Carl Baggesen.
En dansk Artists Æventyr.Fra Vesterbros Teater til Cirkus Variete.
Fra i Aften optræder en dansk Artist, Carl Baggesen, i Cirkus Varieté. Hans Liv er et lille Æventyr af den behageligste Slags.
Han drog for 20 Aar siden herfra Byen som en fattig ung Mand, og han kommer tilbage efter at have sejret Triumfer i Verdens største Variete Etablissementer.
Vi saa ham forrige Aar i Verdens eleganteste Variete Folies Bergere i Paris. Kæmpemæssige Plakater paa Boulevardernes Plakattøjler meddelte, at "den berømte danske Jonglør Carl Baggesen optraadte i Varieteen. Han var dens fineste Numer
Det er ikke let at forklare hans Præstation. Det kan nærmest betegnes som humoristisk Jonglør-Kunst. Hans Specialitet er at slaa i Stykker. "Slaa i Stykker kan enhver," vil man sige, men Baggesen slaar i Stykker paa en saa morsom Maade, at hans Navn paa Plakaten er nok til at fylde Verdens største Variete.
Baggesen gav os følgende Meddelelser om sit Liv.
Jeg begyndte min Løbebane som Statist paa Vesterbros Teater. Det ejedes i Slutningen af Halvfjerdserne af Ditlev Hansen. Han opførte store Pantomimer, og vi halvvoksne Drenge fra Vesterbros Sidegader optraadte som Statister. Vi fik en Firskilling for det, og saa naturligvis fri Entre til at se det øvrige Program. Jeg fattede straks stor Interesse for Artistlivet, og en Tysker, der optraadte paa Teatret som "Slangemenneske", tog sig af mig. Under min Læretid fik jeg rigtig Skyggesiden ved Artistlivet at lære; mange Klø og lidt Mad hørte til Dagens Orden. Jeg naaede imidlertid at blive "Slangemenneske", og jeg var Artist. Jeg flakkede om fra Marked til Marked og havnede endelig i Hamborg, Centrumet for Alverdens Artister.
Der blev jeg kendt med min Hustru, der optraadte som Jonglør. Vi slog os sammen og rejste til Amerika Min Kone maatte trække Læsset, og jeg optraadte nærmest som hendes Tjener. Saa skete der en Aften en Tilfældighed, der blev vor Lykke.
Min Hustru gjorde et Kunststykke med tre Tallerkener. Da hun var færdig, kastede hun en Tallerken til mig, uheldigvis eller heldigvis tabte jeg Tallerkenen paa Scenen og den gik i Stykker. Det Ansigt, jeg satte op, maa have været meget komisk, thi Publikum gav sig pludselig til at klappe som rasende. Vi maatte frem den ene Gang efter den anden uden at vi ret vidste hvorfor.
Noget efter kom Direktøren ind i vor Garderobe Jeg troede, at han kom for at skælde ud over "Uheldet". Men nej. Med det mest elskværdige Udtryk i Ansigtet sagde han: "Det var et udmærket trick, De gjorde, Hr Baggesen, vil De gøre det hver Aften, saa fordobler jeg Deres Gage."
Paa den Maade "opfandt" jeg mit "Slaa-i-Stykker Numer". Vi gik fra Etablissement til Etablissement, og nu de sidste fem Aar har jeg vandret mellem Europas største Varieteer. "Hansasalen" i Hamborg, Empire i London, Folies Bergere, Wintergarten i Berlin og Ronacker Wien.
Min Gage er nu 10,000 Mark om Maaneden.
Som man ser en flot Karriere af en dansk artist. Fra en Firskilling i København til 10,000 Mark i Paris.
O. J.
(Social-Demokraten 1. november 1901).
Carl Baggesen (1858-1931) startede under kunstnernavnet Klischnigg. I begyndelse af 1890'erne kom han til USA hvor han optrådte på vaudeviller som komisk jonglør, og blev en stjerne på det felt. Sammen med sin kone Sophie ((1864-1943, kunstnernavn Sapphira) som var fra Hamborg udviklede de under navnet "The Baggesens" et nummer som gjorde dem verdensberømt. Han i en alt for stor smoking og hun i tjenestepigetøj og tre appelsiner. Et poker-face gjorde også Buster Keaton berømt. Nummeret udviklede over årene mere og mere, til publikums store begejstring; Chicago 1895, London og Berlin i 1898, Paris, Amsterdam, Hamburg, Munchen, Nürnberg, Bruxelles, Wien og Paris i 1899, Berlin og Leipzig in 1900, Frankfurt, Berlin, og København 1901.
Successen fortsatte i årtierne indtil de gav deres afskedsforestilling i Wintergarten i Berlin februar 1927. Parret trak sig tilbage. De boede på Thurø indtil deres død.
Parrets nummer blev kopieret af mange og blev standard for cirkusklovne i de følgende år. Også Chaplin lavede en version i filmen The Circus (1928). Nogen har estimeret at parret knuste 6 millioner tallerkner gennem årene med nummeret.
Does nothing much but does it funny.
Stunt at Orpheum is Side Splitter, and After it is over every one wonders why he laughed his head off.
“The cleverest acting of the week is found at a theater where acting per se is not ordinarily at a premium. It is at the Orpheum, and the actor is a man billed as a comedy juggler.
His name Is Carl Baggesen. He may be a juggler but he mercifully refrains from juggling. He just acts.
The juggler we have always with us, but the real actor is a rare bird. Hence this paean to Carl Baggesen.
Baggesen can act standing still. Without moving a muscle of his own he can set all yours shaking with laughter. And the best authorities will tell you that to communicate mirth without motion of speech is the greatest manifestation of the actor’s art.
He wanders onto tho stage while the other Baggesen is doing her childish juggling stunt. You behold a shambling red-nosed man in an impossible music hall disguise. He is shabbily genteel and quietly, unobtrusively soused. His is the kind of jag which knows it is but thinks itself so well behaved that nobody else is wise.
You expect him to start some funny “business,” but he doesn’t. In a quiet way he is conscious of the audience and resolved to maintain a nice, “respectable” appearance.
He is furtively anxious about his white cotton gloves. They dangle on his hands as hopelessly as though they, too, had been too oft to the wash. With feeble alacrity Baggesen steers respectfully clear of the large juggling lady, and after one or two experiments strikes a modest, demure pose with eyes timidly fixed on the gallery.
And though there is not a trace of the grotesque or exaggerated in that pose the house explodes with glee.
Character the reason
Why? It’s character. Character sticks out all over the great Baggesen. You behold a feeble-minded wreck whose clouded consciousness is wrapped up in the small vanity of not doing the wrong thing and earning the displeasure of his wife. All this he conveys to you without a movement or a gesture or a grimace. It is the acme of the ludicrous.
Baggesen does much more as the act progresses, but he never smiles nor loses a particle of the original quiet simplicity of his creation.
He gets into difficulty with a fly paper and is deeply ashamed before the audience as he plucks it furtively from one hand, only to find it a moment later adhering to the other.
In that and many other hopeless difficulties he brings laughter to a climax by the sudden resolution with which he ambles off the stage to find a solution of his troubles.
The fun becomes more active and complicated toward the end. The stage is strewn with broken crockery— but not a word is spoken.
In one of his extremities the solemn Baggesen proves himself to be a bit of a contortionist. But you don’t want him to controt - you just want him to act, because it is only once in a lifetime you see such acting as his.
The Herald artist has caught Baggesen in a characteristic attitude. If you have seen him this picture will draw tears of joy to your eyes. Every one who has seen the Baggesen act will cut out this sketch and pin it on the wall as a cure for the blues.
(Los Angeles Herald 29. november 1907)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar