14 februar 2015

Ønske til Sundhedspolitiet

Man ved, at de fortærlige varer, der anses så fordærvede, at de kan skade menneskers helbred, sædvanlig køres ud til natteskarnkulen på Amager og der nedstyrtes. I går var dette tilfældet med havarerede kaffebønner. Sikkert er det sket under tilbørlig opsigt. Imidlertid må dog en mængde af disse fordærvede bønner, formodentlig ved skrøbelig indpakning eller på anden måde være spildt langs vejen og ude ved kulen, da hele skarer af amagerinder og af byens pøbel var beskæftigede lang tid med at samle deraf, ikke alene af jorden, men af den med menneskeskarn bedækkede strækning, og med at bære det opsamlede bort i poser, hvilket stadig kunne ses denne aften. Man måtte ønske, at der kunne findes en anden måde at ødelægge sådanne varer på. For selvom kaffebønnerne, uden at en eneste spildtes, sænkedes en alen dybt ned i kulen, ville de blive opfisket, med mindre en bestandig vagt gjorde det umuligt.

(Politivennen nr. 426, 21.juni 1806, side 6781-6782)

Om Leddet ved Østerport

Forstaden Østerport endes med et led, og ved samme er en hytte for en ledvogter. For nogle dage siden da indsenderen ankom dertil en halv time før portlukning, måtte han holde der indtil konen langsomt nok fik oplukket leddet, hvorved hun meget upassende drævede nogle spørgsmål frem om hvor vi ville hen så sent og gjorde dertil sin anmærkning at porten nu alt var lukket, osv.

Dette bevirkede rigtig nok, at de rejsende i modsat retning gav hende noget. Men indsenderen harmedes derover og melder det for at de ansvarlige kunne påbyde disse ledfolk at lukke op hurtigt og villigt og tavse hvis det ellers er deres pligt.

(Politivennen nr. 426, 21.juni 1806, side 6780)

Fra Rådmand og Kgl. Vestindisk Pakhusforvalter Lange er indkommet Følgende

Det i Politivennen nr. 422 om artillerilærlinge i Vestindien, som sandhed fremsatte, tåler megen modsigelse *)

Lærlingene bor ikke i fortet, men på en plantage, Peters Farm, der ligger højt og frit uden for byen Christiansstad, og har på St. Croix udmærket sund beliggenhed.

De får ikke dårlig pleje. For lærlingene såvel som for artilleristerne holdes økonomi under hr. major Stabels opsyn. Der laves middagsmåltid for samtlige af dem, og øvrige fornødenheder leveres til dem. Der er huslig orden i deres pleje og de er således lønnede, at denne pleje kan være god, og må være det under major Stabels bestyrelse.

At undervises i skrivning, regning, de til artilleri hørende kundskaber og deri at øves er ikke strengt arbejde.

Deres doktor er Dr. Kentsch den ældre, som både her og der har, og utvivlsomt fortjener, rygte som duelig læge. Lige så lidt for de syge artillerister, som for de øvrige militære, spares på god madeiravin, stærkt øl osv.  De får alt hvad lægen foreskriver.

Den unge mand som er blevet øvet i skrivning, regning og de praktiske kundskaber der behøves for artilleristerne, som er anført til at adlyde og befale, som fra ungdommen af er blevet vant til klima, sæderne, landets sprog og indretninger, og er holdt til streng orden, vil på St. Croix, hvor mange således oplærte hvide behøves, ikke alene ved handel, men også ved plantagernes drift, ikke mangle levebrød, når han efter at have udtjent ved artilleriet ønsker at blive i Vestindien, og anbefaler sig ved sin opførsel. Der vil vel også stundom i hans fritimer åbne sig lejlighed for ham til at tjene noget, mens han står i tjenesten. Overalt er artilleristen således lønnet, og sørget for ham således at han kan leve uden anden fortjeneste. Det er utænkeligt at enten lærlingen eller artilleristen skulle være genstande endog for den ufri negers foragt, bortset fra hvis han ved dårlig opførsel gør sig fortjent til det. I givet fald forbliver han vist nok ikke længe i artilleriet.

Politivennen behøver ikke at ønske, at generaltoldkammeret skulle underrette om fødemidlernes pris i Vestindien, osv. For enhver efterretning om krigernes kår, og hvad de har at vente, er undertegnede sat i stand til at medele enhver vedkommende. Fødemidlernes pris kan imidlertid være artilleristen meget ligegyldig, så længe fødemidlerne leveres og tillaves for ham, og han daglig går hen til veldækket bord.

R. Lange

*) Udgiveren har med sand glæde indrykket ovenstående. Som varm patriot deltager han inderligt i alt, hvad der gøres i og for staten. Havde det mindste af det her anførte kunnet sluttes af det avertissement, der forvoldte hans der omhandlede indrykkelse, var den ikke blevet til. Hin indrykkelse har nu affødt denne for vedkommende kollegium så ærefulde underretning til publikum. Den har altså vel ikke haft den tilsigtede (som det nu ses, overflødige) virkning, men dog den, at nationen erfarer det gode, som indrettes af dens regering.

(Politivennen nr. 427, 21. juni 1806, side 6771-6776)

Redacteurnes Anmærkning

Major Stabel

Det kan være Johan Henrik Christian von Stabel = Stabell. (1774-1831). Major og chef for artilleriet i Vestindien. Oberstløjtnant 29/03 1814. Oberst 28/01 1817. Vicegeneralguvernør 1814. Fungerende generalguvernør 01/05 1816 til 01/07 1816.

Forslag til Forskønnelse af Halmtorvet

Denne betydelig store og siden ildebranden forskønnede plads ville vinde uendeligt såvel i skønhed som bekvemmelighed, ved følgende forbedringer:

1) At man fjernede den stank som udgår fra det skarn som forårsages af koholdet af brændevinsmændene som bor der, og som virkelig går vidt.

2) At pladsen befriedes fra stenhuggeriet, såvel som fra de mange derliggende sten. Derved bliver rum indskrænket på en måde, som er til bevsær for både de torvende og indvånerne. 

Da stenhuggeriet ikke alene kan kaste store stenfliser ind i Filosofgangen, men endog lige over til bygningerne. Da den mængde stenbrokker udgør et skadeligt ammunitionskammer for en sammenløben pøbel til at bombardere hovedvagten med, således som engang virkelig er sket. Da der endelig der må være pladser nok til at anvise stenhuggerne, uden at det tillades dem at skæmme et af Københavns største torve. Så håber man, at dette ønske sikkert opfyldes.

(Politivennen nr. 425, 14. juni 1806, side 6771-6772)


Eckersbergs maleri af Vesterport 1809. Pladsen ved porten lå hvor nu Rådhuspladsen ligger. Et par gange om ugen blev der handlet hø og halm her på Politivennens tid (Fra bogen "Strøget").


Redacteurens Anmærkninger

Halmtorvet

Der er ikke tale om det nuværende Halmtorvet på Vesterbro, men Halmtorvet på den nuværende Rådhuspladsen. 

Til Hr. Hattemager J. Brandt

Det er før i Politivennen med nytte klaget over, når herkommende udlændinge der har nedsat sig her, har haft for skik at forsyne deres butiksskilte o.lign. med indskrifter på fremmede sprog. Desuagtet paraderer over indgangen til hr. Brandts nyligt oprettede såkaldte franske hattemagasin på Østergade nr. 52 en lang fransk overskrift. Det falder så meget mere besynderligt, da hr. Brandt er en født nordbo. Da der slet ingen underretning er tilføjet på dansk, så skulle man tro, at han ingen andre købere ønskede end franske, dersom man ikke vidste at dette kun ville bringe ham mådelig afsætning.

Imidlertid håber anmelderen, at hr. Brandt har så megen agtelse for sproget i det land, hvor han er borger, at han snart ombytter den franske overskrift med en passende og rigtig i det danske sprog.

(Politivennen nr. 426, 21. juni 1806, side 6770-6771)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares i Politivennen nr. 434, 16. august 1806, side 6905-6906.