Kniplingskræmmer Jens Wulff (1774-1858). (Efterskrift til Politivennen)

Den afdøde udmærkede Industrielle, Kniplings- og Uldhandler Jens Wulff i Brede, beskjæftigede, efter Møgelt. Av., engang "1100" Kniplingspiger i Slesvig og gjorde Forsendelser til alle Verdensdele. I den franske Krigsperiode var han den eneste Kniplingshandler, der vedblev at reise for ikke at afskedige sine Arbeidere, og da maatte han døie megen Fare og Besværlighed. Engang skjød en fransk Toldpatrouille efter ham, og Kuglen peb ham ret forbi. Den Dag ihukom han siden hvert Aar med Tak til Forsynet. Da Kniplingshandelen siden aftog meget, lagde han sig efter Uldhandelen og forskaffede dette Product, især Marskulden, ganske nye Afløbskilder. Denne Handel fortsatte han til et Par Aar før sin Død. Ligeledes gjorde han for egen Regning store Opkjøb af jydsk Uld, og der gives Aar, hvor det af ham opkjøbte Uldforraad oversteg 200,000 Pd. Ogsaa i det jydske "Bindetøi" har han gjort betydelige Forretninger, navnlig til America. - Som Dreng havde han først været Skriverdreng paa en Herregaard i Jylland, hvor han maatte døie en temmelig haard Behandling. Som 13aarig Yngling begav han sig paa sin første Reise med Kniplinger til Tydskland, fremmed for Sproget og kun med faa og ude af Brug værende Varer. Han vandrede ofte grædende omkring, indtil - som han fortalte - Forsynet en Dag sendte ham en Betler-Olding paa hans Vei. Denne Oldings fromme Sind og Fortælling om sit mærkelige Levnetsløb styrkede saaledes Ynglingens Mod, at han ufortrødent fortsatte sin begyndte Vandring, og snart havde han den Glæde at komme bedre frem. I 30 Aar bereiste han siden tilhest Meklenborg, Hannover og endeel af Preussen saa hyppigt og vedholdende, at han beregnede den Vei, han havde redet, lig med Jorden tre Gange rundt. Paa sine Reiser til Harzen blev han bekjendt med sin endnu levende Hustrue, som blev ham en trofast Livsledsagerinde. I Anledning af sin Forlovelse oppe paa Bloksbjerget skrev han en Romance, der er bleven tryk, og uddeelt til Mange. I sit 36te Aar giftede han sig og levede 49 Aar i det lykkeligste Ægteskab. I 1846 fik han af Christian den 8de Fortjenstmedaillen i Guld, og 1854 blev han af Frederik den Syvende udnævnt til Ridder af Dannebroge. Kong Christian den Ottende og Dronning Caroline Amalia, hos hvem han stod i høi Agtelse og Yndest, beærede ham med Besøg i hans Huus den 8de September 1847. Han foretog sig dagligt lige indtil sit sidste Sygeleie Fodvandringer, hvor ondt end Veiret var, og kjørte endnu i sit 84de Aar i afvigte Vinter ene til Husum. Blødagtighed og Forfinelse vare ham imod, hvorfor han ogsaa, uanseet at han kunde have gjort sig Livet mageligt og beqvemt, vedligeholdt sin jævne, tarvelige Levemaade og sit ligefremme, oprigtige Forhold imod Alle til det Sidste. Han var en Mand med et lyst Blik, en klar Forstand og et varmt Hjerte; en tro Frænde; som saadan har han vistnok ingen ringe Medvirkning havt paa sine tvende Brødres Ungdomsudvikling: den ene senere Præst i Riis og den anden, Eieren af Nebel Mølle, den fra den jydske Stænderforsamling hæderligt bekjendte Justits. Hans Wulff. Som imod Slægtninge og Venner var han ogsaa trofast og hjælpsom imod den mindre Bemidlede, især naar det gjaldt at styrke Arbeidsomhed og Redelighed. Det er ogsaa sandt, hvad der vidnedes ved hans Grav, at han altid pleiede at uddele Noget af det Fortjente, naar han kom tilbage fra sine Handelsreiser, og at han gjerne vilde, at Andre skulde være glade med ham og være nyttige Borgere, ligesom han stræbte at være det og isandhed var det. Det var hans Nøisomhed, Virksomhed, Udholdenhed og barnlige Tro, der havde sat ham istand til at kunne give og til at kunne glæde og gavne sine Medmennesker. Han maa i det Hele taget betragtes som en af Forsynet i høi Grad benaadet Mand. - Som yderligere Beviis for den Hedengangnes sjeldne Udholdenhed bør nævnes, at han i 54 Aar, til faa Dage for sin Død (i Marts d. A.), førte en Dagbog, der i al den Tid kun var afbrudt i nogle faa Dage. Disse Optegnelser vare den Afdøde en kjær Syssel; han kunde dagligt kalde den svundne Tid tilbage. Ligesom de ere af stort Værd for Familien, saaledes vilde de ogsaa have Interesse for en videre Kreds, idet de vidne om, hvad Virksomhed under Udholdenhed og Tro formaaer i det svage Menneske, ikke alene til Fred i Hjertet, men ogsaa til Gavn og Glæde for en vid Kreds og for Fædrelandet.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 20. april 1858).

Kniplingshandler Jens Wulff (1744-1858) fra Bredebro lidt nord for Tønder i Slesvig, var en af den slesvigske vesteregns mest ansete og indflydelsesrige mænd i første halvdel af 1800-tallet. Han var af en dansk familie og var gift med en tysk kvinde. Han beherskede begge sprog. Hans gård i Brede eksisterer stadig. Han førte detaljerede dagbøger gennem hele sit voksne liv. 

En Hr. Jens Wulff fra Brede ved Tøndern bekjendtgjør i Aviserne, at Aarsagen hvorfor han ikke i Aar kan sende sin Pleiesøn Wilhelm Nissen til Vesteregnen af Jylland for at gjøre Opkjøb af Uld i Partier er nogle Hindringer, som Politiemesteren i Holstebroe afvigte Sommer lagde ham i Veien. Hr. Wulff siger blandt Andet:

"Som dansk Undersaat var det i en Række af 43 Aar skjøndt boende paa Landet, min kjæreste Bestræbelse at virke til Landmandens Gavn ved Forsendelse endog til fjerne Verdensdele af Landets Industrie-Frembringelser og Naturprodukter; jeg saae her den første Hindringssteen kastet mig i Veien. At jeg til Gavn for Jylland ei tør afbenytte mine Connexioner og Pengemidler gjør mig hjertelig ondt; men mig blev sagt: jeg kjøbte for meget!!! Jeg betalte dernæst i rene Contanter, som jo ei før var Skik og Brug i hiin Egn, og - paa min Virksomhed blev lagt et fængslende Bånd."

I Marsken fra Tøndern til Husum, er ved forøget og frie Concurrence, Uldpriserne siden 1829 stegne fra 10 til 18 a 20 Ldsk. pr. Pund; en riig Indtægtskilde er derved aabnet for Landmanden, og til meer end det Dobbelte har han forøget sine Faareflokke; men - hvor der skal tilveiebringes et slift Resultat, der maa Uldhandelen ei være et Monopol for Smaahandlere, der blot kjøbe, naar de have Commission (en selvstændig Kjøbmand frygter ingen Concurrence, og holder let en fremmede Kjøber tilside) der maae Handelen som i Hertugdømmerne være fri, og den Kjøber meest velkommen, som bringer de fleste Penge i Landet.

Naar denne Frihed ogsaa finder Sted i Jylland, og jeg seer mig betrygget for slige Ubehageligheder, som de der mødte mig afvigte Sommer, og som forvoldte mig betydeligt Tab, da begynder jeg mit Uldopkjøb paa nye, og vil med Glæde bidrage min Skjærv til at hæve og forøge et Product, der afgiver en saa vigtig Export for vort kjære Fødeland.

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 15. oktober 1835).

- Tøndersk Kniplingsfabrik. Vi have tidligere, ved at berette om et smagfuldt og kostbart Kniplingssmykke, som den bekiendte Kniplings- og Uldgodshandler Jens Wulff, Brede havde den Ære at overrække Hendes Maiestæt, henledet Opmærksomheden paa denne vigtige Industrigreen, den eneste indenlandske, der frembringer Luxusartikler, som ere Gjenstand for forsendelse til Udlandet. Denne Industrigreen har bragt Velstand i Egnen omkring Tønder, har i Aarhundreder tilført og tilfører endnu samme betydelige Pengesummer, og har ved den herved for ægede Cirkulation givet Grundeiendommene en betydeligen høiere Værdi end andensteds. Vel har ukyndige Philanthroper villet paastaae deels at fortjenesten ene gik i Kniplingshandlerens Lomme, idet denne ikke tilstod Kniplerskerne mere, end der var høist fornødent til at friste Livet med, deels at dette Arbeide indvirkede skadeligt paa Kniplerskernes sundhed, idet disse ved den megen Stillesidden fra en ung Alder skulde tabe deres sundhed, ja endogsaa blive Krøblinger. Enhver, der har været i denne Egn, vil imidlertid have havt Leilighed til at kjende det Urigtige og Overdrevne i denne Paastand. Kniplerinderne udføre deres Gierning i deres varme Stue, medens Mangen af den arbeidende Klasse lider Sult og Kulde; deres Arbeide udfordrer ikke nogen Anstrængelse, hvorfor de kun behøve Lidet til Klæder og Føde; naar de ere flitiige og sparsommelige, kunne de derfor beholde Noget tilovers, hvorved mange blandt dem see sig istand til at kunne ernære deres gamle Forældre eller hjælpe til at opdrage deres Sekstende. Sædvanligen sidde flere Kniplingspiger sammen i een Stue, og da deres Arbeide for det meste er mekanisk, kunne de under samme følge deres dyst til at synge og fortælle Historier, og Tiden gaaer saaledes hurtigen og behageligen for dem, medens de fortiene Brødet for dem og Deres. Naar Sommeren kommer, sættes for en stor Deel Kniplingsskrinet tilside, og mange Kniplingspiger ere nu Markarbeidere, der ere bekiendt for at kunne bruge sig, og især for at kunne føre Kniven godt. En saadant Liv kan ikke synes at indvirke skadeligt paa Helbreden eller at foraarsage nogen Vanførhed; vel gives der ogsaa Svage og Krøblinger blandt Kniplingspigerne, men saadanne findes der overalt, og det er netop en Lykke for disse ellers forladte og hiælpeløse Væsener, at de paa denne Maade kunne fortjene deres Brød. - Kniplingernes Provenu beløber sig vel ikke til et saa meget betydeligt Beløb, men det maa da ogsaa bemærkes, at næsten Alt er Arbeidsfortjeneste, eftersom Materialets Værdi er ubetydeligt og sjelden udgjør 10 Procent. Da denne Handel var i sin største flor, tilførtes der Tønder-Egnen aarligen fra Ind- og Udlandet omtrent 100,000 Rbd. Courant eller 1600,000 Rbd., hvoraf Wulffs Handel, der meest var paa Udlandet, udgjorde over 1/6 Deel, skiøndt det dog dengang ikke var den betydeligste. Vel har denne Handel senere i tabt sig, men man kan dog med Sikkerhed beregne, at endnu omtrent den halve Værdi aarligen tilvirkes, og det vilde vistnok være et stort Savn for Egnen, hvis denne Industrie skulde ophøre, da herved mange hundrede Mennesker vilde blive brødløse. Naar vi sammenligne dette fabrikat med det jydske Uldgods, da er det vel ogsaa, at det sidste bringer flere Summer ind i Landet, men største Delen af dette Beløb maa da ogsaa regnes fra for Ulden, der kunde sælges og forsendes til Udlandet, hvis den ei blev her forarbeidet. Selv for nogle Aar tilbage, da Conjuncturerne vare bedre for Uldgodshandelen, kunde en Binder i Arbeidsløn kun fortiene paa 1 Pd. Uld 4 til 6 lsk eller 13 til 19 Rbsk, i den senere Tid saa meget som et Pd. Uld kostede; men efterat de amerikanske forsendelser ere ophørte, daler det igjen med Prisen, og Fortjenesten vil i indeværende Aar blive ussel for de stakkels Bindere. Vi tør derfor paastaae, at det meer er tilsyneladende end virkeligt hvad Uldgodset indbringer, hvorimod det er mere virkeligt end tilsyneladende, hvad Kniplingerne indbringe, efterkom disses Provenu næsten heelt er Arbejdsfortjeneste.

(Dagen 7. april 1841).

2 kniplersker arbejde i 9 måneder på fuldtid for at fremstillet arbejderne til kongeparret i 1841.

Helt enig er Frilandsmuseet ikke i ovenstående beskrivelse af kniplerskerne. I beskrivelsen af museets knipleskole fra Nørre Sejerslev, som lå tæt på hvor Wulff virkede, fortælles at egnens småpiger, især fra mere beskedne hjem, lærte at kniple for at skaffe sig en indtægt. Kniplingernes storhedstid var i 1700-tallet, og kulminerede ca. 1800-1830. Kniplingsarbejdet blev kommisioneret ud til kniplerskerne af mellemhandlere, som leverede mønstre og materialer. De betalte kniplingspiger og -koner meget beskedne summer for det fine arbejde, og tjente en del på avancen ved videresalg af de færdige kniplinger til købmænd og manufakturhandlere. Arbejdet kunne være hårdt for fysikken. Man sad bøjet mange timer og kniplingsbrættet, og lyset var efter vor tids stanarder uskarpt og dårligt. For at udnytte tællepråse og kærter til det yderste, forstærkede man lyset ved genskin fra vandfyldte kugler, ophængt i rummet. Men øjnene kunne efter nogle år i faget godt begynde at tage skade. Mange kniplingspiger blev tidligt dårligt seende.

Af de sparsomme politiske bemærkninger fremgår at han støttede de danske konger Christian 8. og Frederik 7. og den dansk-tyske helstat. Dagbogen viser at han ikke brød sig om den nationale strid, der opstod i 1840’erne da han opfattede det som om at "tyske" og "danske" havde levet fredeligt side om side. Se særskilt indslag om Jens Wulff i Martsdagene 1848.

Efter Slaget ved Bov i april 1848: 

"Ve dem, der har frembragt dette. Tysk og dansk levede før så fredeligt med hinanden, men nu står i samme land de forskellige nationaliteter fjendtligt mod hinanden”. 

Hans ønske om at fortsætte den gamle slesvigske særegenhed med dansk-tysk blandingskultur var han ikke ene om. Han misbilligede såvel Hiort Lorenzen som danskerhadet ved de fester, hvor de blå-hvid-røde farver vajede. Herom skrev han i sin dagbog: 

"… og er mig tysk som dansk lige kær, hvor jeg finder redeligt sindelag; agter enhver, der føler varmt for sit fødeland”.

Ved udbruddet af krigen i 1848 blev positionerne linet op som et valg mellem det tysksindede slesvig-holstenske løsrivelsesoprør og Frederik 7.’s nye regering med dens Ejderdanske nationalliberale ministre. Det skabte ofte spittelser i familierne: Den københavnskfødte major Cæsar du Plat valgte oprørshæren mens hans bror Glode du Plat modparten. Den københavnskfødte løjtnant Huno von Holstein valgte oprørerne og blev nær skudt af sin fars, oberst von Holsteins mænd. Løjtnant Holstein deltog i arrestationen af apoteker Nagel fra Højer som var gift med den neutrale Jens Wulffs datter og – til svigerfarens forfærdelse – glødende dansknational. 

Grunde til at dansktalende valgte den slesvig-holstenske side kunne fx være modvilje mod den Ejderdanske nationalisme og ønsket om at bevare forholdet til tysksindede venner og naboer. Mange havde desuden giftet sig på tværs af sprogene, og dertil kunne man jo være tiltrukket af den tyske kultur, som en dansk student fandt “mageløs”. 

På slagmarken var der også forvirring. I daglig tale kaldte man dem i oprørshæren for ‘tyskere’. Men flere af dem var dansktalende. På samme måde kaldtes dem i kongens hær ‘danskere’, selvom en del talte tysk. Den nationalliberale frontfigur, Orla Lehmann, havde splittelsen tæt på. Fætteren Theodor Lehmann kæmpede på den tyske side, og Orlas egen søster, Marie, tog fra København med sin tysksindede mand for at tjene den slesvig-holstenske regering. Kongefamiliens sidegren med hertugen af Augustenborg og prinsen af Nør deltog i oprøret. 

Især for handlende var krigen en katastrofe, og forholdt man sig neutral, blev man hurtigt stemplet som tilhørende fjenden, således som Jens Wulff udsatte sig selv for. Selv brød han sig ikke om at krigen blev undergangen på det Slesvig som han havde holdt af.  

Litteratur

Inger Lauridsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Peter Kr. Iversen (udg.): Kniplingskræmmer Jens Wulffs dagbog. 1955. Peter Kr. Iversen: Kniplingskræmmer Jens Wulffs dagbog 1831-36. 1988. Flere udvalg findes på internettet, bl. a. i Sønderjydske Årbøger 1954.  Et udpluk fra martsdagene i 1848 kan ses her på bloggen. 

René Karpantschof: "De stridbare danskere 1848-1920" 

Major Schütz dødsdømt. (Efterskrift til Politivennen)

Krigsretssag. ("Dep.-Tid.") Ifølge Krigsministeriets derom indlagte allerunderdanigste Forestilling blev det under 27de April d. A. af Hs. Maj. Kongen bifaldet, at forhenværende tjenstgjørende Major af det 2det Artilleri- Regiment, Carl Christian v. Schütz, R. af D., der alt tidligere var bleven belagt med Varetægtsarrest, skulde for sit under Insurrectionen i Hertugdømmerne udviste Forhold fremstilles for en ifølge allerhøieste Resolution af 26de s. M. i Staden Slesvig nedsat Generalkrigcommission, bestaaende af: Gen.-Major E. L. H. v. Flindt, C. af D. og Dbmd., som Præses; som Assessorer: Oberst af Infanteriet H. R. v. Thestrup, C. af D. og Dbmd. Oberstlieutn. af Infanteriet L. C. v. Bentzen, R. af D. og Dbmd., charakt. Oberstlieutn. af Cavalleriet B. v. Marcher, R. af D. og Dbmd., og Major af Infanteriet F. E. v. Lange, R. af D. og Dbmd.; samt at fungere som Auditeur: Auditeur M. A. Monrad. 

Ved Generalkrigscommissionens Dom af 20de August sidstl. er derefter bemeldte Officeer, for Deelagtighed i Oprør og Landsforræderi, i Henhold til den 21de Krigsartlkel bleven anseet med den i Lovens § 6-4-3, cfr. 6-4-1, og Fordng. 24de Septbr. 1824 § 1, fastsatte qvalificerede Livsstraf af at have sin Ære og sit Liv forbrudt, den høire Haand af hannem levendes afhugges , Kroppen parteres og lægges paa Steile og Hjul, og Hovedet med Haanden sættes paa en Stage.

Efter de optagne Forhører ere Omstændighederne ved den af Generalkrigscommissionen paadømte Sag i det Væsentlige følgende:

Arrestanten er født i Juni Maaned 1794 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader var Forvalter ved det asiatiske Compagni. Sin militaire Uddannelse modtog han paa det daværende Artilleri-Cadetinstitut i Kjøbenhavn, og blev derefter under 1ste Marts 1811 udnævnt til Officeer. Det følgende Aar blev han forsat til Holsteen, og deeltog her som Sec.-Lieutn. i Felttogene 1813 og 1814. I Aaret 1816 udnævntes han til Lærer ved den holsteenske Art.-Brigades Underofficeersskole, hvilken Post han beklædte til 1836. Imidlertid var han i 1820 bleven Premierlieutenant, og som saadan den 27de Mai 1626 bleven benaadet med Dannebrogordenens Ridderkors, og i Aaret 1829 avanceret til Sec.-Capt. I Aaret 1837 blev han udnævnt til Batterichef, i hvilken Egenskab han commanderede det holsteen-lauenborgske Forbundscontigents-Artilleri saavel ved det 10de Forbunds Armeecorps's Samling i Lüneburg i Aaret 1843 som den i Aaret 1846 stedfundne Troppesamling ved Lockstedt; i det følgende Aar blev han udnævnt til Major og som saadan tjenstgjørende ved det 2det Art.-Regt. i Rendsborg. 

I sin tidligere Tjeneste har Arrestanten ikkun eengang været straffet, nemlig efter Krigsretsdom af 8de April 1823, for Myndigheds Misbrug, med 3 Maaneders Fæstningstraf i 2den Grad paa Frederiksort Fæstning, af hvilken Straf dog den ene Maaned blev ham eftergivet ved allerh. Res. af 18de s. M.

Med Hensyn til sine personlige Forhold har han forklaret, at han i Aaret 1818 giftede sig, at hans Kone endnu lever, men er blind, og at hans eneste Barn, en Datter, er gift. 

Den 24de Marts 1848 om Morgenen Kl. 8½, blev der i det indre Tøihuus i Rendsborg afholdt et Møde af Gevær- og Armaturcommissionen, for hvilken han, som tjenstgjørende Major ved det 2det Artilleri-Regiment, var Præses. Dette Møde blev efter kort Tids Forløb afbrudt ved Klokkeringning i Nyværket og flere andre Tegn paa en Folkebevægelse. Da kommissionen var traadt ud af Tøihuset, saae den Hovedvagten omringet af det 5te Jægercorps, som var kommet fra Kiel, og af Medlemmer af det af kong Christian den 8de ophævede borgerlige Artillericorps i fuld Uniform, og midt imellem disse viste sig Prinds Frederik Emil August af Augustenborg. Desuden var hele Pladsen udenfor Hovedvagten opfyldt af flere Hobe af bevæbnede Borgere og sammenløbne Folk. Udenfor Tøihuset skiltes Arrestanten fra Commissionens øvrige Medlemmer, men strax efter kom Regimentscommaudeuren Oberst v. Køie til ham, og meddeelte ham, at General v. Lützow havde afgivet Generalcommandoen til Prindsen af Augustenborg. Efter Arrestantens Forklaring meddelte Obersten ham tillige, at Prindsen havde indtaget Fæstningen og givet Ordre til at Garnisonen skulde samles paa Paradepladsen, samt overdrog ham at udføre denne Ordre for Artilleriets Vedkommende; hvilken forklarings Rigtigbed Oberst v. Køie vel ikke har indrømmet, men heller ikke bestemt har turdet modsige.

Da Artilleri Regimentet dernæst under Majorens Befaling var samlet tilligemed den øvrige Garnison paa Paradepladsen, formerede tropperne en Carree, og Prindsen gav nu de forsamlede Officerer en Fremstilling af de Begivenheder i Kjøbenhavn, der skulde have fremkaldt Sammentrædelsen af en provisorisk Regiering for Hertugdømmerne, og som i det Væsentlige gik ud paa, at Kongen var berøvet sin Frihed ved en Folkebevægelse i Kjøbenhavn.

Da der fra flere Sider reistes Indsigelser herimod af de danske Officerer, erklærede Prindsen, at han ikke fortænkte de danskfødte Officerer i at de foretrak at vente tilbage til Danmark, og at han med Hensyn dertil ikke vilde lægge dem Hindringer iveien, ved hvilken Leilighed blandt flere Officerer Oberst v. Køie erklærede, at han ønskede at træde tilbage. Prindsen henvendte sig derpaa til Mandskabet, lod den provisoriske Regjerings Proclamation oplæse for det, og spurgte, om de for Fremtiden vilde adlyde dens Befalinger, hvilket af Garnisonen blev besvaret med et levende Hurra, hvorefter Prindsen trak sig tilbage.

Allerede ved denne Samling af Rendsborgs Garnison havde Oberst v. Køie og en anden officeer bemærket Arrestanten i Samtale med Prindsen, hvad der heller ikke af denne er blevet modsagt, medens han dog paa det Bestemteste har benægtet, at han alt dengang havde modtaget nogen Ordre af Prindsen, eller været vidende om at Oberst v. Køie allerede havde nedlagt Commandoen over Artilleriet.

Efterat Arrestanten havde ført Regimentet tilbage fra Paradepladsen til dets Samlingsplads ved Barakkerne, gik han derfra til Tøihuset for at tale nærmere med Oberst v. Køie om det Forefaldne. Han forestillede nu Obersten, at det under de foreliggende Omstændigheder var deres Pligt at blive paa deres Poster, og at han ansaae dette stemmende med deres Eed. Under denne Samtale blev Arrestanten kaldet til Prindsen af Augustenborg, der udenfor Tøihuset kom ham imøde med de Ord: "Hr. Major! Jeg udnævner Dem til Commandeur for Artilleri Regimentet!" Arrestanten har forklaret, at han hertil strax bemærkede, at denne Post blev beklædt af Oberst v. Køie, og at han iøvrigt ansaae det som stridende mod sin til Hans Majestæt aflagte Eed at modtage den ham af Prindsen tilbudte Commando. Da Prindsen hertil svarede, at Obersten havde nedlagt Commandoen, og at den provisoriske Regjering kun havde grebet Tøilerne for at forebygge Anarki og Oprør, at Regjeringen vilde blive ført i Kongens Navn og ham tilbagegivet, saasnart han atter var bleven fri, hvilket ventelig snart vilde ske, og at der saaledes ikke var Noget, som kunde komme i Strid med hans Eed og Pligt, erklærede Arrestanten, at om han end efter disse Meddelser kunde finde sig foranlediget til at tage Commandoen over Regimentet, kunde han dog aldrig beqvemme sig til at drage Sværdet imod sine tidligere Kammerater. Da Prindsen imidlertid forsikkrede, at Saadant ikke vilde blive forlangt af ham, men at han blot skulde fra Tøihuset provisorisk administrere Artilleriets Anliggender, erklærede Arrestanten, at han under disse Omstændigheder maatte ansee det for sin Pligt at overtage Commandoen over Artilleriet. Efterat have meddeelt Oberst v. Køie, at han havde overtaget denne, gik Arrestanten til Garnisonsparolen, der expederedes af Commandanten Oberst v. Seyffarth. Fra Parolen begav Arrestanten sig tilligemed Majorerne v. Kindt og v. Zeska hjem med Major v. Schröder, for at overlægge, hvad der under de nærværende Omstændigheder var at giøre. De bleve her enige om at indgive en Revers til den provisoriske Regjering, saalydende: "Wir Unterzeichneten erklären, dass, wenn von der provisorischen Regierung Nichts von uns verlangt wird, was gegen unseren an Sr. Majestät der König geleisteten Eid streitet; dann werden wir, bis wir den Willen unseres Königs, dem wir immer treu bleiben werden, kennen,unter den jetzigen Umständen die Befehle befolgen, welche uns von der obgenannten Regierung ertheilt werden." Denne Revers leveredes af Major v. Schröder til Prindsen af Augustenborg, som Medlem af den provisoriske Regjering, og blev af Prindsen modtaget med den Bemærkning "at det var godt." Om Eftermiddagen samme Dag afleverede Oberst v. Køie, efter Arrestantens Forklaring, som Obersten vel ikke har indrømmet, men heller ikke bestemt benægtet, Regimentet til Arrestanten , idet han med det Samme leverede Majoren et Par Nøgler til nogle Skuffer i Bureauet med Papirer, hvilke Nøgler Obersten pleiede at bære hos sig.

Den følgende Dag. d. 25 Marts, lod Prindsen af Augustenborg Arrestanten atter kalde til sig, og tilkjendegav ham, at han tillige skulde overtage Tøimesterens Forretninger, da han ikke i Artilleriets Anliggender kunde have med to Autoriteter at gjøre, og derfor allerede havde tilkjendegivet Major von Kofoed, at han skulde afgive Commandoen til Arrestanten, og Major v. Kofoed, der allerede havde modtaget den ommeldte Ordre, gav derefter Arreslanten en kort Oversigt over Sagernes Stilling paa Tøihuset, hvorpaa Arrestanten ogsaa overtog dennes Bestyrelse. Samme Dags Eftermiddag tog Arrestanten Afsked fra Oberst v. Køie i dennes Bopæl. Efter Arrestantens Forklaring levede Obersten ham ved denne Lejlighed, ved sin Ankomst til Kjøbenhavn at tale hans Sag for Hans Majestæt, saavelsom for Chefen for Artilleribrigaden , Generalmajor v. Bauditz og for Arrestantens Kammerater, samt forestille disse, hvorledes han havde anseet det stemmende med Eed og Pligt at blive og overtage Commandoen over Regimentet, ligesom Oberst v. Køie modtog af Arrestanten til Besørgelse en af denne Dagen iforveien underskreven Eedsformular som Major i Hans Majestæts Artilleri, tilligemed et Brev til Generalmajor v. Bauditz, hvori Arrestanten meddeelte denne, at han anseet det stemmende med sin til Hans Majestæt aflagte Troskabseed, ifølge den provisoriske Regjerings igjennem Prindsen af Augustenborg til ham stillede Andragende, at overtage Commandoen over Regimentet, da derved sandsynligviis vilde forebygges, at Tøihuset geraadede i fremmede Hænder. Denne Forklaring er imidlertid, forsaavidt den gaaer ud paa at Oberst v. Køie skulde have lovet at tale Arrestantens Sag, af denne paa det Bestemteste modsagt, hvorimod Obersten har forklaret, at Arrestanten ved Afskeden søgte at retfærdiggjøre sin Handlemaade og tillige leverede ham de fornævnte Dokumenter til Besørgelse paa tjenstlig Maade, hvilket ogsaa har fundet Sted.

Efter saaledes at have overtaget Commandeen over det 2det Artilleri- Regiment og Arsenalet i Rendsborg, udviklede Arrestanten en stor Virksomhed i Oprørets Tjeneste, dog uden at rykke med i Felten mod de Kongelige Tropper. Han forestod saaledes alle Udleveringer af Vaaben, og det er efter de under Sagen fremkomne Oplysninger godtgjort, at han i de første tre Uger efter Oprørets Udbrud, foruden at besørge det fornødne Skyts og Materiale til at sætte Rendsborg i Forsvarsstand, har ladet udlevere fra Arsenalet til de oprørske Tropper, Folkevæbninger, Friskarer og forskjellige af de meest virksomme Deeltagere i Oprøret over 12,000 Geværer cg 1300 Pistoler, og tillige til den daværende Friskarehøvding, Major v. d. Tann, en Mængde Redskaber til Afbenyttelse ved en projekteret Entring af de ved Kielerfjordens Indgang liggende danske Krigsskibe. Kort efter Oprørets Udbrud erfarede Arrestanten, at Hs. Majestæt i under 29de Marts havde udstedet en Proklamation, hvori Bevægelsen i Hertugdømmerne erklæredes for Oprør, og den provisoriske Regjerings Foregivernde om at handle i Hs. Majestæts Navn for falsk, hvorfor den saakaldte slesvig-holsteenske Armee blev opfordret til ufortøvet at nedlægge Vaabnene. Arrestanten henvendte sig strax i denne Anledning til Prindsen af Augustenborg, og vil endog for denne have fremsat Ønsket om at træde tilbage. Da Prindsen imidlertid svarede, at Arrestantens personlige Anskuelser om Kongens Stilling ikke kunde komme i Betragtning, men at han havde at holde sig til den provisoriske Regjering, og at han iøvrigt nu ikke kunde give ham Afsked, forblev Arrestanten rolig i den af ham overtagne Virksomhed, endog efterat udenlandske Fjender havde gjort fælles Sag med Insurgenterne, og efterat Commandoen over Insurgentarmeen var gaaet over til General v. Bonin, uden at denne var traadt ud af preussisk Krigstjeneste.

Arrestanten, der, ved som Regimentscommandeur at besørge en Indsamling til den tydske Flaade, havde forhvervet Artillerie-Regimentet det saakaldte slesvig-holsteenske Krigsdepartements særdeles Tak og Roes i en Skrivelse af 10de Juni 1848, blev under 24de Juli s. A. udnævnt til Oberstlieutenant i den saakaldle slesvig-holsteenske Armee, og anlagde i October Maaned s. A. efter Befaling ogsaa Insurgenternes Uniform; ligesaa aflagde Arrestanten ogsaa Dannebrogsordenens Ridderkors.

Da der i Juni Maaned 1848 i den oprørske Stænderforsamling blev Tale om at hæve den saakaldte Personalunion imellem Kongeriget og Hertugdømmerne, udstedte endeel Officerer i Insurgentarmeen en Protest herimod, som ogsaa under 9de August blev tiltraadt af Arrestanten, hvori de erklærede, at de kun anerkjendte den provisoriske Regjerings Proklamation af 24de Marts, og ikke vilde adlyde Urostifterne i Hertugdømmerne, men hvori de tillige udtalte, at de havde reist sig imod de voldelige Overgreb, imod de Anmasselser, imod den forræderiske Tilintetgjørelse af medfødte Retligheder, som vare aftrodsede deres arveberettigede Hertug og Konge af oprørske danske Undersaatter, og at de med meer etter mindre Lykke havde kæmpet imod en fanatiseret dansk Armees Angreb under Anførere, som med Vold havde paatvunget sig deres Hertug og Konge, samt at de i Forening med Tydsklands hæderligste Regimenter, førte af Tydsklands meest udmærkede Anførere, ogsaa fremdeles vilde gjøre Modstand og stræbe at tilkæmpe sig en ærefuld, deres Lands Rettigheder [silkrende] Fred. Med Hensyn til denne Erklæring har Arrestanten under Sagen forklaret, at han ikke havde overtænkt de enkelte Udtryk i samme, men ikkun holdt sig til Hensigten med den: en Protest imod Personalunionens Ophævelse.

Saalænge Prindsen af Augustenborg commanderede Insurgenterne, havde Arrestanten aldeles frie Hænder over Artilleriet og Arsenalet; men efterat General Bonin havde overtaget denne Commando, forefaldt der jevnligen Uenigheder, der tilsidst foranledigede et aabenbart Brud.

I November Maaned 1848 sendte General Bonin Artilleriet en afskediget preussisk Officeer v. Frankenberg-Ludvigsdorff, for at benyttes ved Artilleriet. Da Arrestanten fandt denne Officeers Papirer mistænkelige, nedsatte han i Overeensstemmelse med en af den provisoriske Regjering tidligere given Bestemmelse en Commission til at afgive Betænkning over bemeldte Officeers Ansættelse.

Commissionen erklærede ham ikke alene ikke at være værdig til Officeer, men end ikke til at ansættes som Underofficeer, hvorimod den foreslog ham til Ansættelse som Kanoneer, indtil han havde godtgjort sin Dygtighed og Værdighed. Denne Commissions -Betænkning tog General Bonin meget ilde op, lod Arrestanten kalde til Gottorp Slot, bebrejdede ham Commissionens Sammensætning, gav ham en meget skarp Irettesættelse og tilkendegav ham, at han, naar han ønskede det, strax kunde faae sin Afsked. Dagen efter indgav Arrestanten sin Ansøgning om Afsked, som ogsaa under 13de Decbr. 1848 blev ham meddeelt med Charakteer af Oberst, og blev der derhos under 29de s. M. tillagt ham en aarlig Pension af 1333 Rbd. eller 2500 Mk. Courant.

Efterat have erholdt sin Afsked indberettede Arrestanten dette i Skrivelse af 15de Decbr. til Generalmajor v. Bauditz, og udbad sig dennes Mening om sit Forhold. Paa dette Brev modtog han imidlertid ligesaalidt som paa sit tidligere noget Svar, og han levede i den følgende Tid roligen i Rendsborg.

Da Generallieutenant v. Bardenfleth kom over til Holsteen i Foraaret 1851, henvendte Arrestanten sig til denne, og modtog efter sit Sigende det Raad at henvende sig til Generalmajor v. Meza, I en Skrivelse af 31 te Marts f. A. har Arrestanten ogsaa henvendt sig til denne General, og udbedet sig, at han vilde forskaffe ham Hs. Majestæts Naade, samt udtalt, at saafremt denne blev ham tildeel, var kommandoen over det holsteenske Artilleri eller Commandantposten i Rendsborg Maalet for hans Ønsker. Paa denne Skrivelse modtog Arrestanten intet Svar, hvorimod den af Oprørsregjeringen ham bevilgede Pension ved Resolution af 11te Juli s. A. af den øverste Civiløvrighed i Holsteen blev ham frataget , og istedet derfor, indtil videre bevilget ham en Understøttelse af 1000 Mk. Courant af Invalidefondet.

Under 20de Marts d. A. indgav Arrestanten et Andragende til Krigsministeriet, hvori han udbad sig Ministeriets Medvirkning til at Hans Majestæts Naade maatte blive ham tildeel, ifald han var bleven vildledet af en urigtig Opfattelse af Forholdene, men uagtet han intet Svar herpaa modtog, vilde han dog, efter sin Forklaring, ikke henregne sig selv til de i det allerhøjeste Patent af 29de Marts d. A. fra Amnestien udelukkede Officerer, indtil han fra flere Sider blev gjort opmærksom paa, at han gjorde bedst i at begive sig til Hamborg, for at afvente Begivenhedernes Gang. Under 8de April tilskrev han herfra Hans Majestæts Generaladjutant, Generalmajor v. Scholler, og bad denne om at udvirke Tilladelse for ham til at vende tilbage ril Rendsborg, for at faae sit Forhold undersøgt, hvorpaa Generalmajoren tilkjendegav ham, at han kun vilde have at indfinde sig her i Riget for strax lig de andre fra Amnestien udelukkede Officerer at blive stillet for Forhør og Krigsret. Efterat have modtaget denne Meddelelse begav Arrestanten sig til Rendsborg, hvor han strax blev arresteret, og som Arrestant afleveret til Generalkrigscommissionen.

I Begyndelsen af den imod ham indledede Undersøgelse har Arrestanten med Bestemthed erklæret, at ligesom det kun var, fordi han havde fæstet Lid til Prindsen af Augustenborgs Forsikkring om, at Hans Majestæt ved en Folkebevægelse i Kjøbenhavn var bleven bragt i en Ufriheds-Tilstand, at han havde underordnet sig den provisoriske Regjerlng, saaledes har han ogsaa stadigen troet at have handlet efter Eed og Pligt, idet han forblev i Rendsborg, for at holde Artilleriets Sager i den regelmæssige Gang, og forhindre, at Artilleriets Styrelse kom i fremmede Hænder, hvorfor han ogsaa bestandigen betragtede sig som Hans Majestæts Officeer, og ikke som indlemmet i den slesvig-holsteenske Armee, som han selv ansaae for en Oprørsarmee. Men efterat det var blevet Arrestanten foreholdt, at han efter de foregaaende Bevægeiser i Hertugdømmerne, i Forbindelse med hvad der forefaldt selve den 24de Marts 1848, lettelig strax havde maattet kunne indsee, at der foregik Forræderi og Oprør imod Hans Majestæt, og ialtfald, efter at være kommen til Kundskab om den Kongelige Proclamation, som betegnede Bevægelsen i Hertugdømmerne som Oprør, maatte vide, at han deeltog i et saadant, at det idetmindste da havde været hans Pligt ufortøvet at forlade Oprørernes Tjeneste, og at han ved at vedblive at tjene disse, selv efterat fremmede Tropper rykkede mod Danmark, samt ved at modtage Udnævnelse til Officeer i Insurgentarmeen og endog bære dennes Uniform, ganske havde indlemmet sig selv iblandt disse, ligesom han, der havde udfoldet en stor Virksomhed i Oprørernes Tjeneste, ikke kunde siges blot at have holdt Alt i sin regelmæssige Gang, - har Arrestanten omsider indrømmet at have feilet, og kun bedet, at Hans Majestæts Unaade ikke maatte ramme ham altfor haardt.

Den ovenfor anførte, af Generalkrigscommissionen afsagte Dom er paa sædvanlig Maade igjennem Generalauditoriatet for landetaten indsendt til Krigsministeriet, og efterat Sagen er bleven refereret i det Geheime Statsraad, har det behaget HS. Majestæt Kongen ved allerhøjeste Resolution af 24de Septbr. d. A. allernaadigst at formilde den afsagte Dom derhen, at Major af det 2det Artilleri- Regiment Carl Christian v. Schütz skal have sin Charge forbrudt og hensættes til Tugthuusarbeide paa livstid. Ifølge Krigsministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling har det derefter under 2den Octbr. sidstleden behaget Hs. Majestæt at resolvere, at det Domfældte under 25de Mai 1820 allernaadigst forundte Hæderstegn som Ridder af Dannebrogen fratages ham.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. oktober 1852, 2. udgave).

Rendsburg, 27. Major v. Schütz har som leje i Viborg tugthus ligesom kriminelle på en halmseng. Selvom den gamle mand stadig kunne kaldes relativt frisk, var han blevet meget gammel for nylig, og hans hår var blevet snehvidt. Jeg ved ikke om det samme sker for ham, når han bliver modtaget i fængsel, som det sker for kriminelle der, dvs. om det blev barberet af. Fængselsinspektøren skal i øvrigt ikke opføre sig over for den stakkels mand uden bekymring. Hans hustru der næsten er blind, var da hun fik kendskab til sin mands forestående skæbne, rejst til København i den hensigt at opnå nåde for hans straf. Jeg tror selvfølgelig ikke på succes her; Man håbede dog, at den gamle kvinde ville have fået en lille pension eller forsørgelse dér. Men det fik hun heller ikke. Hun kom hertil igen uden at nogen i København overhovedet ville høre hende.

Rendsburg, 27. Der Major v. Schütz hat im Zuchthause zu Viborg sein Lager gleich den Verbrechern auf ainem Strohfack. Obwohl der alte Mann vergleichsweise noch rüstig zu nennen war, hatte er in der letzten Zeit doch sehr gealtert, und war sein Haupthaar schneeweiss geworden. Ob man ihm dasselbe beim Empfang im Zuchthause wie solches dort bei Verbrechern geschieht, abgeschoren, weiss ich nicht. Der Zuchthausinspektor soll sich übrigens nicht ohne Theilnahme gegen den armen Mann benehmen. Seine Frau, die fast erblindet ist, war, als ihr von dem bevorstehenden Schicksal ihres Gatten Kunde geworden, nach Kopenhagen gereisst, in der Absicht, dort im Wege der Gnade für ihn Milderung der Straffe zu erlangen. An einen Erfolg glaubt ,an hier freilich nicht; man hoffte jedoch, dass der alten Frau dort eine kleine Pension oder Unterstützung geworden wäre. Allein auch das war ihr nicht vergönnt. Sie ist wieder hier angelangt, ohne dass man sie in Kopenhagen nur hat hören wollen.

(Augsburger Anzeigeblatt. 3. november 1852)

Hamburg, 10. november. I dagens udgave af "Ham. Nachr." er der en hjerteskærende appel til kvinderne i Hamburg og Altona, underskrevet af 10 respekterede lokale damer, hvori, til støtte for den 60-årige blinde hustru til den tidligere slesvig-holstenske oberst i Viborg fængsel, v. Schütz, der efter personligt at have bedt forgæves i København om at afhjælpe sin ulykkelige mands skæbne, bliver bedt om at bo i nærheden af ​​ham i Viborg fra nu af, selv om hendes forhold er begrænsede.

Hamburg, 10. Nov. In der heutigen Nummer der "Ham. Nachr." findet sich ein von 10 angesehenen hiesigen Damen unterzeichneter herzergreifender Aufruf an die Frauen Hamburg's und Altona's, in welchem zur Unterstützung der sechzigjährigen blinden Gattin des im Viborger Zuchthause sitzenden ehemaligen schleswig-holsteinischen Obristen, v. Schütz, die, nachdem sie vergeblich in Kopenhagen persönlich um Milderung des Schicksals ihres unglücklichen Mannes gebeten, fortan, wenn auch in noch so beschränkten Verhältnissen, gern in seiner Nähe in Viborg leben möchte, aufgefordert wird.

(Nürnberger Kurier : (Friedens- und Kriegs-Kurier). 14. november 1852)

Schütz blev benådet i oktober 1856 på forbøn af flere svenskere som ligesom ham havde deltaget i slaget ved Bornhøved i 1813 mellem danske og svenske. Det skete ifølge Fædrelandet på baggrund af at Schütz som dansk artilleriofficer (løjtnant) var blevet hårdt såret af en svensk dragonvagtmester. Svenskerne anmodede herefter Frederik 7. om benådningen. Schütz døde i september 1877. 

En lignende sag var Heinrich Christopher Wilhelm v. Wasmer (1797-1878), se Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 25. oktober 1852, 2. udgave.

Ghana - Guldkysten. (Efterskrift til Politivennen)

Et til Kjøbenhavn fra Guinea ankommet Brev, dateret den 5te November 1837, beretter:  "Af Nyt er her det Sørgelige indtruffet i denne og forrige Maaned, at fra det hollandske Hovedfort St. George de la Mina, paa denne Kyst, sendte Etablissementernes Gouverneur , Oberst Tonnebeyer, sin Commandant fra Fortet St. Jago samt Commandanten fra et ham underliggende Fort St. Anthony i Arim med nogle Soldater til Buttern eller Boutry, ved det hollandske Fort Ratenstein, hvor Negerne skulde betale endeel Penge i Mulct. Da de kom der, skjød Negerne Europæerne og Mandskabet paa nogle faa nær, som bragte de døde Legemer tilbage til St. George de la Mina. Efter denne sørgelige Affaire afmarscherede Gouverneur Tonnebeyer strax med en Styrke imod de Opsætsige, men Udfaldet blev, at han og de Betjenter, der vare med paa dette Tog, havde samme Skjæbne; Negerne afhuggede Hovederne paa dem og en Deel af Soldaterne. Man siger, at Byen d'Na, under Hovedfæstningen, den betydeligste ved alle Forterne, som kan stille over 1 000 vaabenføre Mand, ikke vilde understøtte dens Gouverneur, da Indbyggerne vare opbragte paa Fæstningens Besætning. Efter denne sørgelige Tildragelse er paa St. George de la Mina kun 2 Betjenter og et Par Soldater tilbage; men en der reisende Hollandsk Officier har overtaget Commandoen i Fæstningen og indberettet sin Regjering den ulykkelige Begivenhed, som kan have høist ubehagelige Følger for de andre europæiske Nationer, hvis Respect iblandt de Indfødte efter denne, forvisse ulykkelige Affaire, vil have lidt et betydeligt Skaar. Vel har den engelske Gouverneur Maclean fra de britiske Etablissementers hovedsæde, Cape Coast Castle, sendt de betrængte Hollændere en Hjelp af 80 Soldater med congreveske Raketter; men det vil komme meget an paa, om disse Tropper ville af de imellemliggende Negere blive tilladte Gjennemmarsch. Da der er nogle og 40 Mile imellem det Sted, hvor benævnte sørgelige Tilfælde indtraf, og Begyndelsen af de kgl. danske Besiddelser ved Hovedfortet Christiansborg, ville disse være mindst udsatte for Følgerne af dette for Europæerne bedrøvelige Tilfælde, naar kun Negerne paa de 8 Mile fra Fæstningen liggende Aquapim-Bjerge holde sig rolige og ei lade sig forlede af deres forrige Hersker eller Cabusser, Ado-Adangua, som nu opholder sig hos vore Naboer, Englænderne, paa Accra.

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler,  15. februar 1838)

Det Borgerlige Artillerie (I) 1789-1829. (Efterskrift til Politivennen)

Såvel Seidelin som Kristensen var medlemmer af det borgerlige Artilleri - og blev officerer i samme. Derfor lidt baggrundsmateriale delt i 2. Dette første er om den periode hvor Seidelin og Kristensen var med. Se anden del andetsteds på bloggen.

Københavns Borgervæbning blev oprettet 1573 med en kongelig befaling. Borgerne blev værnepligtige, så de kunne mobiliseres til byens forsvar. Derudover havde de vagttjeneste, senere også som brandkorps og ved ceremonier. Dets måske største bedrift var under Københavns Belejring 1658-1660.

Den øverstbefalende var stadsøverste eller stadsoberst.  Den første var Frederik Thuresen. Fra 1676 stadshauptmand. Stadshauptmanden havde bla. a. ansvar for at borgerne var i god form og havde nok ammunition i hjemmet. Han havde fra 1772 rang af oberst.

Hvert af byens kvarterer havde et kompagnier, anført af en kaptajn. Kun syge, svage eller allerede gjorde tjeneste i livgarden eller flåden kunne unddrage sig tjenesten. Derudover var der en række underofficerer og en adjudant, der eksercerede med borgerne og en mønsterskriver, der holdt overblikket over de indrullerede borgere.

Vægterkorpset fra 1683 overtog flere af borgervæbningens arbejdsopgaver, fx vagttjenesten. Nu skulle borgerne kun stå vagt i særlige nødstilfælde og fortrinsvis på byens volde.

1789 dannedes det borgerlige artilleri af J. P. B. Junge (-1807). Under medvirken af general Huth (-1806). Det bestod af 2 kompagnier, senere samme antal som infanteriet, nemlig 12, inddelt i 3 bataljoner. Uniformen bestod af det civile tøj blot med en kompagnikokarde på hatten og en rød patrontaske med det kongelige navneciffer. Under oberst Hallander blev der indført uniformer. 

På Seidelin og Kristensens tid, i 1801 blev landets borgervæbninger indrettet med to afdelinger: 1. afdeling for egentlige borgere (som den tidligere borgervæbning) og 2. afdeling for unge mænd uden borgerskab som skulle stå for deciderede militære udfald. Hvilket jo nok skyldtes at mange borgere var blevet ældre herrer.

Det borgerlige artilleri stod bag Københavns volde under bombardementet i september 1807. Den engelske general Cathcart skrev at "der maae have været et stort Antal Milits og Borgere samt anden uregulair Styrke - og - deres Stykker bleve vel betjente." Af enkeltepisoder nævnes bombenedslaget ved krudtkassen, hvor overkonstabel af det borgerlige artilleri Peter Spand og Frantz Gedei gjorde sig bemærket. I alt døde der 6 artillerister under kampene. Der var i alt 1266.

Efter Københavns belejring dannede borgerskabet et militær bestående af 10 kompagnier, anført af en kaptajn. Januar 1808 forøgedes det borgerlige artilleri med 2 kompagnier (7. og 8.). Fra 1808 foregik administrationen via en borgerlig indrulleringskommission, bestående af stadshauptmanden, byens brandmester og en deputeret fra Danske Kancelli. Februar 1808 oprettedes den første exercerskole under kommando af stabskaptajn ved 6. kompagni S. C. Wedege. Som lærere udnævntes 17. juni løjtnanterne Severin, K. Kristensen, Holm, Simonsen, Bramhelst, Roed, Matthiesen og Lindbom.

Ved stadshauptmand J. J. Mylius' død 1808 blev han afløst af Andreas Hallander. Ved hans død i 1828 blev oberstløjtnant Gabriel Wegener stadshauptmand. 1831 Bernhard Thortsen. Korpskommandør for artilleriet var Johan Philip Weilbach.

Udover 1801 og 1807 kom det borgerlige artilleri ikke i kamp. Men så sent som i 1864 regnedes det stadig som en del af forsvaret ved et eventuelt overfald på København. Det blev fx præsenteret for general de Meza som udtalte at "det maaske ikke varede længe, førend det borgerlige Artilleri kom til at virke i Forening med det kongelige til Fædrelandets Forsvar." Måske mest som en høflighedsgestus. 

I 1870 blev Københavns Borgervæbning nedlagt.

Den 20de November er ved det udi Kiøbenhavns opettede borgerlige Artillerie-Corps de Lange bestilt til Capitain ved det første Compagnie, og Peter Matthias Beenfeldt til Capitain ved det andet dito.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 1. december 1789)

Der er tale om senere hofblikkenslager (se nedenfor) Peter Mathias Beenfeldt (Bentfeldt), født  29. januar 1738. Borgerskab som blikkenslager 12. august 1765. udførte bl.a 2 moderne sirlig udarbejde blik kakkelovnsskærme i Christian IX's palæ på Amalienborg.

Dødsfald. Kiøbenhavn. Den 18 Octbr: Fassbindermester og Oberfyrverker ved det borgerlige Artillerie Hr. Johannes Dahler, 30½ Aar.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 24. oktober 1791).

Befordringer. Under 24 August sidstl. er ..... Capitainen ved det borgerlige Artillerie, Blikkenslagermester Peter Benfeldt, til at være Hofblikkenslager.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 21. november 1791).

Nyheder.

Tirsdagen den 31 Julii, H. K. H. Kronprindsens Formælingsdag, blev Grundstenen lagt til det Monument, som efter frivillig Subscription opføres ved Stadens Vesterport. H. K Høihed, som efter Indbydelse havde naadigst tilsagt at ville lægge den, ankom Kl. 5 Eftermiddag til Stedet, hvor Borgerskabet, anført af Stadshauptmanden, med deres samtlige Ober- og Underofficerer, stod under Gevær, og hvor det borgerlige Artillerie under Major Boye Junge havde taget Post i Nærheden med et Batterie Kanoner. Ved Ankomsten blev H. K. H. modtagen af Magistraten, Stadens 32 Mænd, samt af de Mænd, som bestyrelsen af Monumentets Opførelse er anbetroet, og blev hilset med Skud fra det borgerlige Artillerie under militair Musik fra Borgerskabet. da han indtraadte i et ved Indgangen for ham opslaaet Telt, hvorr de Kongel. Statsministre vare nærværende, overgaves ham, efter en kort Tiltale, en Guldplade, som i Grundstenen skulde lægges, og hvorpaa disse Ord vare indgravne:

"Aar efter Christi Fødsel 1792 satte eenige Borgere her en Støtte af Steen til Minde om deres Konges, Christian den Syvendes, Velgierninger mod Danmarks Bondestand, især ved at læse den fra Stavnsbaandet."

H. K. Høihed sted derpaa ned i Fordybningen, fulgt af dem, der havde modtaget ham, lagde Grundstenen, og i denne formeldte Gruldplade; da imidlertid det borgerlige Artillerrie atter affyrede 27 Skud, som bleve besvarte fra det Kongel. Kiøbenhavnske Skydeselskab, og fra det borgerlige Skydeselskab. Dernæst nedlagde de, som bestyre Opførelsen, H. K. Høiheds Fødsels-Medaille, ved Siden af Indskiftspladen. Da denne Høitidelighed var til Ende blev H. K. Høihed, i det han gik tilbage giennem Teltet, med erkiendtlig Ærbødighed takket; hvorefter han begav sig tilbage til Frederiksberg. Paa Tilbageveien, som paa Veien til Stedet, saluteredes fra Borger-Artilleriet, samt fra bemeldte Skydeselskaber. Ved Skydebanen traadte Fuglekongen og Selskabets Dommere ud, og ved det her moniske Selskabs Sommersted opførdes Musik, under hvilken en Mængde af Dameer fra Husets Balkonere og Vinduer nedkastede Blomster for H. K. Høihed, da han kom forbi tilbage. Høitideeligheden foregik med megen Orden i Paasyn af en overmaade stor Mængde Tilskuere.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 1. august 1792).

Brandmajor Boye Junge var leder af slukningsarbejdet ved Gammelholm i 1795. Han var på 6 ugers orlov for at tage medicin og måtte hentes på sin ejendom på Gamle Kongevej. Branden forværredes af at mandskabet nægtede at adlyde ham, før de havde fået ordre fra Holmens chef som ikke sådan var til at finde. Forvirringen gjorde at på trods af tilstrækkeligt mandskab, sprøjter osv. spredte ilden sig og blev til den store bybrand 1795. Han blev af en kommission senere anset for at gøre det for ham alt mulige for at slukke branden.

Cancelliet har forelagt Hs. Majestæt en af Chefen for det borgerlige Artilleri-Korps i Kiøbenhavn, Major Boye Junge, forfattet Plan, dette Korpses Forøgelse, m. m., betræffende, i hvilken  Anledning det har behaget Allerhøistsamme at resolvere: at det borgerlige Artilleri maa forøges med et 3die Kompagni, samt med en Premier Major, en Second Major og 3 Stabs-Officerer; Majorerne og Kapitainerne ved dette Korps ere tillige forundre saadan Rang, at hine rangere med Kapitainer, Kompagni-Cheferne med Premier Lieutenanter, og Stabs-Kapitainerne med Second-Lieutenanter i Armeen; at det skal være saavel Stadshauptmanden, som Chefen for det borgerlige Artilleri og Brand-Majoren uformeent, at foreslaae til Over-Officerer Personer, som bestode fornøden Duelighed og ere bekiendte for retskafne Mænd, hvad enten de tilforn hørte til det ene eller til det andet af disse Korps, og at de alle tre maae være berettigede, at antage Under-Officerer, Personer af et andet Korps, naar disses første Chef dertil giver sit Samtykke; atde Tambourer og Pibere ved det borgerlige Artilleri, som ikke ere Professionister og følgelig ikke kunne nyde godt af Korpsets Privilegier, maae ernære sig som Øltappere eller Høkere, uden at tage Borgerskab.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 9. februar 1801).

Under Generalitetet: ..... Den fra det borgerlige Artilleri-Korps nylig afgange Prem. Lieutenant P. Eegerod forundt Afsked med Karakter af Stabs-Kapitain, og Tilladelse at bære Feldttegnet og Korpsets Uniform.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 23. marts 1801).

Major Boye Junge og det borgerlige artilleri stod på Qvintus den 2. april 1801. Det var imidlertid ikke meget man kunne stille op derfra for at beskyde de engelske skibe. Desuden var mandskabet tilsyneladende ikke så øvede til at lave retningsforanderinger uden at komme til at ramme egne skibe. 

Under 18de September har det behaget Hs. Majestæt i Anledning af Major Boye Junges Forslag allernaadigst at befale: At det borgerlige Artilleie Corps i Kiøbenhavn skal forøges med et 4de Compagnie og at Øltappere, Marskandisere og Vertshusholdere, skulle, naar de have vundet Borgerskab, antage Tieneste derved, uden dog at fritages for de Afgivter, de som Borgere skal erlægge til Byen.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 7. oktober 1801).

Andreas Flint (1767-1824): Johan Peter Boye Junge (1735-1807). Tømrermester, officer, brandchef, København. Det Kongelige Bibliotek. Materialet er frit af ophavsret.

Den 11te blev Major Andresen, som i Stormen den 5te October tilsatte Livet paa Overfarten fra langeland til Fyen, bragt til sit Hvilested paa Assistentskirkegaarden uden for Nørreport. Det borgerlige Artilleriekorpses Underofficerer bare ham under Ledsagelse af en overordentlig Sørgeskare af alle Stænder til Graven, hvor han blev nedsat under en skiøn Sørgesang af Digteren Frankenau. Sangerinderne Mad. Frudendal og Dahlen, samt de Hrr. Frydendal og Dupuis indfandt sig uventet og forhøiede ved deres skiønne Stemmer det Rørende i denne usædvanlige Jordefærd. Endeel unge Piger bestråede Graven med Blomster. Høitideligheden endtes med 3 Salver af en Kommando af det borgerlige Artilleriekorps.

(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Aviser 16. november 1802).

Afgangne Major Andresens Begravelse, som i sidste Avis blev ommeldt, fandt Sted Torsdagen den 11te d. M., til hvilken Dag den var bleven udsat. Da Veiret var meget smukt, havde en talrig Mængde Tilskuere allerede om Morgenen tidlig forsamlet sig i Nærheden af Sørgehuset paa Hiørnet af Stranden, skraaes over for Holmens Kirke. Toget var meget glimrende. Det aabnedes af 9 Hautboister, hvis Instrumenter vare behængte med sort Flor, og som blæste Sørgemelodier. Paa dem fulgte et Kompagnie Borgerlige Artillerister, alle i deres Mundering. Næst efter blev Liigkisten baaret skifteviis af Underofficererne ved Korpset. Et talrig Følge ledsagede Liget til Jorden, og over 60 Karether kiørte bag efter. Paa assistentskirkegaarden blev afsungen en Kantate af Digteren Frankenau. Sangerinderne Mad. Frydendal og Dahlen, samt deHerr. Frydendal og Dupuis indfandt sig uventet og forhøiede ved deres skiønne Stemmer det Rørende i denne udsædvanlige Jordefærd. Endeel unge piger bestrøede graven med Blomster. Høitideligheden endtes med 3 Salver af en Commmando af det borgerlige Artilleriekorps. Samme Dags Aften blev  hos en i Hovedstaden etableret Fransk Restaurateur givet en stor Soupe til fleere end 200 af Liigskaren. Ligeledes blev  de Gemene og Underofficererne af det borgerlige Artillerie beværtede.

Skuespiller Knudsen har ogsaa ofret følgende Blomst paa afg. Major Andresens Grav:

"Første Gang Du letted mig min Kummer,
Da min Reises Maal var Konstnernavn,
Nu Du hviler født i Gravens Slummer,
Alle vi beklage her Dit Savn.

Aldrig skal jeg glemme da Du rakte
Mig din Haand, som Fædrelandets Ven,
Da paa Qvintus Du saa trofast sagde:
Knudsen! bliv, og lad os staae som Mænd.

Nyelig lød ved Modergrav min Klage,
Nu jeg sukker ved en Vens Forliis:
Ak! Andresen kommer ei tilbage,
Flyder Venskabs Taarer ham til Priis".

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 17. november 1802).

I Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 10. november 1802 var aftrykt et digt af hans våbenbrødre med 8 vers.

Uddrag af Bülows Kopibog.

Nr. 10 den 8de Januar 1803.
Til Hr. Generalmajor Stricker.

Min kjære Generalmajor Stricker! Da De nu er beordret tillige med Helsingør Magistrat og Major Boye Junge at udtage Brandkorpset samt organisere det borgerlige Artilleri og om muligt at indlede det, at Borgerskabet ogsaa tager Del i dette Korps som mer hensigtsmæssig for Stedet end det nuværende borgerlige Militair; saa maa jeg paalægge Dem at lette alt til denne Hensigt og gjøre Sagen saa behagelig for Indvaanerne som muligt. At det fuldkommen ej kan opnaas ved et borgerligt Korps, er begribeligt; men dette er ej heller fornødent, da der blot udfindes, at De vide, hvad der til dens Bestemmelse udkræves, som for Exempel et borgerligt Artilleri blot det, hvad der hører til et Garnisonsartilleri i egentlig Forstand. 1)

Deres hengivne Frederik, K. P. 

1) Vedtegnet: "NB egenhændig".

Næstforrige Uge betiente det borgerlige Artilleries Over- og Underofficerer under Kommando af Major Hallander to paa Amager opkastede Batterier af 6 Kanoner 2 Morterer og 2 Haubitzer. Bomberne og Granaterne faldt til Kienderes Fornøielse særdeles vel, i Skiven traf 9 Kugler og den ene Skive blev nedskudt. Forrige Onsdag blev ligeledes manøvreret paa bemeldte Batterie under Kommando af Major Lange og man rammede udmærket vel.

(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Aviser 24. juni 1803).

Uddrag af Kommandokontorets Kopibøger.

I. Nr. 142 Kjøbenhavn den 27de Februar 1804.

Til Generalitetet.

- - -

Chefen for det borgerlige Artillerikorps her i Staden, Hr. Major Boye-Junge, skal til Belønning for hans udviste Flid ved at danne det borgerlige Artillerikorps her i Staden til et vel ordnet Korps som nu og for hans udvist Iver og Nidkjærhed ved Organisationen af Helsingørs hele Borgervæbning til et Artillerikorps, udnævnes til Obrist af Infanteriet.

Jen undlader ikke ved denne Lejlighed at berette Kollegiet, at jeg under Dags Dato har tilskrevet Kancelliet, at Major Boye Junge nu skal fratræde den ham som Chef ad interum tillagte Kommando over det borgerlige Artilleri i Helsingør. Ligeledes, at efter det nu udarbejdede Reglement, som af det danske Kancelli vil vorde Hans Majestæt Kongen forelagt til allerhøjeste Approbation, saa vil det helsingørske borgerlige Artillerikorps komme til at bestaa af 1 Chef, 1 Major, 3 Kompagnichefer, 3 Stabskapitajner, 3 Premierlieutenanter, 6 Secondlieutenanter, 1 Regimentskirurg, 1 Avditør, 6 Fyrværekre, 3 Kommandersergenter, 30 Bombarderer, 60 Oberkonstabler, 6 Tamburer, 3 Pibere og 240 Underkonstabler, som inddeles i 3 Kompagnier.

- - -

Det forstaar sig vel af sig, at saa vel Kammerherre Hauch som Major Boye Junge bærer borgerlige Epauletter, altsaa saadanne som Stadshauptmanden i Kjøbenhavn. 

Den 5 d. M. blev afg. Major ved det borgerlige Artillerie Raadmand Philip Lange begravet paa Assistents Kirkegaarden uden for Kbhvns Nørreport med Militair Honneurs.

(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis 12. april 1805).

Den 16 August holdtes tredie Gang Examen ved det københavnske borgerlige Artilleri, som toges af følgende Herrer Fyrverkere: Bremøe, Holm, Bech, Comistabili, Weisvigt, Warner, samt af Hr. Bombarder Bruun.

(Dagen 27. august 1805).

Den 17de og 21de dennes udmarcherede den munderede Deel af det Kbhvnske borgerlige Artillerie, i to Batailloner, til de paa Amager dertil opfatte og med Mørsere, Kanoner og Houbitser forsynede Batterier. Saavel Kast som Skud svarede til Corpsets velbekiendte Færdighed, og endskiøndt Veiret var ustadigt, samledes dog en stor Mængde Tilskuere. Den 24de mødte ogsaa den umunderede Deel af Corpset ved samme Batterier og øvedes ligeledes i at skyde til Skiven og kaste til Maalet.

(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis 1. august 1806).

Indenlandske Efterretninger.

Kjøbenhavn har i denne Tid tabt to af sine hæderværdigste Mænd. Den som virksom Borger og Chef for det borgerlige Artillerie saa fortjente Oberst Johan Peter Boye Junge endte sine gavnrige Dage den 22 Februari i en alder af 72 Aar. Hans stedsevarede Iver for Korpsets Dannelse og Fremskridt, og hans muntre Aands Virksomhed, der aldrig blev forstyrret ved hans høje Alder, gjør hans Gavn dobbelt smertelig og hans Minde udødeligt i alle Fædrelandsvenners Bryst. ...

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 27. februar 1807).

I Gaar Formiddags blev afdøde Oberst Boye Junges Liig biesat i St. Peders Kirke her i Staden. Hans Jordefærd var meget høitidlig og ledsagedes med al den Militair-hæder, der tilkom hans høie Charge. En Bataillon af det borgerlige Artillerie, kommandeert af Hr. Major Hallander, trak Kl. 10½ under Sørgemusik op fra Laboratoriet paa Christianshavn med 3 Kanoner i Spidsen. Paa Gammel Torv opstilledes Bataillonen i Linie. Liget blev nedsat i Vognen, men af Korpsets Lieutenanter strax deraf udtaget og baaret til Kirken. Toget som gik i følgende Orden:

1) En Bataillon af Artillerie.

2) Officerer og Marskalkerne.

3) Liget, foran hvilket den ledige Ligvogn kiørte.

4) Liigfølget, som var meget talrigt og anseeligt, 

tog Veien omkring Springvandet paa Gammeltorv og derefter ned af Nørregade, hvor Bataillonerne atter opstilledes for Kirken. Kanonerne bleve stillede paa Kirkegaarden mod Kapellet, og 3de Skud blev givne med dem, da Liget var nedsat; herpaa fulgte trende Salver af den hele paraderende Bataillon. - Fra Skydebanen hædredes ogsaa med Minutskud, da den Afdøde 2 Gange har været Selskabets Konge.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 4. marts 1807).

Over-Konstabel ved det borgerlige Artillerie-Korps i Kiøbenhavn, I. Brinckmeyer, har under 16de d. M. faaet Tilladelse i en Tid af 4 Uger at forevise offentligt et optisk Theater i Kiøbstaden Helsingøer, imod at erlægge en passende Kiendelse til Stedets Fattigvæsen, efter Overenskommelse med Øvrigheden.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender, 20. april 1807)

I Onsdags udmarscherede det Kiøbenhavnske borgerlige Artillerie-Corpses Over- og Underofficerer - med klingende Spil, og anførte af Chefen, Hr. Major Hallander, Kl. 7 om Morgenen, paa Amager, hvor de med 14 Kanoner og 2 Haubitzer skiøde til Skiven og kastede Granater, med den Færdighed dette Corps er bekiendt for. 2 af Skiverne bleve strax skudte ned, og maatte atter opsættes. - En stor Deel af de Hrr. Over- og Under-Officerer samledes siden paa Skydebanen, i et Vennelag, som Chefen og Hr. Major Würtzen af det Kongelige Artillerie beærede med deres Nærværelse.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 26. juni 1807).

Under Københavns bombardement besatte det borgerlige artillerikorps Københavns hovedvold. Her betjente de 27 stikker kasteskyts og 119 kanoner. 

Den 26 Sept. blev en Skræder, som staaer ved det borgerlige Artilleri og er svensk af Fødsel, arresteret paa Grund af den Mistanke, at han har syet Søemandsklæder til Marinere, som deserterede under denne Forklædning. Han blev anholdt ved Østerport, da han kom gaaende med en Mariner, som har de Klæder under Armen, han havde syet til ham.

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 12. oktober 1807)

Under 19de d. M. er igiennem det danske Cancellie i Kiøbenhavn udfærdiget et Reskript til Kiøbenhavns Magistrat af følgende Indhold: Da Chefen for det kiøbenhavnske borgerlige Artillerie-Corps, Major Hallander, har andraget, at der er optaget Spørgsmaal om, hvorvidt det kan tillades borgerlige Artillerister, at reise til Markederne, for der at falholde de af dem forfærdigede Vare, og han herom har forlangt Resolution, saa tilkiendegives, at, da de borgerlige Artillerister i Kiøbenhavn ere forundte Rettigheder lige med Frimestere, og det ikke kan formenes disse at reise til Markederne med deres Arbeide, bør Saadant ligeledes være Professionisterne ved det borgerlige Artillerie uformeent, til hvilken Ende det fornødne Markeds-Pas, naar dette, ved deres Chefs Vidende, forlanges, bør meddeles dem.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 26. oktober 1807).

Iblandt de talløse Bomber, Granater etc., hvormed Fienden hjemsøgte os, faldt en paa Rosenkrandses Bastion tæt ved Krudtkassen, som var vel forsynet med Karduser. Overkonstabel Peder Spang havde det Mod, at kaste sig over den med et vaadt Klæde, hvorved den blev slukket, og derved Krudtkassen sat i Sikkerhed, hvis Antændelse kunde have foraarsaget Ødelæggelse paa Bastionen. Borgerlig Artillerist Frands Gedei gik ham med lige Kiekhed tilhaande i dette farlige Arbeide. Corpsets Chef, Hr. Major Hallander, som fandt, at denne raske Handling fortiente at udmærkes lod begge kalde til sig og, i Overværelse af Stabsofficererne og Compagniecheferne forærede paa Corpsets Vegne, hver et skiønt indvendig forgyldt Sølvbæger i Form af en Vase, paa hvis ene Side var anbragt en brændende Bombe i basrelief og paa den anden den Indskrivt: "Belønning for udviist Mod", omgivet med Krigsarmatur. Omkring Randen af det ene var indgravet: "Givet af det Borgerlige Artillerie-corps i Kiøbenhavn til Overkonstabel Peder Spang." Og paa det andet: "Givet af det Borgerlige Artillerie-corps i Kiøbenhavn til Borgerlig Artillerist Frands Gedei." Paa Siden af begge: "Den 3die September 1807."

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 11. november 1807). 

Andre staver navnet Frantz Gedey.

Da en Laugsforsamling for Guldsmed Laugets Svende er berammet at holdes hos Undertegnede førstk. Fredag eftermiddag den 15 Julii Kl. 3; saa vilde de Herrer borgerlige Artillerister og Friemestere, der have Tilladelse at holde Svende, indfinde sig for at betale deres Svende de anbefalede Tidepenge, i manglende Fald om Sygdom indtræffer, under de ei det af Laden som dem tilkommer, ei heller bekommes Beviis til at reise.

Kiøbenhavn, den 13 Julii 1808
L. C. Linde
Oldermand for Guldsmed-Lauget.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 13. juli 1808)

Avancement, Forflyttelse og Afgang ved det Landmilitair-Etat.

... 8) Sec. Lieut. C. H. Seidelin af Kiøbenhavns borgerlige Artillerie udtræder formedelst svageligt Helbred af Nummer, og ansættes a la suite ved Corpset med Forbehold af Avancement efter hans Anciennitet, imod at han, efter hans Tilbud, holder uden Godtgiørelse forberedende Forelæsninger for Corpsets Underofficerer i de Dele af de mathematiske Videnskaber, som de skulle lære til deres Officeer-Examen. 9) Bombarderer C. N. Westerholt af bemeldte borgerlige Artillerie, udnævnes herved til Sec. Lieut. ved samme.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 26. februar 1810).

Under 25de Juli: 2. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie meddeles Premierlieutenant J. J. Lange, Afsked i Naade fra den borgerlige militaire Tjeneste. Secondlieutenant G. C. Knoblauch udnævnes til Premierlieutenant, og Commandeersergeant C. A. Siegumfeldt til Secondlieutenant.

(Dagen 5. august 1819).

Under den 2den August:

1. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie meddeles Capitain P. T. Høyer Majors Caracteer, Capitain A. Seidelin forsættes til Chef for det vacante 7de Compagnie, caracteriseret Capitain N. R. Bang udnævnes til Chef for deet 10de Compagnie, dog indtil videre kun med 200 Rbd. aarlig Gage, Premierlieutenant P. W. Colstrup meddeles Capitains Caracteer, Secondlieutenant C. F. Clausen udnævnes til Peremierlieutenant, og Commandeersergeant C. E. Schiøtt til Secondlieutenant.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 18. september 1820).

Under 13de Februar:

1. Premierlieutenant J. A. Ebbesen og Secondlieutenant C. L Jacobsen, begge af Kiøbenhavns borgerlige Artillerie, afskediges, efter Ansøgning og formedelst Svagelighed, i Naade fra den borgerlige militair Tjeneste, og i Anledning af denne Afgang udnævnes: Secondlieeutenant p. Petersen til Premierliuetenant, samt Fyrverker D. P. Møller og Commandeersergeant J. W. Schiøtt til Secondlieutenanter, hvorhos den ældre Underofficeer H. J. Kiempe forbeholdes Secondlieutenants Anciennetet, samtlige ved bemeldte borgerlige Artillerie. 2. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie skeer følgende Afgang og Avancement: Major P. F. Jacobsen og Capitain R. H. Beck, begge Compagniechefer i Corpset, afskediges i Naade fra den borgerlige militaire Tieneste, Capitain J. P Weilbach, Dannebrogsmand, meddeles Majors Caracteer de caracteriserede Captainer L. J. Maag og P. A. Colstrup udnævnes til Compagiechefer, den førstnæsvnte for 1ste og den sidstnævnte for 6te Compagnie, dog begge indtil videre kun med 200 Rbd. aarlig Gage. Secondlieutenanterne P. A. Kaarsberg og J. Eberlin til Premierlieutenanter, samt Commandeersergeanterne D. W. Klein og C. E. Heichelmann til Secondlieutenanter.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende - og Dagen -  29. marts 1822).

Under 15de Mai: ... 3. Secondlieutenant J. J. Wolff, af Kiøbenhavns borgerlige Artillerie, afskediget formedelst Svagelighed og efter Ansøgning i Naade fra den borgerlige militaire Tieneste, og Commandeersergeant C. Christensen forfremmet til Secondlieutenant ved bemeldte Artillerie.

(Dagen 5. juli 1822).

En hæderlig, virksom og brav Mand, Oberstlieutenant Wedege, er død i disse Dage. I 15 Aar havde han været exerceermester ved det borgerlige Artillerie, og saalunde givet en stor Deel af Hovedstadens Borgere den første Militairruddannelse. Som Bataillonscommandeur ved Feltartilleriet havde han erhvervet sig Kongens Bifald og Medborgeres Agtelse.

(Aalborg Stifts Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og Avertissements-Tidender, som forsendes med Brevposten overalt i Danmark og Hertugdømmene 5. maj 1823). Der er tale om Søren Christian Wedege.

Efterskrevne borgerlige Artillerister af 10de Compagnie, nemlig:

Nr. 28. hans Grabmann, fød i Ditmarsken,
Nr. 72. Ole Larsen Nærum, fød i Nærum, og 
Nr. 135. Jørgen Larsen Langesøe, fød i Laaland,

hvis Permission er udkøben, uden at de have indfundet sig ved Compagniet, eller have været at opspørge, indkaldes herved til at møde uopholdeligen hos Undertegnede.

Christianshavn, den 11te marts, 1826.

Bang.
Capt. og Chef for 10de Compagnie.
borgerlige Artillerie.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 11. marts 1826). I Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger den 22. juni 1826 ses en lignende eftersøgning af 4 jyske og sjællandske artillerister.

Avancement, Forflyttelse og Afgang ved Vor Landmilitair-Etat.

Under 23de Januar.

1. Caracteriseret Capitain ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie G. C. Knoblauch meddeles formedelst svageligt Helbred, efter Ansøgning, i Naade Afskeed fra den borgerlige militaire Tieneste. 2. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie skeer følgende Avancement: Capitain C. Christensen meddeles Majors Caracteer, caracteriseret Capitain C. F. Clausen udnævnes til Chef for det 8de Compagnie, Premierlieutenanterne B. P. Schmidt og P. Petersen bevilges Capitains Caracteer, Secondlieutenanterne L. W. Henriques og M. Westrup forfremmes til Premierlieutenanter, og Bombardeer B. B. Benedictson til Secondlieutenant. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 17. marts 1826).

Avancement, Forflyttelse og Afgang ved Vor Landmilitair-Etat.

Under 10de Mai.

4. Secondlieutenant af Kjøbenhavns borgerlige Artilleri F. F. Güllich er, efter Ansøgning og formedelst svageligt Helbred, afskediget i Naade af den borgerlige militaire Tjeneste. Ved bemældte borgerlige Artilleri ere Kommandeersergeanterne A. C. Richatt og J. P. Sielle samt Bombardererne H. F. G. Kraruk, J. Rosenkilde og A. E. Meyer udnævnte til secondlieutenanter.

(Dagen 8. juni 1826).

Under den 25de April:

... 3. Den ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie staaende caracteriserede Major H. F. Prætorius afskedigedes efter Ansøgning i Naade af den borgerlige militaire Tieneste. 4. Ved bemeldte borgerlige Artillerie skeer følgende Avancement, nemlig: Capitain J. F. Rames meddeles Majors Caracteer, caracteriseret Capitain P. Petersen udnævnes til Chef for det 12te Compagnie, dog indtil videre kun med 200 Rdd. Gage. Premierlieutenant P. C. Hagen meddeles Capitains Caracteer, Secondlieutenant N. Nørager udnævnes til Premierlieutenant og Bombardererne O. Bech og J. T. Y. Jantzen til Secondlieutenanter. ... 6. Den fra Kiøbenhavns borgerlige Artillerie afgaaede Underofficeer M. E. M. Bressendorf meddeles herved Afskeed af den borgerlige militaire Tieneste som Secondlieutenant.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 8. juni 1827).

Peter Christian Hagen døde natten mellem den 20. og 21. maj 1833, 44½ år gammel efter nogle dages sygeleje.

Under 11te Juli:

... 2. Secondlieutenant ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie C. F. Wisbye udtræder efter Ansøgning af Nummer og sættes 4 Aar a la Suite ved bemeldte borgerlige Artillerie.

Under 15de Juli:

... 2. Premierlieutenant ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie H. C. Gielstrup afskediges, efter Ansøgning og formedelst svagelighed, i Naade af den borgerlige militaire Tieneste. I Anledning deraf udnævnes Secondlieutenant E. A. Lerra til Premierlieutenant og meddeles Secondlieutenant a la suite H. P. Hansen Premierlieutenant Caracteer; begge ved bemeldte borgerlige Artillerie.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 27. juli 1827).

Naar Sorg og Bekymring gjæste vort Huus, og vi da møde kiærlig Deeltagelse, saa tiltales vort bekymrede Hjerte med Trøstens velgjørende Ord. De Følelser, som denne Deeltagelse vækker, nød jeg ved min salig KOnes Jordefærd. Med Taknemmelighed skal jeg stedse mindes den Ære, som Dhrr. Overofficierer og Underofficerer af det borgerlige Artilleri beviste hende ved at bære hendes afsjælede Legeme til Graven. Min ærbødoge Tak til disse Herrer, som til Enhver, der uanmodet ledsagede hende til hendes sidste Hvilested, modtage de her. Ligeledes takkes Hr. Dr. tehologiæ Johannsen for den Trøst og Beroligelse mit sorrigsfulde Hjerte modtog af ham ved Graven.

C. L. Rense

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 24. august 1827).

Under 22. August:

Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie udnævnes Bombardererne H. W. Richter og N. C. Christensen til Secondlieutenanter.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 14. september 1827).

I en Alder af heimod 80 Aar er Oberstlieutenant og Bataillons Commandeur ved det kjbenhavnske borgerlige Artillerie, Joachim v. Topp, afgaaet ved Døden, og nylig fandt hans høitidelige Begravelse Sted. Fra Sørgehuset bares Liget af Lieutenanter, under Sørgemusik af det borgerlige Infanteries Musikcorps, og med et Følge af henimod 200 Personer, til Trinitais Kirke, ved hvis Indgang det borgerlige Artilleries Musikcorps var placeret. I Kirken blev Kisten nedsat foran Choret, og Hr. PRovst Øllgaard holdt en Tale over den Afdøde, hvorpaa Liget bares ud paa Kirkegaarden og Hs. Høiærværdighed forrettede Jordpaakastelsen, efter hvilken der affyredes afvexlende trende Kanonskud og trende Geværsalver af en Bataillon af det borgerlige Infanterie.

(Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende 10. januar 1828).

Se også særskilt afsnit om Andreas Hallander. 

Under 3die April: 1. Bataillons-Commandant ved Kjøbenhavns borgerlige Infanterie, Oberstlieutenant G. Wegener udnævnt til Stadshauptmand over Kjøbenhavns borgerlige Infanterie og Artillerie. ... 3. Bataillons-Commandeur ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie, Major E. L. Rense meddeele Afsked i Naade af den borgerlige militaire Tjeneste med Pension. 4. Bataillons-Commandeur ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie, Major J. P. Weilbach, Dannebrogsmand, meddeelt Oberstlieutenant Caracteer og udnævnt til tillige at være Commandeur for bemeldte borgerlige Artillerie. 5. Capitain og Compagniechef ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie A. Seidelin udnvænt til Major og Bataillons-Commandeur ved bemeldte borgerlige Artillerie.

(Dagen 10. maj 1828).

Frederiksberg Slot, den 1ste Juli:

... 5. Capitain C. F. Clausen, Compagniechef ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie, afskediget, efter Ansøgning og formedelstd Svagelighed, i Naade af den borgerlige militaire Tieneste og udnævnes caracteriseret Capitain E. R. Westerholdtd til Chef for det ottende Compagnie af bemeldte borgerlige Artillerie, dog indtil videre kun med 200 Rbd. Gage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 11. juli 1828).

Frederiksberg Slot, den 20de August:

Secondlieutenant ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie J. R. Bach afskediges efter Ansøgning i Naade af den borgerlige militaire Tieneste med Premierlieutenants Caracteer.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 10. november 1828)

Dødsfald.

Sørgeligst bekjendtdgjøres for Slægt og Venner, at min Søn, L. M. Henriques, Garvermester og Capitain ved det borgerlige Artilleri, er ved Døden afgaaen den 27de i denne Maaned. Vi skilles ad, vi sees igjen.

J. M. Henriques.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 29. december 1828).

Under 18de Januar: .... 2. Ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie er Secondlieutenant a la suite C. F. Holmblad indtraadt i virkeligt Secondlieutenants Nummer, og Bombardererne P. T. Schovelin og C. L. Scheel udnævnte til Secondlieutenanter.

(Dagen 13. februar 1829).

Under 13de Marts:

... 2. Major og Compagniechef ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie C. Kristensen afskediges, efter Ansøgning og formedelst Svagelighed, i Naade af den borgerlige militaire Tieneste med Pension. 3. Premierlieutenant ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie V. W. Egeroed afskediges formedelst svagelighed i Naade af den borgerlige militaire Tieneste. 

Under 25de Marts:

1. Capitain ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie J. F. Lindblom beskikkes til tillige af være Exerceer-Inspecteur ved bemeldte borgerlige Artillerie. 2. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie meddeles Capitain P. V. Collstrup Majors Caracteer, caracteriseret Capitain E. M. Møller, Dannebrogsmand, udnævnes til Chef for 11te Compagnie, Premierlietenant H. H. Groth tillægges Capitains Caracteer og Secondlieutenant a la suite G. C. Horst Premierlieutenants Caracteer, Secondlieutenanterne H. H. Herforth og M. W. Gass forfremmes til Premierlieutenanter og Bombardererne H. J. Hansen og M. S. Winding til Secondlieutenanter. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 17. april 1829).

Avancement, Forflyttelse og Afgang ved Landmilitaire-Etaten.

- - -

Under 3die April: 1. Bataillons-Commandant ved Kjøbenhavns borgerlige Infanterie, Oberstlieutenant G. Wegener udnævnt til Stadshauptman over Kjøbenhavns borgerlige Infanterie og Artillerie. - - -3. Bataillons-Commandeur ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie, Major C. L. Rense meddeelt Afskeed i Naade af den borgerlige militaire Tjeneste med Pension. 4. Bataillons-Commandeur ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie, Major J P. Weilbach, Dannebrogsmand, meddeelt Oberst-lieutenants Caracteer og udnævnt til tillige at være Commandeur for bemeldte borgerlige Artillerie. 5. Capitain og Compagniechef ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie A. Seidelin udnævnt til Majo og Bataillons-Commandeur ved bemeldte borgerlige Artillerie. 

(Dagen 10. maj 1829).

Der var også lignende meddelser om dette efter Kristensens afgang. Men de bringes ikke her. Se også næste afsnit 1830-1849.

Se endvidere: J. Garbrecht: Sværd og Banner. Kort Historisk Beretning om H. M. Kongens Livkorps og Livjægercorps, det borgerlige Infanterie og Artillerie, samt Brandcorpset i Kjøbenhavn. 1831.