssted Lawaetz og Politimester Maxen angaaende dennes Optræden overfor en paa de vestindiske Øer rejst Maadeholdsbevægelse opstaaet Injuriesag, havde Lawaetz indstævnet Sixto - der som Foredragsholder havde virket for den nævnte Bevægelse - til som Vidne at afgive Forklaring angaaende Maxens Optræden overfor denne, navnlig med Hensyn til nogle Politibetjente, som Maxen mentes at have afholdt fra at underskrive en Adresse til Gunst for Indskrænkning af Romudsalgene. Under det i denne Anledning den 17de Oktober 1899 afholdte Retsmøde, hvor en Sættedommer i Maxens Sted havde beklædt Dommersædet i Christianssteds Byting, afgav Sixto en Forklaring, der i enkelte - iøvrigt uvæsentlige Punkter - var uoverensstemmende. Efter at Maxens Sagfører, Prokurator Stahemann, havde gjort opmærksom paa disse Uoverenssteminelser, bleve disse af Sættedommeren foreholdte Sixto, som derefter berigtigede dem, idet han bemærkede, at de skyldtes Misforstaaelse fra hans Side af Vidnespørgsmaalene, der vare affattede paa Dansk, men af Dommeren forelagdes Sixto til Besvarelse i Oversættelse. Efter at denne Berigtigelse havde fundet Sted, blev Sixto stedet til at beedige sin Forklaring.
Samme Eftermiddag, endnu for Thingsvidnesagen var sluttet, indgav Prokurator Stahemann imidlertid til Christianssteds Politi en skriftlig Anmeldelse, hvori han under en i almindelige Udtryk holdt Henvisning til, at der i Sixto's Vidneforklaring fandtes Modsigelser, anmodede om, at der maatte blive indledet offentlig Undersøgelse mod Sixto for forsætlig falsk Vidneforklaring. I Henhold til denne Anmeldelse blev Sixto samme Eftermiddag efter Maxens Ordre afhørt til en Politirapport, til hvilken han paany forklarede, at de omtalte Uoverensstemmelser i hans Vidneforklaring skrev sig fra, at han stundom ikke fuldt havde forstaaet de tildels temmelig komplicerede Vidnespørgsmaal, og efter at Maxen havde gjort sig bekjendt med denne Rapport, blev Sixto samme Aften Kl. 7 af Maxen sat under Anholdelse. Den paafølgende Dag, den 18de Oktober, Kl. 1 1/4 Eftermiddag, blev et kriminelt Forhør over Sixto paabegyndt ved Politiretten, der ifølge den i saa Henseende udfærdigede Forhørsakts Udvisende beklædtes af Maxen med Politiassistent Poulsen og Arrestforvareren som Retsvidner, og efter at dette med nogle Afbrydelser havde vedvaret til Kl. 6 om Eftermiddagen, blev Sixto ved sidstnævnte Klokkeslet løsladt af Maxen, der lod Retsprotokollen tilføre følgende:
"Da Politimesteren skjønnede, at Sagen berørte hans egen Interesse som Part i den Sag, hvorunder Anholdtes Vidneforklaring er afgiven, agtede han at vige sit Sæde, hvorom han allerede havde tilskrevet Guvernementet. Da han imidlertid nu fra samme havde modtaget mundtlig Meddelelse om, at Sættepolitimester ikke vilde blive beskikket, blev Anholdte, som agter at forlade St. Thomas for at rejse til St. Domingo i Slutningen af Maaneden - om for at tage fast Ophold, ved han ikke bestemt - dimitteret."
Sixto anlagde nu den heromhandlede Sag mod Maxen, under hvilken han til Støtte for sin ovengjengivne Paastand gjorde gjældende, at Maxen ikke blot var personlig interesseret i, men ligefrem var Part i den Sag, i hvilken han saaledes var optraadt med Embedsmyndighed ligeoverfor ham; at Maxen i Stedet for først den 18de Oktober om Formiddagen burde have andraget om Bestikkelse af en Sættedommer i den kriminelle Dag allerede den 17de om Eftermiddagen strax efter Modtagelsen af Stahemann 3 Anmeldelse; at der ikke havde været nogensomhelst Anledning til Undersøgelsen, da Uoverensstemmelserne i hans Vidneforklaring, der iøvrigt vare ganske betydningsløse, alene hidrørte fra en fuldstændig undskyldelig Misforstaaelse af de af Dommeren oversatte Vidnespørgsmaal, og desuden vare berigtigede før Edssæstelsen; at Maxen havde handlet paa et ganske utilstrækkeligt Grundlag, idet han uden forud at gjøre sig bekjendt med Thingsvidneprotokollen eller konferere med Sættedommeren i Vidnesagen, udelukkende i Henhold til den fra hans egen Sagfører fremkomne løse Anmeldelse havde givet Ordre til at paabegynde Undersøgelsen, under hvilken heller ikke Vidnespørgsmaalene eller andre Vidnesagen vedrørende Dokumenter vare blevne fremlagte. Endelig fremhævede Sixto, at Retsprotokollen led af Urigtigheder og navnlig urigtig lød paa. at Maxen personlig havde beklædt Retten, medens Forholdet var det, at Politiassistenten beklædte Retten og afhørte Sixto og et Par andre Depmenter, og at Maxen først langt senere kom tilstede og indtog Dommersædet.
Maxen havde paa sin Side gjort gjældende, at han uanset sin personlige Stilling til Sagen som Part i Hovedspørgsmaalet, havde anset det for sin Pligt som Politimester, da der forelaa en skriftlig Sigtelse mod Sixto for falsk Forklaring for Retten, og denne Sigtelse efter Maxens Formening var bleven bestyrket ved Sixto i Afhøring til Politirapporten, samt da Stahemann havde meddelt, at Sixto vilde rejse til St. Domingo, at tage de fornødne Skridt til at forhindre, at Sixto ved Undvigelse fra de danske Øer unddrog sig en kriminel Undersøgelse, hvortil der formentlig var saa meget mere Anledning, som Sixto hovedsagelig ernærede sig som omvandrende Gøgler og for Tiden maatte anses at være uden Opholdssted, og at han derefter havde ladet Sixto anholde om Eftermiddagen den 17de. Den 18de havde han andraget Guvernementet om Bestikkelse af en Sættepolitimester og kun fordi han antog, at Sættedommeren, der maatte tilkaldes fra Frederikssted, ikke kunde komme tidsnok til at afholde Grundlovsforhør over Sixto (inden Kl. 7 samme Aften) havde han selv ladet dette paabegynde Kl. 1 1/4 Eftermiddag. Paa Grund af sin Stilling til Hovedspørgsmaalet havde han imidlertid ikke personlig befattet sig med Undersøgelsen, men ladet Politiassistenten foretage Afhøringen saavel til Rapporten som i Politiretten. Med Hensyn til, at Retsprotokollen desuagtet indeholdt, at han selv havde beklædt Retten den 18de, havde han gjort gjældende, at det var en mere end 50-aarig Praxis, at Politiretten sættes i Politimesterens Navn, selv om Forhørene i Virkeligheden afholdtes af Politiassistenten.
I Overrettens Dom var det nu udtalt, at Afgjørelsen af, om Maxen, sin Inhabilitet uagtet, rettelig kunde paabegynde en offentlig Undersøgelse om Sixtos Vidneforklaring, fornemmelig maatte bero paa, om der forelaa Grund til at antage, at dennes paatænkte Bortrejse fra de dansk vestindiske Øer var saa nær forestaaende, at en Undersøgelse ved den eventuelle Sættepolitimester derved vilde blive umuliggjort, og at det derhos maatte komme i Betragtning, om der var Føje til at formode, at Sixto ved Afgivelsen af sin Vidneforklaring havde gjort sig skyldig i et strafbart Forhold. Begge disse Spørgsmaal besvarede Dommen imidlertid benægtende. I førstnævnte Henseende henvistes der bl. a. til, at Maxen selv i sin ovenaftrykte Protokoltilførsel af 18de Oktober udtrykkelig havde udtalt, at Sixto "i Slutningen af Maaneden" agtede at forlade St. Thomas, og overfor Maxens Betegnelse af Sixto som en "omvandrende Gøgler, som for Tiden nærmest maatte anses at være uden Opholdssted" bemærkedes det, at Sixto, hvad enten han var en Gøgler eller ikke, i hvert Tilfælde hverken kunde siges at være omvankende eller uden Opholdssted, da det var in confesso, at han og hans Familie var bosat paa St. Thomas, hvor han var Husejer. I sidstnævnte Henseende fandt Retten heller ikke, at der forelaa nogensomhelst Grund til at formode, at Sixto under Vidneførslen forsætlig var afvegen fra Sandheden, idet den eneste væsentlige Uoverensstemmelse i hans Vidnesvar meget let kunde forklares af en Misforstaaelse af et Vidnespørgsmaal, der ved Forelæggelsen af Dommen var bleven oversat for Sixto paa en vildledende Maade, og der henvistes yderligere til en af den fungerende Sættedommer afgiven Erklæring, der gik ud paa, at Sixto øjensynlig havde haft nogen Vanskelighed ved at opfatte de til ham rettede Spørgsmaal, men at hans hele Holdning nnder den lange og ham kjendelig udmattende Examination havde baaret Præg af, at det var ham om at gjøre at tale Sandhed, og at han derfor ikke mod bedre Vidende havde forklaret urigtigt, overfor Sættedommeren heller ikke havde taget i Betænkning at lade ham beedige sin Forklaring.
Som Følge heraf, og idet det tilføjedes, at Maxen selv havde erkjendt, at Sixtos Vidneforklaring var ganske uden Betydning for Vidnesagen, statueredes det, at Maxen ifølge D. L. 1-5-6 jfr. Instrux 7de December 1771 § 14 havde manglet Berettigelse til i det Hele taget at befatte sig med en Undersøgelse af Sixtos Forhold under Vidnesagen, og at det i saa Henseende var ganske uden Betydning, at han - afset fra, at han personlig havde givet Ordre til at anholde Sixto - havde overladt Undersøgelsen til Politiassistenten, der kun handlede efter hans Ordre og paa hans Ansvar, hvorhos det endelig udtaltes, at det, uanset den af Maxen paaberaabte aarelange Praxis, i Henhold til Plak. 25de Juli 1820 var ulovmedholdeligt, at Politiassistenten afholdt et Forhør, naar det i Retsprotokollen var anført, at Politimesteren beklædte Retten. Som Følge heraf annulleredes den paaankede Politiretsbehandling og den derunder foretagne Anholdelse af Sixtos Person, medens Overretten efter Omstændighederne ikke fandt tilstrækkelig Anledning til at paalægge Maxen enten Straf- eller Erstatningsansvar for hans derved udviste Forhold.
Højesteret lod det derimod ikke bero ved en blot Annulation af de omtalte Retshandlinger, men paalagde yderligere Politimester Maxen Mulkt og Erstatning til Sagsøgeren samt Sagens Omkostninger. Det hedder herom i Præmisserne til Højesterets Dom. I Henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde maa det billiges, at den foretagne Anholdelse af Appellanten (Sixto) og den sig dertil sluttende Politiretsbehandling ved Dommen ere kjendte uefterrettelige, men disse Grunde sindes endvidere at maatte medføre, at Indstævnte for den begaaede Embedsforseelse bliver at anse efter Omstændighederne med en Christianssted Fattigkasse tilfaldende Bøde af 30 vestindiske Daler, hvorhos han efter derom nedlagt Paastand vil for Tort og Kreditspilde have at betale Appellanten Erstatning, der bestemmes til 20 vestindisk Daler. Med de heraf flydende Forandringer, og idet endnu tilføjes, at Højesteret tiltræder Dommens Bemærkninger om Ulovmedholdeligheden af, at Politiassistenten afholder et Forhor, naar det i Retsprotokollen er anført at Politimesteren beklæder Retten, vil Dommen være at stadfæste. Processens Omkostninger for Højesteret vil Indstævnte etter Appellantens Paastand have at belale denne med 100 vestindiske Daler.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 16. marts 1901).
Politimesteren og Negeren.
I Extrakten til den i Gaar omtalte vestindiske Sag findes forskjellige pudsige Oplysninger om Politimesterens "Vederpart", den farvede Slagtermester Sixto.
Af hans Forelæsnings-Plakater aftrykkes faaledes følgende:
I "St. Croix Bulletin" averterer han:
Ligesom Plakater og Bekjendtgjorelser var ogsaa hans Foredrag anlagte paa at paavirke Negrenes komiske Sands, hvilket er den nærmeste Vej til deres Forstand. Sixtos Humor var altsaa vel beregnet og begrunder paa ingen Maade Politimesterens overlegne Optræden mod ham.
Højesterets Dom gik da ogsaa Politimesteren fuldstændig imod paa alle Punkter. Det billigedes, at den vestindiske Overret havde kjendt Arrestationen og Politibehandlingen uefterrettelig, og det tilføjes, at Politimester Maxen for Embedsforseelse skal bøde 30 vestindiske Daler; desuden skal han betale 20 vestindtste Daler til Sixto for Tort og Kreditspilde. Endelig blev det erklæret for ulovligt, at Politiassistenten havde holdt Forhør paa Politimesterens Vegne.
Efter denne Dom turde Politimester Maxen være temmelig umulig paa St Croix. Han har forøvrigt i de senere Aar gjentagne Gange søgt lignende Embeder her hjemme.
(Aarhus Amtstidende 15 marts 1901).
Herman Maxen (1846-1915) havde 1878 været fuldmægtig ved Muckadell Birk, 1880 fuldmægtig hos underdommeren på St. Thomas, 1888 underdommer i Christianssted. Han gik af i 1902 af helbredsårsager og afskediget i nåde. Han døde i København.
Adolph Francisco Sixto (February 27, 1859 – July 5, 1930) var forfatter, forelæser, lobbyist og amatørnaturforsker. Sixto var af fattig familie og vidste ikke hvem faderen var. Hans kundskaber fik han gennem selvstudium. I april 1913 opstillede han som kandidat til kolonialrådet. Han forelæste bl. a. om De dansk vestindiske Øer for medlemmer af St. Philip's Lyceum i New York City, oktober 1916 og deltog i den fjerde pan-african kongres i New York i 1927.Endvidere deltog han i en delegation til USA for at få forbuddet mod alkoholsalg ophævet på Virgin Islands.
Vedrørende salget i 1916, udtalte han 16. august 1916 på et møde på St. Thomas for en forsamling af over 1.000 mennesker (ifølge Lolland-Falster Social-Demokrat, Nakskov 25. september 1916):
Hvis Danmark ønsker at blive fri for os, lad os saa vise, at vi lige saa meget ønsker at blive fri for det. Hvis Amerikanerne kommer, hvad jeg alvorligt tror, lad dem saa ikke finde, at vi er saa tilfredse Taaber, som Danskerne tror, vi er. Jeg byder Amerikanerne hjærteligt Velkommen og for mig kan de ikke komme hurtigt nok.
Se også nekrogen over Sixto fra 1930 andetsteds på bloggen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar