I en tid hvor antallet af selvmord stiger så skrækkeligt at det i et af vores offentlige blade angivne antal af disse ulykkelige desto værre er snarere for lille end for stort, spørges:
Hvad er årsagerne til de hyppige selvmord?
Og hvorledes kunne de om ikke helt fjernes, så dog indskrænkes?
Spørgeren tror at mangel på religiøsitet, den deraf kommende umoral og den altid nervesvækkende overdåd er årsagerne som bevirker selvmord. Og derfor er den eneste måde at indskrænke disse at man jævnlig, men kraftig og rørende fra de offentlige talestole behandler dette emne, og fra lovgivningens side 1) Indskrænke forlystelserne, da disses nydelse berøver vore dages mængden formue, - lyst til arbejdsomhed - tilfredshed med sine kår, når man ikke kan deltage i dem, og til sidst lyst til livet. Og for 2) streng overholdelse at selvmorderen uden hensyn til stand, blev lagt i en bræddekasse, og på en usædvanlig tid i al stilhed båret væk af fattigfogder. Spørgeren er overbevist om at denne omgangsmåde ville gøre et velgørende indtryk, især hos den simple mand, som gør så meget af det man kalder en hæderlig begravelse.
Da ovennævnte to spørgsmåls grundige besvarelse af en mand, som med et varmt hjerte for sandheden forenedes teologiske, filosofiske og politiske kundskaber, ville være en sand vinding for den lidende og daglig i lasterne dybere synkende menneskehed, så håber og venter spørgeren tillidsfuld sit velmente ønske opfyldt.
(Politivennen nr. 437, 6. september 1806, side 6942-6943)
Hvad er årsagerne til de hyppige selvmord?
Og hvorledes kunne de om ikke helt fjernes, så dog indskrænkes?
Spørgeren tror at mangel på religiøsitet, den deraf kommende umoral og den altid nervesvækkende overdåd er årsagerne som bevirker selvmord. Og derfor er den eneste måde at indskrænke disse at man jævnlig, men kraftig og rørende fra de offentlige talestole behandler dette emne, og fra lovgivningens side 1) Indskrænke forlystelserne, da disses nydelse berøver vore dages mængden formue, - lyst til arbejdsomhed - tilfredshed med sine kår, når man ikke kan deltage i dem, og til sidst lyst til livet. Og for 2) streng overholdelse at selvmorderen uden hensyn til stand, blev lagt i en bræddekasse, og på en usædvanlig tid i al stilhed båret væk af fattigfogder. Spørgeren er overbevist om at denne omgangsmåde ville gøre et velgørende indtryk, især hos den simple mand, som gør så meget af det man kalder en hæderlig begravelse.
Da ovennævnte to spørgsmåls grundige besvarelse af en mand, som med et varmt hjerte for sandheden forenedes teologiske, filosofiske og politiske kundskaber, ville være en sand vinding for den lidende og daglig i lasterne dybere synkende menneskehed, så håber og venter spørgeren tillidsfuld sit velmente ønske opfyldt.
(Politivennen nr. 437, 6. september 1806, side 6942-6943)
Redacteurens Anmærkning
Selvmord blev også anset for et problem i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 98, 20. september 1806, spalte 1556-1557 i nedenstående notits:I de sidste ti Aar have 614 Mennesker ombragt sig selv i Kjøbenhavn, og i de Søer, der omgive det, foruden dem, der paa Hospitalerne aflivede sig i Vildelse. I Civiletaten var Selvmordernes Ral fra Aaret 1785 til 1795, 380, men derimod fra 1795 til 1805, 522, altsaa i et lige Tidsrum 142 flere, og i de sidste ti Aar aarligen 14 Selvmord; fra 1795 til 1800 er der begaaet 222, og fra 1800 til 1805 295, altsaa 73 flere i de sidste fem Aar end i de fem forrige, og alle i Civiletaten, hvor de ere blevne stadfæstede ved lovlige Synsforretninger. I de afvigte fem Aar er der begaaet 42 i Landetaten og 10 ved Holmens Mandskab. I dette Aar have 70 dræbt sig selv ved august Maaneds Udgang. Fra Fyens Stift ere i tre Aar offentlig anmeldte 28 Selvmord. Hr. Justitsraad Pontoppidan har efter nøiagtige Optegnelser beregnet, at der aarlig omtrent omkomme ved Uheld 3030 Mennesker i Dannemark, Norge og Hertugdømmerne, Island, Grønland og Færøerne. - Man har uddraget den rimelige Slutning, at der hvert Aar begaaes omtrent 100 Selvmord i Kjøbenhavn. Blot i April og Maji Maaned dette Aar er der begaaet her 25.
