Uorden i Møntergade

Lørdag aften den 27. december 1806 mellem kl. 5 og 6 gik to personer gennem Møntergade. Da de var uden for huset nr. 47, blev (efter hvad man kan skønne en tom flaske og en gammel potte) kastet ud fra samme hus, som traf de nævnte personer lige på hovedet. En mængde mennesker kom til, og da ingen ulykke var sket, så blev det roligt.

Her i Møntergade fik undertegnede en potte og en flaske i hovedet. (Eget foto)

Stargardt og Flindt
i Lille Kongensgade nr. 47, første sal 

(Politivennen nr. 455, 11. januar 1807, side 7232-7233)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvares i Politivennen nr. 456, 18. januar 1807, side 7256.

Uordener.

5) I Åbenrå har en Vægter den måde meget tidlig, længe før kl. 6 at banke forskrækkeligt på skodder og på anden måde gøre larm i gaden. Man ønskede at de folk der ville vækkes af vægteren, valgte en anden måde at se deres flittighed sat i virksomhed på. Hvilket meget let kunne ske ved en anbragt klokkesnor hvorpå klokkeren kunne trække. - Flittighed og morgenduelighed er sandelig meget store dyder, og det var at ønske at endnu flere ville bruge vægteren til at befordre dem, men andres ro bør derfor ikke forstyrres, og derfor håbes at den anke tages til hjerte.

(Politivennen nr. 454, 4. januar 1807, side 7228)

Uvæsen på Parterret

(Efter indsendt)

Selv om der under denne overskrift kunne siges vel meget, er det man her vil klage over dog hverken den urimelighed hvormed drenge og ynglinge bemægtiger sig parterrets få bænke og lader de gamle stå sig trætte. Heller ikke den uforskammethed at tilsmøre sin formand eller sidemænd med pudrede og pomaderede hatte. Ikke den unode at spytte på de foranståendes tøj. Ikke den mangel på velanstændighed at lægge sig ind over parterrelogerne eller lægge armene på rælingen af samme. Ikke det svineri at udbrede stank omkring sig. Ikke det lapseri hvert øjeblik at istemme et bedøvende hys der gør langt mere skade, end den hosten eller snyden man hysser. Ikke den intetsigende, men for andre højst besværende sliddersladder under spillet osv.  osv. Skønt disse uordener kun alt for meget finder sted, til græmmels e for den fornuftige skuespilbesøgende. 

Men den mangel på levemåde, som nu i disse sidste tider tager overhånd, nemlig at sætte hatten på imellem akterne, ja endog selv under spillet, uden agtelse for publikum eller selv for det tilstedeværende herskab.

Før var det danske parterres levemåde at tage hatten af fra det øjeblik da musikken begyndte, til man gik ud.

Man ønsker denne danske velanstændighed indført igen, den klæder sandelig bedre end den fremmede raskhed og utvungenhed man vil efterabe, og som med sit rette navn kun kan kaldes pøbelagtighed og råhed.

(Politivennen nr. 454, 4. januar 1807, side 7225-7226)

Drengeuvæsen

(Efter indsendt)

En flok drenge, hvoraf nogle kunne være beskæftigede med nyttige ting som staten var tjent med, for i stedet at lære at blive andet end dagdrivere eller det der er værre, har ofte for vane at samles om dagen på hjørnet af Skvaldergården og Laksegade, for at lege med at kaste penge mod væggen. Herunder er deres støj og skrigen ikke sjældent højst ubændig. 

Detalje fra et stik som viser det borgerlige infanteri. Samt nogle drenge der ikke ligefrem udviser stor respekt. Tre drenge går foran med alt andet end ærbødighed og efterligner infanteriet. (Før og Nu 1921). 

Ved denne uorden er ikke alene fortovet næsten afspærret da den gående der uden at agte på noget går ligefrem, pludselig ser sig indesluttet af denne viltre flok, og snart fået en besudlet kobberskilling i ansigtet eller på tøjet, snart løbes over ende af en endnu skidnere gadedreng. Men også de husejere og beboere op til hvis hus denne dont drives, forulempes meget ubehageligt, da en sådan kobbermedalje undertiden kastes endog mod vinduer og vinduesskodder. 

Taler man til disse knægte, vanker der grovheder, banden og piften. Mange mestre ville sikkert her kunne finde den dreng han savner i sit værksted. Man ønsker at noget måtte gøres mod denne uorden. Kæppedes de blot et par gange alvorlig bort, ville sagen falde hen af sig selv.

(Politivennen nr. 454, 4. januar 1807, side 7223-7225)

Et Par Ord endnu i henseende til Gadebelysningen

I Politivennen nr. 453 side 7209 findes anden titel: Ønske i henseende til belysningen, et forslag at lygter med parobolske overspejle måtte blive almindelig indførte til vores gadebelysning.

Der kan vel næppe sættes nogen tvivl om, at sådant jo var overmåde ønskelig. Og ydermere er det ikke usandsynligt, at når indretning deraf skete successivt, og planmæssig hvad angik lygternes rigtige anbringelse og behørige stilling at lyse til flere sider, det endog kunne medføre økonomi, da en lygte kunne virke mere end flere nu. Kun denne anmærkning synes ikke overflødig at tilføje til vedkommendes eftertanke. Enhver blikkenslager osv. vil tro sig i stand til at forfærdige sådanne tilbagekastninger ved at tage omtrentlige mål af deres udformning, ved måske at lade deres form afstøbe i gibs og derefter udhamre et hult spejl som ser ligesådan ud. Og hver vil da tro at have gjort en behørig kopi. Og inden for kort tid vil kopierne og kopiernes kopier afvige så aldeles fra det de skulle være, at de slet ingen tilbagekastning ville afgive. Eller i det mindste langt fra ikke den man havde ventet, og som man nu beundrer ved de nye lygter.

Anmærkerens uforgribelige mening er derfor, at de som skulle lade forfærdige kopierne i lygter for det offentlige, skulle have modeller med hvilke de prøvede de forfærdigede kopier og ikke antog noget som ikke havde den rigtige udformning og figur og rette brændpunkt for lamperne. På opfordring fandtes vel de som forstod at gøre disse modeller, hvem der har kundskab om lysstrålernes tilbagekastnings love vil uden tvivl føle vigtigheden af dette forslag. 

(Politivennen nr. 454, 4. januar 1807, side 7215-7217)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen er et svar på Politivennen nr. 453, 27. december 1806, side 7209-7210, og besvares i Politivennen nr. 462, 28. februar 1807, s. 7343-7346