Erklæring i Anledning af det farlige sted ved Jægersborg

For så vidt som den i Politivennen nr. 433 indrykkede anmeldelse om er indtruffet uheld mellem Bernstorffs Alle og Jægersborg tillige indeholder en gentaget opfordring til vedkommende embedsmænd at drage omsorg for iværksættelsen af sådanne foranstaltninger som kunne afværge lignende uheld for fremtiden, må jeg herved bekendtgøre, at jeg såvidt denne opfordring kan vedkomme det mig allernådigst betroede embede, allerede for flere år siden dertil har indgivet forslag til de ansvarlige.

Ligeledes har jeg, i anledning af oven meldte opfordring, bragt mit forhen indgivne forslag i erindring

Kr. Ranzow
Hofjægermester

(Politivennen nr. 435, 23. august 1806, side 6911-6912)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvarer Politivennen nr. 433, 9. august 1806, side  6879-6882.

Uorden paa Østergade No. 44.

(Efter tilsendt).

Udenfor dette hus ser man den uorden at kældermanden ofte bruger den uskik at sole sine sengeklæder på fortovet uden for hans vinduer. Det er så meget mere en uorden som denne gade er så fuld af færdsel og fortovet desuden er meget smalt. Man anmoder derfor værten af huset at råde bod på denne uskik der ikke kan andet end være ham selv højst modbydelig.

(Politivennen nr. 434, 16. august 1806, side 6907)

Redacteurens Anmærkning

Østergade 44 blev senere nr. 62 og indgik i nuværende Pilegården-Volmerhus-Cityhus.

Spørgsmål vores Forstæder betræffende

(Efter indsendt)

Skulle det ikke nu være på høje tid, da Københavns forstæder vokser så betydeligt, at sørge for torve eller pladser i hver af dem. Med tiden vil man dog blive nødt til det, og da ville bekostningerne blive desto større, jo længere man har tøvet.

Det var måske ikke af vejen at forfærdige kort over forstædernes mulige udvidelse, for derefter ved nye bebyggelser at kunne rette sig.

(Politivennen nr. 434, 16. august 1806, side 6906-6907)

Til Hr. Hattemager Brandt på Østergade

Man kan ikke andet end undres over, at De efter at være offentlig gjort opmærksom på det, endnu bliver ved med at have fransk indskrift over deres hatteudsalg. Man ved vel, at det hjælper salget af mange danske varer at de udgives af forhandlerne for at være franske eller engelske, og dette får så at være indtil videre. Men at en handlende for at føje nationalfejlen driver selvfornægtelsen så vidt at frasige sig sproget, det er dog vel at gå for vidt. Man håber at hr. Brandt sætter et godt dansk skilt op. Eller i det mindste et med dansk foroven og fransk forneden. Vel er dette en udgift, men ved rigtig omtanke fra først af kunne samme være sparet. Nu kan den regnes for en lille afsoning.

(Politivennen nr. 434, 16. august 1806, side 6905-6906)

Redacteurens Anmærkning 

Artiklen er en opfølgning af en artikel i Politivennen nr. 426, 21. juni 1806, side 6770-6771.

Om Straffenes Udøvelse på Halmtorvet

(Efter indsendt)

I anledning af kaptajn Bøjesens piskning fandt indsenderen, at det sikkert ville afværge megen trængsel, hvis stedet omkring pælen forhøjedes nogle trin.

Halmtorvets kag var ud for Lavendelstræde. Her var der rejst en pæl, hvor kagstrygning
fandt sted. Eller piskning af kaptajn Bøjesen. (Eget foto fra januar 2015. Lavendelstræde set mod nuværende Rådhus, dengang Halmtorvet - og altså også kagen)

En andet ønske som indsenderen ikke kan tilbageholde på dette sted, er at ligesom henrettelserne ikke mere sker inden for stadens volde, at det så måtte findes mest rigtigt at lade piskningerne og brændemærkningerne, der er endog mere ubehagelige at skue end henrettelserne, ske for fremtiden på et sted uden for staden, hvortil intet var bekvemmere end det nye rettersted.

Man kunne indvende at hvor man vil have offentlige afstraffelser, der vil man også have publikum, da eksemplets magt er et af straffens hovedformål. Men der vil vel aldrig mangle tilskuere. Og de der ikke ønsker at se noget sådant, er sikkert ikke af den slags som trænger til eksemplet. Disse blev da forskånede for synet. Det er derimod nu så godt som uundgåeligt for beboerne af torvets og en del nabogadernes bygninger og for mange personer der benytter sig af volden til deres daglige spadseretur.

(Politivennen nr. 434, 16. august 1806, side 6900-6901)

Redacteurens Anmærkning

I Dagen, 24. august 1804, kunne man læse om en kaptajn Thomas Bojesen. Det er dog ikke verificeret at der er tale om samme:

D. 20 August blev fra Kiel som Arrestant, med Militairvagt, indbragt Skibskaptajn Thomas Bojesen, som for det förste blev indsat i Politi-Arresten. - Han tiltales for at have bortrömt med et ham anbetroet Skib og dets Ladning tilhörende Handelsshuset Terborch et Comp.

Opfordringen blev ikke fulgt, ifølge Kjøbenhavnsposten fra 30. marts 1837.