Industrimanden Max Adolph Ballin blev i 1890 medlem af ledelsen af adoptivfaderens virksomhed og i 1897 administrerende direktør for det da dannede aktieselskabet. Selskabet udviklede sig hurtigt og opslugte en række mindre garverier, også i Tyskland og Sverige. Da 1. verdenskrig brød ud, beskæftigede virksomheden en tredjedel af den danske garveriindustris samlede arbejdertal. Sammen med ingeniør Alexander Foss prægede han Danmarks økonomiske politik. Om Alexander Foss, se fx indslaget her på bloggen.
Et stort nyanlagt garveri i Valby satte yderligere skub i produktin og indtjening. I 1918 dannedes storkoncernen A/S M. J. Ballins Sønner og Hertz' Garveri- og Skotøjsfabrikker. Max Ballin tjente under krigen i løbet af ganske kort til 27 mill. kr aktieselskab på en skotøjstrust. Han blev anset for dansk industris førstemand. Men efter krigen faldt prisen på huder drastisk og han kom i vanskeligheder. Der var ildebrand et par gange, se fx:
En alvorlig brand i Ballins garverier. En tørrebygning der indeholder bark, i flammer.
I morges ved 8.30-tiden blev brandvæsen og redningskorps på ny alarmeret til Ballins Garverier i Trekronergade i Valby.
Det drejede sig om en alvorlig brand af samme natur som den der fandt sted i efteråret.
Ilden var denne gang opstået i en stor 1 -etages bygning, som indeholdt bark til garveribrug. Dette materiale frembød, som man forstår, en aldeles udmærket næring for ilden, og den bredte sig da også med faretruende hurtighed.
Såvel Københavns som Frederiksberg Brandvæsen mødte med stor udrykning. To motorsprøjter var i brug og en dampsprøjte holdtes i beredskab. Faren ved branden var, at de øvrige bygninger i det store, nye fabriksforetagende skulle antændes. Alle bestræbelser gik da også ud via at hindre dette.
Et vanskeligt slukningsarbejde.
Slukningsarbejdet lededes af vicebrandchef Friis og inspektør Wiese. Branden udviklede en stærkt kvælende røg som bredte sig langt over det omliggende terræn. Og i øvrigt gjorde det vanskeligt for brandvæsenet at udrette sit arbejde. Ved 10-tiden var man dog nået så vidt, at man i al væsentlighed var herre over ilden.
Da taget på den brændende bygning straks var gået i brand og blevet helt omspændt af flammer, var det umuligt for brandfolkene at trænge ind i bygningen. Man måtte komme ilden til livs ved at rejse stiger og derfra sprøjte på bålet.
Tæt ved barklageret lå et stort lagerrum, fyldt med huder og skind. Ilden havde flere gange fat i taget på denne bygning, men brandvæsenet formåede dog hver gang at få standset dens videre udbredelse ad denne kant.
Redningskorpset, som også mødte med stor udrykning under kommando såvel af den gamle som unge direktør Falck, havde travlt op at gøre. Korpsets folk dækkede maskiner til med presenninger, bragte huder og skind i Sikkerhed og sørgede navnlig for at sikre de elektriske kabler der en periode var stærkt truede. Redningskorpset går nu i gang med det store oprydningsarbejde.
Man mener ilden er opstået ved uagtsomhed.
Om brandens opkomst foreligger endnu ikke noget bestemt. Brandforhørene vil blive optagne af Politiassistent Mellerup, som fungerer i stedet for politiassistent Jacobsen i Valby, der ligger syg.
Direktør Max Ballin, med hvem vi i middags havde en samtale, var nærmest tilbøjelig til at mene at branden skyldes uagtsomhed. Der er andre som tror, at ilden er opstået ved selvantændelse. Herom mente direktør Ballin imidlertid at der på grund af forholdenes natur ikke godt kunne være tale.
- Det drejer sig nemlig, forklarer han - om ret lange stykker garvestof af ca. 1 meters længde hvert enkelt stykke. Der har været for megen ventilation mellem de enkelte stykker til, at selvantændelse har kunnet finde sted.
Direktøren oplyser videre, at der har været arbejdet i bygningen til klokken 8. og at branden er udbrudt noget efter, at de sidste arbejdere havde forladt bygningen.
Skadens størrelse.
Direktør Ballin anslår skadens størrelse til omkring 50.000 kr. De ødelagte garvestoffer var kommet hertil fra Sverige og Tyskland mod kompensation. Det har jo hidtil været vanskeligt at skaffe garvestofferne - men situationen har bedret sig noget i den seneste tid. Der ventes således inden længe en damper med en ny ladning garvestoffer, så branden vil næppe komme til at virke stærkt hæmmende på den store virksomhed.
Slukningsarbejdet vedvarer.
Endnu ved 3-tiden var brandvæsenet i arbejde på Ballins Fabrik, travlt optaget af at hindre ilden i at blusse op paa ny og skabe videre ødelæggelse.
Såvel motorsprøjter som stationssprøjterne fra Valby og Vesterbro var på dette tidspunkt til stede. Inspektør Wissing havde nu overtaget kommandoen.
Ved bekæmpelse af ilden havde i alt 5 slanger været i brug.
(Nationaltidende 20. februar 1919, 2. udgave)
Ballins garveri lå i det som oprindelig var beregnet til bryggeriet "Trekroner"
En tyk og kvælende røgsky står op af skuret der er fyldt med den brændende og ulmende granbark. I medaljonen til højre som længst til venstre direktør Hertz, i midten direktør Ballin, længst til højre den unge Ballin. Foto fra Aftenbladet (København) 21. februar 1919.
Det blev ikke bedre af at kritikken af hans virksomhed kom under kritik. Pinstrup (V) kritiserede i 1921 i Folketinget skarpt læderindustrien for under krigen at have tilranet sig et udbytte på indtil 97% mens landbruget havde tabt millioner. I januar 1921 var Ballin ved politiretten blevet underkendt i et spørgsmål om erstatning for en defekt elevator i en af hans ejendomme der havde kostet en døvstum husbestyrerinde Henriette Leth en mindre skade ved et fald. Disse eksempler på mange andre - store som småt - fik måske Ballin til den 10. april 1921 at skyde sig selv i sin villa på Bülowsvej 14B. Han døde et par dage senere:
Max Ballin har skudt sig.
Den økonomiske Depression har opslugt hans formue.
Eu Begivenhed, som vil række Opsigt i vide Kredse, har i Gaar fundet Sted i København. Lederen af N. J. Ballin & Sønners og Hertz' Garverier og Skotøjsfabriker, Direktør Max Ballin har forsøgt at berøve sig Livet - og staar efter Lægernes Udsagn næppe til at redde.
Direktør Max Ballin, som opholdt sig i sit Hjem paa Bülowsvej i København, følte sig i Gaar Formiddag uvel og blev liggende i Sengen. Om Eftermiddagen lidt over Kl. 3 hørte hans Familie, som var samlet i en Stue tæt ved, et Skud. Inde i Badeværelset fandt man Ballin liggende med et Skudsaar i højre Tinding. Den saarede blev straks i en tilkaldt Ambulance bragt til Frederiksberg Hospital. hvor han kom under Lægebehandling. Lægerne mener imidlertid, at hans Tilstand er haabløs, selv om han endnu i Dag til Morgen er i Live.
At Aarsagen til, at Direktør Max ballin har foretaget dette fortvivlede Skridt, er uden Forbindelse med Direktør Ballins Firmas økonomiske Forhold, fremgaar af følgende Meddelelse, som er udsendt Søndag Aften:
I Anledning af, at Direktør Max Ballin i Dag har forsøgt at berøve sig Livet, og det efter Lægernes Udsagn desto værre er sundsynligt, at hans Liv ikke staar til at redde, finder Aktieselskabet Forretningsudvalg Anledning til at meddele, at denne sørgelige Begivenhed ikke bør sættes i Forbindelse mod Selskabets økonomiske eller forretningsmæssige Stilling, idet Selskabets Forhold er i nøje Overensstemmelse nusl den i sin Tid udsendte Meddelelse angaaende Resultatet af det forløbne Driftsaar, saaledes at det Regnskab, som allerede har foreligget i nogen Tid, og i Løbet af faa Dage vil foreligge for Offentligheden, er i fuld Overensstemmelse med den kritiske Revision, der paa det Tidspunkt blev foretaget, og det Tab, der er opstaaet paa Grund af det yderligere Prisfald paa Verdensmarkedet, vil ikke kunne forrykke Selskabets hele Stilling.
Forretningsudvalget maa formene, at Aarsagen til den sørgelige Begivenhed i første Række maa søges i den stærke Overarbejden med deraf følgende aandelige og legemlige Depression, som den store Forretnings Ledelse og de mange Krav, der fra andre Sider stilledes til Direktør Ballins Arbejdskraft, førte med sig.
NogIe Data.
Direktør Max Ballin er født i Hamborg i 1865, er dansk Student og cand. phil. Siden 1897 har han været Medlem af Bestyrelsen og administrerende Direktør for Aktieselskabet M. J. Ballin & Sønner med dets Søsterselskaber i Sverige og Tyskland. Den store Sammenslutning indenfor Skotøjsindustrlen for nogle Aar siden, som den Gang var meget omdisputeret, forøgede i meget væsentlig Grad Max Ballins Magtsfære og gjorde ham i Virkeligheden fuldstændigt eneraadende paa det danske Skotøjsmarked.
Direktør Max Ballin var en umaadelig Arbejdskraft. Sin Races Udholdenhed var han i vid Udstrækning i Besiddelse af. Hans Arbejdsdag var utvivlsomt dobbelt saa lang som hans Arbejderes. Foruden at lede sin store Forretning var han saaledes Bestyrelsesmedlem i Nordisk Livsforsikring, Nordisk Ulykkesforsikring, Nordisk Oversøisk Handelsselskab, Carl Lunds Fabriker og International Emalje Industri. Desuden var hans Tid optaget af en lang Række Foreningshverv og offentlige Hverv. Direktør Ballin var Medlem af den faste Voldgiftsret og af Industriraadet, Formand for Læderfabrikanternes Forening, i Bestyrelsen for Industriforeningen, Fængselshjælpen, Dansk Forening for Socialpolitik og nationaløkonomisk Forening, Formand for Teknologisk Instituts Bestyrelse og Forretningsudvalg og for Skolen for Kunsthaandværk. Og endelig har Direktør Max Ballin under Krigen været stærkt optaget i den radikale Regerings Tjeneste. Han var Medlem af Transportnævnet, Studienævnet, Lædernævnet og Kulfordelingsudvalget - og hertil kom af andet Krigsarbejde hans Virksomhed som Medlem af Erhvervenes Fællesudvalg og Industriraadets Studiekommission og som Formand for Grosserer-Societetets og Industriraadets Udvalg for Kompensationssager og for Dispensationssager. I dette Filter af Hverv bevægede Direktør Max Ballin sig med stor Dygtighed - Forretningsmand til Fingerspidserne, hurtig, ikke altfor hensynsfuld, skarpsindigt beregnende og klog. Max Ballin blev aldrig populær. Ikke blot var han paa ingen Maade sympatisk, men han kunde ogsaa virke udfordrende. Utvivlsomt har det sat ondt Blod, naar han paa Vej til et af sine mange Møder kom kørende midt om Vinteren uden Overtøj i sin opvarmede, lukkede Luksusautomobil, som gerne var oplyst, naar det var mørkt i Vejret, alene henslængt i Vognen med en Orchidé i Knaphullet. Det var derfor heller ikke ham, Sympatien fulgte, da han i sin Tid havde sit berømte Sammenstød med Professor L. V. Birck i Prisreguleringskommissionen. Professor Birck paaviste, at den netop da foretagne Sammenslutning af den danske Skotøjsindustri var en Trust, og Max Ballin fandt da Anledning til at hidse Professor Birck op med Udtalelser som: "Professorvisdom" og lignende for tilsidst, da Prof. Birck gav raat for usødet, at titulere Birck med Ordet Gadedreng. Dette Sammenstød fik en fuldkommen dramatisk Afslutning, idet Prof. Bicek sprang op og med sin Stok løftet til Slag raabte til Ballin: Saadan maa Du ikke tale til en hvid Mand!
Den endelige Afslutning paa dette Mellemværende var karakteristisk for Ballin. Han indfandt sig en Nat sent sammen med sin Sagfører, Levysohn, hos Prof. Birck, som boede paa Hotel Kongen af Danmark og var kendt for at arbejde sent paa Natten. De to Herrer talte derefter med en enestaaende Udholdenhed frem og tilbage med Professoren saalænge, til han segnefærdig af Træthed skrev under paa en delvis Undskyldning! Ikke mindre karakterisk var det, at Professor Birck nogle Dage efter igen trak sin Undskyldning tilbage.
Direktør Max Ballin var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og Kommandør af Dannebrog. Denne sidste Dekoration modtog han - efter Indstilling af den nuværende Udenrigsminister - som Tak for sine Fortjenester under Krigen, en Udmærkelse, om vakte overordentlig megen Opsigt.
Ballin var en Mand, der aldrig tidligere havde kendt til Modgang, og da den kom, var han ikke i Stand til at bære den. Den dybe Depression, der i den sidste Tid havde præget hans Sindstilstand, medførte, at han lod sig overvinde af sine økonomiske Bekymringer.
Selskabet Max Ballin & Sønners Aktier stod i 1918 i en Kurs omkring 350, men nu i 70; alene denne Kendsgerning er tilstrækkelig til at forklare Motivet til Selvmordet. Ballin var nemlig Storaktionær i Selskabet, og efter In ail et Medlem af Bestyrelsen, Dir. Heilbuth, meddeler, har han ved Kursfaldet paa Selskabets Aktier praktisk talt tabt hele sin private Formue, der under Krigen blev anslaaet til 2-3 Mill. Kr.
Om Enkelthederne
ved Max Ballins Selvmordsforsøg meddeler de københavnske Morgenblade følgende:
Efter Frokost havde Tjenestefolkene forladt Villaen, og Fru Ballin og hendes Datter var gaaet ud at spadsere en Tur. Da Fruen ved 4-Tiden ledsaget af en Slægtning kom tilbage, fandt hun sin Mand liggende i Badeværelset med gennemskudt Tinding.
Der blev straks telefoneret efter Læge og efter Redningskorpsets Sygeautomobil. Skudsaaret i Hovedet var kun lille, da Vaabenet, hvormed det har været tilføjet, har været af meget ringe Kaliber.
Mens man ventede paa Redningskorpsets Automobil, havde der udenfor samlet sig en større Skare nysgerrige, og adskillige af disse var paatrængende nok til at gaa ind i Villaen, hvor de blandede sig mellem de tilkaldte Venner af Huset.
Den saarede, der ikke gav noget Livstegn fra sig, laa halvnøgen i Badeværelset, hvor Blodet fra Saaret i Hovedet flød ud over Gulvet, Forvirringen var almindelig og flere Damer besvimede.
(Aarhuus Stifts-Tidende 11. april 1921).
Max Ballin.
En lang og frygtelig Dødskamp.
Endelig Tirsdag Morgen, efter i omtrent 2 Døgn at have henligget uden Bevidsthed, døde Direktør Max Ballin paa Frederiksberg Hospital, da Klokken var lidt over halv ni.
Hans Familie, der har været til Stede ved Sygelejet lige siden han Søndag Eftermiddag blev indlagt, var ogsaa til Stede i de sidste Minutter.
Indtil ved 8-Tiden laa Direktør Max Ballin stille hen, og hans Død var ventet af Overlæge Kraft hvert Øjeblik, hver Time, men Døden lod vente længe paa sig, og man begyndte saa smaat at haabe, at Direktør Max Ballin vilde overleve Følgerne af sit Selvmordsforsøg.
Dette blev imidlertid ikke Tilfældet.
Kl. 8 begyndte den frygtelige Dødskamp, i en halv Time stred Max Ballin en rasende Kamp med Døden, hans stærke Konstitution vilde ikke bøje sig, han var momentvis ved Bevidsthed, men kunde ikke samle sine Tanker om de tilstedeværende.
Det var som havde han fortrudt sit Skridt og nu stred for at opretholde Livet cg puste fornyet Liv i den sidste Rest af Liv.
Det lykkedes ikke, hverken for Bailins Energi eller Overlæge Krafts Videnskab at fri ham for Døden.
Max Ballins Liv var som et Eventyr.
"Social-Demokraten" skriver:
Der er lidt vældige Tab paa "Ballin", men Flertallet af dem, der har tabt, har enten Raad til det, eller er de selv bedst tjent med at Roen bevares.
Men ét afslører dette Selvmord og det delvise Krack, at det ikke er saaledes, at det kun var "Gullash" eller saakaldte Outsidere, der har taget fejl af Krigens Guldaldertid. Max Ballin var Sjælen i et gammelt solidt Firma. Han var selv en intelligent og energisk Forretningsmand, der ikke veg tilbage for personligt Arbejde. Ved hans Side stod nogle af Landets dygtigste Forretningsmænd. Navne paa Mænd i de mest indflydelsesrige og betroede Stillinger.
De traadte frem og sagde god for ham.
Alligevel er det gaaet ham, den dygtige, paa Bjerget ansete Mand som det er gaaet de Outsidere, der var naive og troede paa, at Krigens Guldaldertid vilde blive ved.
Det er ikke Prisfaldet herhjemme, der slog Ballin og alle hans Fremtidsdrømme ned. Ak nej. Derouten begyndte langt forinden, der overhovedet var tale om Prisfald herhjemme, og det vi endnu har mærket af den Art er saa mikroskopisk, at det ikke har betydet Krack i en Forretning med de Pengeforbindelser, som Ballin raadede over.
Nej, han tog Fejl. Han havde som saa mange andre i Reflexer fra Krigstiden troet, at man fra Danmark, det lille Land, kunde lave Verdensforretninger i ganske anderledes Stil end hidtil. Krigstiden havde faaet ham og de fremragende Mænd, der sluttede Kreds om ham, til at glemme, at der i Udlandet, naar Depressionen fra Krigstiden var overstaaet, var Konkurrenter, saa store, magtige og dygtige, at selv en Ballin, der var stor blandt de hjemlige Lilleputter, ude i den store Verdenskonkurrence kun var
en Lilleput blandt Verdens-Storindustriens Mænd.
Det er ikke Prisen paa de hjemlige Støvler og Sko, der slog ham ned. Det var Verdenskonkurrencen og Verdensmarkedet, der tog ham og hans 27 Millioner.
Trist er det, fordi Max Ballins hele Liv indtil Skuddet i Badeværelset var et Æventyr, smukt og rørende som H. C. Andersens Fortælling om den grimme Ælling.
Allerede i Skoletiden viste han sig glimrende begavet. Han blev Student og Kandidat og gik dernæst. da han havde faaet den aandelige Ballast i - Garverlære. Han rejste til Udlandet, lærte mere. Kom hjem, omdannede det gamle Garveri til et Aktieselskab, der endte med Stortrusten paa 27 Millioner Kroner.
Han var samtidigt med, at han tumlede med sine egne Sager, en Mand, der kunde overkomme meget. Han var en smidig Mand, der med smilende Ansigt forhandlede med sine Arbejdere. Fuldblods Kapitalist var han, men en smaatskaaren Mand var han ikke. Han var et fremragende, men ikke noget egentligt særlig afholdt Medlem blandt Arbejdsgiverne. Han ragede i Intelligens op over i hvert Tilfælde de Herrer, der nu giver Tonen an i Arbejdsgiverforeningen.
Ballin har været
et frygteligt Papir.
Det handledes i Sommeren 1918 til Kurs 340, eller 3400 Kr. for en Aktie lydende paa 1000 Kr. Prisen er nu 650 Kr., en uhyggelig Forskel. I 1918 var Ballin et Allemandspapir. "Hele Børsen" laa med det, fordi man vidste, at en formentlig godt underrettet Finansklike købte løs hver Dag. Men da Papiret, trods alt, henad Efteraaret begyndte at dale, sprang de fleste af. Tilbage blev der i alt væsentligt kun en Del Rigmænd, deriblandt Ballin selv, og enkelte Banker, 8 Vexellerere. De holdt fast.
De forsøgte tillige i Perioder at drive Papiret op. Da Kursen var dalet til 190-180, rettede de et stort Fremstød, købte for Millioner, men Baissen solgte - og vandt. Aktierne blev ved at dale.
- Frygtelige Kampe har raset om dette Papir, hvis uhyre Aktiekapital, 27 Millioner, gav Baissen frit Spillerum.
Da Papiret kulminerede i 340, var Aktiernes Dagspris 92 Millioner, medens den nu er 18 Millioner. Tab 74 Millioner.
Aktiemassens Pris er altsaa blevet reduceret med disse 74 Millioner. Og en stor Del af dette Tab har direkte ramt Spekulanterne og haardest dem, der søgte at holde Papiret oppe.
Dramaet Ballin er da et typisk Sørgespil fra Kapitalismens Verden. Dette ser vi alle; men de Kampe, som har raset bag Kulisserne før Revolveren knaldede, har vi ikke set.
(Fredericia Social-Demokrat 14. april 1921).
Fotograf Doris Julius Folkmann (24.12.1864-29.1.1948): Industridrivende Max Ballin (12.6.1865-12.4.1921) industridrivende. 1887-1921. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
Max Ballins Eftermæle.
En Artikel af Ingeniør Foss.
I sidste Numer af "Tidsskrift for Industri" findes nogle Mindeartikler om Direktør Max Ballin, skrevet af Ingeniør Alex. Foss, Direktør H. P. Prior og Direktør Gunnar Gregersen. Med særlig Interesse læser man Ingeniør Foss' Artikel, der er den første offentlige Udtalelse fra ham efter hans langvarige og alvorlige Sygdom.
Ingeniør Foss minder om Max Ballins Indsats i Garveindustrien, der fra Haandværk "er hævet til et Højdepunkt, der fortjener vor Tak og Beundring. Vi vil forhaabentlig komme igennem den vanskelige Periode, vi nu har. Efter Uvejret vil Solen atter skinne, og de Resultater, der paa denne Maade er opnaaet, vil sikkert ikke være spildt Blandt det meget, som Max Ballin fik udrettet, vil hans store og betydningsfulde Virksomhed for den danske Garveindustri utvivlsomt bære rige Frugter."
Efter at have omtalt Direktør Ballins Arbejde i "Industrifagene", Arbejdsgiverforeningens Forretningsudvalg og den faste Voldgiftsret, hvor han var Dommer, skildrer Ingeniør Foss hans Virksomhed i Industriraadet under Krigen, først og fremmest i det af Grosserer-Societetets Komité og Industriraadet nedsatte Fællesudvalg, der skolde give Justitsministeriet Svar paa de mangfoldige Spørgsmaal vedrørende de tilstedeværende Forraad for Danmarks Forsyning. I dette Udvalg overtog Ballin hurtigt den ledende Stilling fra Industriens Side.
"Dispensationsudvalget bestod af to Medlemmer fra Grosserer-Societetet og to fra Industriraadet. Til en Begyndelse og i ganske faa Møder var jeg Formand," skriver Ingeniør Foss, "men bad hurtigt Ballin om at overtage Arbejdet, da andet Arbejde faldt i min Lod. Dette gjorde han da ogsaa fra det første til det sidste med utrættet Arbejdskraft og stort Humør. Denne Udvidelse af Justitsministeriet, som det paa en Maade var, har gjort uendelig Nytte under Krigen og har sjældent grebet fejl. De Raad og Oplysninger, vi paa denne Maade kunde fremskaffe, var af største Betydning for Justitsministeriet under dets Afgørelser."
I Slutningen af Artiklen omtales Max Ballins Arbejde i "Kompensationsudvalget", der, som det vil erindres, var Raadgiver for Udenrigsministeriet. - Det drejede sig her om at veksle danske Varer med tyske og østrigske. Som Suppleant til dette Udvalg og som Formand for Erhvervenes Fællesudvalg og i denne Egenskab ogsaa for Vareudvekslingen sydpaa, har jeg haft rig Lejlighed til at vurdere og sætte Pris paa alle de Raad og den Vejledning, vi fik fra hint Udvalg, hvis praktiske Arbejde, ligesom i de tidligere nævnte Udvalg, var meget stor. Naar derfor Regeringen ønskede at dekorere Ballin med Kommandørkorset, var det dobbelt fortjent, fordi han i høj Grad havde gjort sig fortjent af sit Land.
Hvad Max Ballin saaledes har udrettet i de Udvalg, i hvilke han gjorde et kæmpemæssigt Arbejde, og i Det staaende Udvalg, hvori vi aldrig savnede hans gode Raad og Medarbejde, bør ikke glemmes. I den Tid, som kommer, vil man sikkert se tilbage paa Krigen og dens Begivenheder som afgørende tor Danmarks Skælme i mange Aar. Man vil glemme Modsætningerne og Striden og holde sig til, hvad der er naaet og udrettet under Krigen. For dem, der har haft den store Fordel at tælle Max Ballin blandt Medarbejderne, vil der være dobbelt Grund til at mindes ham. Vi, som har kendt ham godt, beundrer hans utrættelige Arbejdskraft, hans altid redebonne og gode Humør, hans Hjertelighed og hans fremragende Dygtighed. Vi vil savne ham meget.
(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 3. maj 1921).
Det satte en stribe af fallitter i gang. Det førte til Landmandsbankens krak og stop for børsspekulationerne. Et kommissionsarbejde afslørede nogle år efter at Ballin havde spekuleret i sine egne selskabers aktier og bl. a. derfor været medvirkende til oppustede værdier. Ofte havde han fortalt venner på forhånd om aktiestigninger. Rode (R) udtalte i februar 1924 i Folketinget at det var tre mænd, Max Ballin, Benny Dessau og H. P. Prior som havde de nuværende politiske magthavere i lommen og som udnyttede deres magt til at hindre trustlovens vedtagelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar