Ønske til Assistenshusets Foresatte

(Efter indsendt)

Da enhver arbejdsmand er udsat af sin næringsvej og mange af dem trues med den hårde skæbne at miste sin lille ejendom til forestående auktion da han ikke kan tjene noget fordi han næsten hver dag må gøre tjeneste for fædrelandet, var det da ikke muligt at denne forestående assistensauktion, såvel som så mange andre auktioner, kunne udsættes i det mindste til krigen var forbi. Det synes så meget mere rimeligt at den burde udsættes, da tillige huslejetiden forestår. Og det ville blive  dobbelt smerteligt for de mennesker som måtte være så ulykkelige. For hvad de ikke mistede på den ene måde, ville de blive berøvede på den anden for huslejens skyld og altså miste alt hvad de ejede.Det var ønskeligt om dette forslag blev taget i betragtning og mange tusinde mennesker ville glæde sig ved at læse offentligt at auktionen var udsat.

(Politivennen nr. 488, 29. august 1807, s. 7852-7853)

Råd til gavnlig Anvendelse af fersk Vand i de Tilfælde at samme synes at have modtaget Forrådnelse, som nærmest spores deraf (når Vandet er køligt) at det er uklart og har en doven (flov) Smag

(Efter indsendt)

Vandet kan få klarhed og ren smag når man har mulighed for at skaffe sig godt og frisk udbrændte trækul. Enten ved selv at brænde dem så længe indtil de ikke mere viser en synlig farvet lue. Eller som nærmest ved bagerkul, der formodentlig mindst medfører den eller letmødende skadende kuldunst.

Kullene bør altid bruges straks efter at de er brændte. Når de ligger nogen tid i luften vil de både trække aske på sig og indsuge luftsyre. Ved det første vil vandet blive ludagtigt, og ved det andet tilfælde ikke villigt trække den forrådnelse som befinder sig i vandet og forårsage luftsyre og anden uhumskhed. Følgelig ikke gøre den forventede nytte.

Begge omstændigheder undgås når man har lejlighed til hele tiden at kaste de glødende kul i vandet, eller når man ser at de efterhånden er udbrændte på ildstedet.

Til 1 tønde vand af ovennævnte beskaffenhed behøves omtrent 1 skæppe kul. 

Bliver kullene fint knust efter at de er læskede, da gør en halv skæppe den dobbelte nytte.

Hvis vandet af de lette kul bliver mere uklart og således ikke kan nydes, kan det blive klart ved at det flere gange løber gennem en såkaldt spidspose. Denne pose laves af tæt blødt flamsk lærred 3/4 alen dyb og en halv alen vidt oventil. Her spændes den til eller sys over et stort tøndebånd, og hænges op så bekvemt at man kan komme til at hælde vandet tilbage, så længe indtil posens sidevægge inden til af de finere kul er blevet tætte, og vandet således kan klares.

Til almindeligt brug, såsom til madlavning, kan dette vand trygt og velsmag bruges. Men vil man bruge det som drikke, vil det blive behageligt når det, efter enhvers smag, syres med frisk citronsaft eller nogle få dråber af fortyndet svovlsyre, som forud blandes på denne måde at man hælder (lidt efter lidt) ½ lod svovlsyre udi en pægl af vandet som under sammenblanding efterhånden rystes eller blandes, og da som meldt kan anvendes.
De brugte kul kan atter gavnes når de endnu engang og oftere gennembrændes. Til det formål kan en gammel jydepotte fyldes og forsynes med låg vel forsynet og indsættes i en bageovn eller andet rummeligt ildsted, hvor den overalt kan omfattes med ildlue. 

Vil man være sikker på at potten skal holde, og have nytte flere gange af samme, bør den hist og her ombindes med tynd glødet ståltråd. Og således kan man flere gange både benytte kullene og potten. Men da vandets rensning muligvis på omtalte måde for mange vil blive vanskelig og måske for bekostelig, kunne hensigten med vandets rensning nærmest opnås når det omtalte vand blev destilleret, hvorved det formedelst kogningen ville både skilles ved en del uhumskhed af jord mv., samt ved den flygtige rådnende luft.

Udstyr til brændevinsfremstilling på Politivennens tid. Med destillerkedel og meget andet. (Eget foto fra Nationalmuseet). 

Denne destillation kunne bedst ske i en brændevinskedel, som fatter flere tønder vand, eller i enhver husholdning, som er forsynet med en destillerkedel. Det tør derved kun iagttages at jo koldere vandet overdestillerede, jo behageligere bliver det ved at anvende ovennævnte syre.

Skulle man nødes til at bruge salt- eller brøndvand, i stedet for ferskvand, så kan også saltet eller anden urenlighed som er i vandet, skilles fra ved destillation. Og i fald at et brændevinsværk ligger ubrugt, kan det således sættes i brug og sandsynligvis producere det mindst bekostelige i husholdningen fornødne vand, såvel til almindelig kogning som til at drikke. 

På denne måde vil en pot vand rimeligvis kun koste 1/6 skilling, da arbejdet dermed kun er ringe og af et mådeligt værksted kan daglig produceres flere tønder vand.

I dette tilfælde bør endnu bemærkes at destillerkedelen, må rense så godt som muligt hver gang den fyldes på ny. Og endelig da, som bekendt destilleret vand snarest er tilbøjeligt til at gå i forrådnelse helst i varmt vajr, og da ikke holder sig i god stand over 6 højst 8 dage, så bør det bruges helst når det nyligt er destilleret.

(Politivennen nr. 488, 29. august 1807, s. 7847-7852)

Om Vandet i Karrene på Gaderne

(Efter indsendt)

Dels vandets egen natur, dels beskaffenheden af de kar man har taget til dette brug, forenet med luftens hede, må nødvendigvis før eller senere bringe vandet i karrene i forrådnelse eller i en stinkende tilstand.

Det var derfor at ønske, at det måtte blive befalet husejerne efter visse dages mellemrum at tømmer deres vandkar, for at fylde dem med frisk vand.

Gammeltorv og Nytorv 1805 mens alt endnu var fredeligt. Her var såvel springvand som pumpe. Man ser også Vor Frue Kirkes spir og det mindre på Sankt Petri Kirke. Mens en kvik person for rundt og slukkede ildebrand i det sidste, satte en brandpil sig fast i toppen på Vor Frues spir og nedbrændte. Området bagest i billedet skulle blive hårdt ramt af bomberne. (Før og Nu 1917). 

For at hermed kunne holdes fornøden orden og opsigt, var det bedst at denne udstyrtning skete i et kvarters gader ad gangen, således at alle karrene i samme på den befalede dag skulle være tomme i to timer, for at det kunne efterses om de også rigtig var udstyrtede.

For at spare ferskvandet, kunne fyldningen igen ske med saltvand af kanalpumperne, og da dette ville måske være mangen husejer for bekosteligt og møjsommeligt, fyldningen også trængte til opsyn, at den ikke skulle ske på halv, foreslås at brandvæsnet påtog sig den ved at udkommandere skufferne og karrerne samt pumpemandskabet, da nogle af brandkorpsets officerer eller underofficerer derved kunne føre kommando og opsigt.

(Politivennen nr. 487, 22. august 1807, s. 7844-7845)

Forslag Københavns Vandbespisning angående.

Skønt de de nuværende tider ikke truer med nogen belejring, men dog bringer en sådan ting i omtale og omtanke, tror udgiveren at burde foreslå Københavns Magistrat en indretning, som når en belejring engang indtraf ville være af største nytte.

En belejret stad kan komme i det tilfælde at måtte bruge vand af en dårligere natur, end den ellers plejede. I sådant tilfælde kan den i vores tid måske ikke opfundne, men dog noget mere end før optagen filtrerting af vandet gøre en væsentlig tjeneste, da selv grumset og urent vand ved den kan forvandles til en klar og velsmagende drik.

Men ikke alle har, ikke alle kan have filtrermaskiner. Man foreslår derfor den høje magistrat ved en passende understøttelse at opmuntre en eller anden i tingen kyndig mand at anlægge en offentlig vandfiltrering i det store, hvor filtreret vand kunne sælges og købes som andre slags fødemidler.

Sikkert ville ingen bedre kunne iværksætte dette, end de mænd som allerede med almindeligt bifald har oprettet et fabrik af filtrermaskiner. Af dem kunne ventes at en sådant anlæg med held ville begyndes og vedligeholdes.

(Politivennen nr. 487, 22. august 1807, s. 7842-7844)

Noget til en Del af Byens Snakkere.

Mens alt hvad der er mandigt, mødigt, ædelttænkende og fædrelignende i hovedstaden forener deres våben, id, vågen, tanker og ønsker imod den fælles fjende. Mens København ærefuldt arbejder på at gøre året 1807 til et lige så ærefuldt minde i sin historie, som de ikke så ældre hædersår. Mens alle har tillid til at en retfærdig sag, klog ledelse, enighed, standhaftighed og æresfølelse uomgængelig tidlig eller sildig vil forjage den overmodige fjende, så findes der - selv om de er få - nogle usle sjæle, der ikke kan eller ikke tør være fortrøstningsfulde. En del mennesker som er uvidende om krigssager og hvis munde burde være låst, men dog uophørligt fremplaprer de mest urimelige ting. De har fortjent at blive gendrevet af enhver værdig københavner og københavnerinde. Men i selskaber af ligesindede falder deres ord i god jord. Til disse er følgende ord rettet:

1) Man hører en gang imellem det tåbelige udråb: De skulle ikke have ladet England komme i land. Men de der siger dette, må vide at selv om hele den danske arme havde stået i Sjælland, var en landgang altid mulig. En arme på en ø med så vidtløftig udtungede kyster, hvor store skibe på så mange punkter kan nærme sig næsten på bøffelskudhold, kan umulig komme tids nok til ethvert angribeligt punkt. Her menes tids nok til at lave batterier. For uden disse kan en landgang der understøttes af linjeskibes eller store fregatters svære skyts ikke holdes tilbage. Men kunne en arme ikke forhindre en landgang på Sjælland, hvorledes skulle da nogle regimenter gøre det?

Hjørnet af Bülowsvej og Rolighedsvej. Så tæt på var englænderne kommet. Dengang var der flade marker og frit udsyn til København. Men også i dag kan man se Christiansborgs spir næsten midt i billedet. Et par hundrede meter tættere på ligger Vor Frue Kirke og Sankt Petri Kirke. Det var dem batteriet på dette sted sigtede efter og anrettede store skader under bombardementet. 

2) Videre hører man snakkere spørge: Hvorfor gøres ikke udfald med alle de bevæbnede folk man har? Men sådanne spørgsmål røber kun den største uvidenhed. Udfald med mængde af bevæbnede borgere er kun nyttig når den belejrende fjende laver løbegrave og værker nær voldene. Tropper der ikke er øvede i felten, kan være meget nyttige på en vold, men at føre den ud i and afstand fra staden, kan sætte dem i fare for at blive afskåret.

3) Bare fjenden ikke sætter et korps i land på Amager! Dette er også et af disse staklers frygtudbrud. Havde englænderne troet det nyttigt at gøre landgang på Amager, kunne han have gjort det for længst. Men Amager kan ikke forsøde ham. Staden er fra den side overmåde stærk befæstet, og at dele sin lille arme alt for meget, indser fjenden vel at være unyttigt.

4) Men de er så mange. Også dette ytrer frygten eller uvidenheden. Efter de engelskes egne trykte angivelser kan de fra England og Rygen samlede tropper være 17.000. Men på Skåne og på Rygen ligger ikke få syge. Nogle har udfaldene gjort ukampdygtige. Dog jeg vil anslå Cathcart har 17000 mand friske tropper. Så man må dog være meget ukyndig, hvis man anser et sådant korps som tilstrækkeligt til at belejre en stad som København. For at kunne gøre dette med kraft, må man være herre over Sjælland, kunne holde Kronborgsbefæstning i ave, hindre troppesamling eller overførsel på øens fjerne kanter og endda have 30 til 40.000 mand foran staden. Det rette udtryk om den engelske arme er, at den er lille, ikke at den er stor.

Det andet batteri som anrettede stor skade lå i området Møllegade-Sankt Hanstorv (sidstnævnte er her set fra Johanneskirken). I dag kan man på intet sted på gadeplan se hvad de sigtede imod for husene langs Søerne. (Eget foto).

5) Men når de nu bliver liggende her til evig tid? Til dette udråb svarer man med det spørgsmål. Kommer der da i år ingen efterårsstorme? Kommer der i vinter ingen is? Kan England bestandig undvære den nu her liggende sømagt? Kan dets 17.000 mand ikke gøre langt mere nytte på deres egen kyst lige over for Boulogne, end ved at ligge på kysten af Sjælland? Sover de på den franske kyst? Har Danmark da ingen arme? Eller har vi ingen Frederik mere?

Dog jeg vil ikke for de mange voksne læsere af dette blad gentage flere af disse tåbelige beklagelser. Man behøver blot staks at lægge mærke til, hvem det er der fremsiger dem: Enkelte frygtsomme fruentimmer, eller mandfolk af de laveste og uvidende klasser. Måske burde man ikke engang værdige at fremsætte så meget fornuft mod en så afstikkende ufornuft.

(Politivennen nr. 487, 22. august 1807, s.7838-7842)

Redacteurens Anmærkning

Ironisk nok stod hovedstyrken af den danske hær i Holsten hvor også kronprinsen var for at holde de franske styrker ude af Danmark. Selv efter at englænderne var gået i land i Vedbæk, blev der ikke sendt forstærkninger til København. Artiklen har ret i at englænderne blev forhindret i at gå i land på Amager og i stedet måtte gøre det ved Brøndby Strand. En ikke uvigtig detalje for de mange københavnere der således kunne komme væk fra bombardementet ved at flygte mod Amager.