I "Kieler Zeitung" for Lørdag Aften findes en Artikel om Stemningen i Nordslesvig. Forfatteren, Angelboen Theodor Brix i Schøneberg ved Berlin, der ofte tidligere har skrevet om nordslesvigske Forhold, siger i Indledningen, at han i sin Tid har boet nogle Aar i Nordslesvig. Han har for kortere Tid siden, endnu inden Hr. Køller forlod Hertugdømmerne, aflagt et Besøg hos nogle Slægtninge paa Aabenraaegnen og samtidig søgt ved Selvsyn at granske Stemningen blandt Befolkningen. Derefter skriver Forfatteren :
"Siden Halvfjerdserne, da jeg boede Nordslesvig, er paa politisk Omraade en hel Del bleven forandret der. Skjøndt den Gang Mindet om Krigen og om Tilhørsforholdet til Danmark var mere levende i Befolkningen end nu, er senere, siden den Tid, de politiske Modsætninger blevne skærpede. Sprogkampen har nemlig vundet stor Betydning. Det danske Parti har organiseret sig bedre og fører Kampen paa en langt virksommere Maade.
Men man maa dog paa ingen Maade forestille sig det saaledes, som om der i Nordslesvig raader en vedvarende Krigstilstand og føres forbitrede Fejder mellem Danskere og Tyskere. I det Hele taget kommer man i det selskabelige ro ganske godt ud af det med hinanden og er enig om ikke at lade de Hensyn, som ere nødvendige mellem Paarørende af en i national Henseende blandet Befolkning, forstyrres af det politiske Had. Jeg troer, at der mellem Tyskere og Danskere raader større Fordragelighed end mange Steder i det tyske Fædreland mellem de forskjellige Partier. Saaledes var det allerede den Gang i Nordslesvig, og jeg synes, at de nuværende Tilstande have megen Lighed med de daværende.
Fra forskjellige Sider hørte jeg forsikre, at man paa begge Sider ønskede Ro, det vil sige, man vilde om mulig søge at undgaa den politiske Kamp. I Sammenligning hermed udtales da ogsaa ved Lejlighed den Paastand, at hele den dansk-tyske Strid egentlig kun er en Avisfejde, der lader Befolkningen forblive kold. Det er rigtignok en helt overfladisk Anskuelse, som vanskelig kan holde Stand mod Kjendsgjerningerne. Det er ikke noget Nyt at høre saadanne Paastande udtale, naar det drejer sig om at frakjende Modstanderes Bestræbelser Betydningen af levedygtige og folkelige Parti bestræbelser. Men overser den nuværende Livlighed i det politiske Liv ere saadanne Domme ikke rigtige, og man kan antage, at Pressen gjengiver Stemningen i de Folkekredse, i hvis Navn den taler.
Hvad i Særdeleshed Danskerne angaaer, saa er den Anskuelse, der med Flid udbredes i en vis Presse, at de er, blevne trætte og modløse, og at hele den danske Bevægelse kun opretholdes af nogle Agitatorer og Presseorganer, næppe skikket til at overvinde de Vanskeligheder hvormed Tyskheden har at kæmpe i Nordslesvig. Der findes ivrige danske Partimænd, som dog ikke holde af at forsvare deres Standpunkt i Striden med politiske Modstandere, men tværtimod undgaa den politiske Strid For Danskerne re i deres nuværende Stilling i Nordslesvig en vis Tilbageholdenhed nødvendig, men denne betyder paa ingen Maade, at de prisgive deres Bestræbelser, som de fastholde med stor Iver og stor Troskab mod deres Overbevisning, og for hvilken de bringe betydelige Ofre.
Med Hensyn til Tyskernes Stilling og Anskuelser i Nordslesvig fik jeg Iagttagelsen stadfæstet, som jeg havde gjort, da jeg før opholdt mig der. Den fra Sydslesvig eller længere Syd fra indvandrede Tysker er for det Meste mere tilbøjelig til Fordragelighed over for Danskerne og til Fred med dem end den fødte Nordslesviger med tysk Sindelag. Det er han af den simple Grund, at den nationale Strid for ham er af mindre Interesse og forekommer ham at have ringere Betydning. Han betragter denne Sind som endt for bestandig ved den i Aaret 1864 trufne Afgiørelse, og Danskernes Indsigelser med Nordslesvigs Tilhørsforhold til Tyskland saavel som de danske Bestræbelser for at bevare dansk Sprog og Skik synes for ham ikke at betyde en Fare for Tyskland og derfor ikke just at nødvendiggjøre en haard Undertrykkelse. Denne Mening bliver rigtig nok giort lettere for indvandrede Tysker ved at ogsaa den nordslesvigske Dansker paa sin Side nærer mindre Utilbøjelighed mod den, hos hvem han forudsætter tysk Sindelag som Noget, der følger af sig selv, end med "Hjemmetyskeren", hos hvem han betragter tysk Sindelag som en Fornægtelse af Fædrelandskjærligheden.
Der gives naturligvis Undtagelser herfra, især efter at den politiske Kamp i Nordslesvig har taget saa meget til i Skarphed. I Særdeleshed er jo den fra Sønden til Nordslesvig forflyttede Embedsmand Tyskhedens ivrige Forkæmper.
Af det ovenfor Sagte fremgaaer allerede, at paa ingen Maade alle Tyskere i Nordslesvig, som det ofte er blevet paastaaet i visse Aviser, billige den tyske Forenings Bestræbelser og ere begejstrede for Køllerpolitikken. Mange Tyskere tilhører slet ikke denne Forening, og mange andre, som ere Medlemmer af Foreningen, have dog Adskilligt at udsætte paa dens Bestræbelser og ere maaske traadte ind i den mere som Følge af en selskabelig Trang end af Begejstring for Foreningens Bestræbelser.
Noget, der i Nordslesvig har været mig paafaldende, er det danske Omgangssprogs Sejghed. Hvorledes det staaer til paa Højderyggen veed jeg ikke. Men i Sundeved har det danske Sprog, endog i den sydlige Del af dette Landskab, til Trods for det livlige Samkvem, som for det Meste ansees for et Hjælpemiddel for Fortyskningen i disse Egne, efter mine Anskuelser ikke mistet Terræn i de 30 Aar. Til Trods for den tyske Skoleundervisning holder ogsaa Ungdommen fast ved det nedarvede Sprog.
Alle disse Iagttagelser gjordes i Tiden før Hr. v. Køllers Bortrejse. Men de ville ogsaa være rigtige den Dag i Dag. Det er mig ikke bekjendt, at der har fundet nogen gjennemgribende Forandring Sted i Styrelsen. Det følger ogsaa af sig selv, at en Forandring i den øverste Embedsmands Person ikke med eet Slag kan forandre Forholdene, som kun langsomt kunne forme sig i Tidens Løb.
(Nationaltidende 9 oktober 1901.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar