Et Bidrag til Københavns Bombardements Historie

(Efter indsendt)

Det bør ikke forblive ubekendt for de som føler glæde ved ulykkelige medborgeres lindring, at hr. vinhandler Bech få timer efter bombardementets ophør, gik omkring ved voldene og i Kongens Have hvor han [formedede] brandlidte liggende under åben himmel og uden at vide nogen tilflugt. Og i samarbejde med hr. brandmajor Kirkerup fik sørget for at 47 mænd, 77 kvinder og 82 børn kom under tag i sprøjtehuset i Gothersgade, og der bekostede nogle afdelinger til deres bekvemmere leje, indtil de formedelst dette huses egentlige bestemmelse blev henvist til Christiansborgs ridehus og det borgerlige eksercerhus. Af de mange, som i det da indfaldende kolde og våde vejrlig lå endnu tilbage i lige jammer, blev også en anden del af hr. konferensråd Malling indlagte i forbemeldt andet steds, samt i Vartov Kirke.

Vartov Kirke i midten i Løngangsstræde (de fem fag med de høje buede vinduer) var og er en udvidelse fra 1755 af Vartov Hospital, som blev opført 1725. Det var her Grundtvig langt senere, fra 1939 var præst. (Eget foto). 

De som blev lagt på disse tredje steder, samt i Rundetårn og den tidligere reberbane ved Østerport, udgør noget over 200 grupper, der med børn iberegnede kan skønnes til omkring 500 personer.

Det er ynkeligt at en del af disse fuldstændig har mistet både linned og sengeklæder, så de nu stadig på tredje uge ligger i Ridehuset på den bare jord, ligesom nogle i Rundetårn på det bare stengulv. I det borgerlige eksercerhus er nogle forsynede med halm fra hr. statsråd Haagen.

Desuden har en driftig embedsmand, som på grund af sin stilling og formedelst en særdeles vigtig mands pludselige tilstødte sygdom, så sig forpligtiget til at sørge for de elendigste de andre steder, allerede for cirka 14 dage siden foranstaltede 60 halmdyner færdigsyede. Men der blev uventet fra en anden kant lagt hindringer i vejen for den gode hensigt, så disse 60 halmdyner stadig ligger uanvendt, og de omtaltes leje findes endnu som før. Den som har lagt denne ugrundede hindring, må forsvare den for de lidende.

København den 25. september 1807

(Politivennen nr. 491, 26. september 1807, s. 7902-7904)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvaredes i Politivennen nr. 494, 17. oktober 1807, s. 7951-7952.

Rundetårn var ifølge Dagen den 29. april 1806 ellers blevet oppudset året før:

Det er i endeel Blade bebudet, at den saa længe ønskte Oppudsning udvendig og indvendig af Rundetaarn vil skee i Sommer. Saameget dette vil glæde enhver god Kbhavner, saa herligt vil det være, om den i Toppen boende Portner flyttes ned, for, som andre Portnere, at boe ved den Port, han hører til, og ved Indgangen til Rundekirkegang var Plads nok til en Bolig for ham. 

En meddelelse om et fjer-udsalg stof i Kiøbenhavns Kongelig Alene priviligerede Adresse-Coontoirs Efterretninger, 14. august 1807:

Fjær-Udsalget til det militaire og Damer, som hidtil var paa Rundetaarn, er nu i Gothersgaden 25 ved Siden af Viinhandler Hagen i en guul Gaard paa højre Haand strax fra Kongens Nyetorv, hvor nu som tilforn bekommes Fjær til forskiellig Priis saavel til det Kongl. og borgerlige Militaire, som til Landeværnet og Studenter-Corpset. For at spare dem, som endnu ofte foruleilige sig op paa Rundetaarn, den Umage og Tidsspilde, bekiendtgiøres endnu denne Forandring af Boepæl.

Tilsvarende notits stod i De til Forsendelse med Posten allene priviligerede Kiøbenhavnske Tidender, 26. oktober 1807, denne gang underskrevet "Simonsen". Rundetårn blev behandlet af Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 102, 3. oktober 1807, spalte 1538:

Efter Anmodning af Hr. Generalmajor Peymann, bleve paa det astronomiske Observatorium de fiendtlige Troppers Stillinger, Bevægelser, Opkastning af Skandser og Batterier, med Observatoriets betydelig forstørrende Kikkerter, bestandig iagttaget deels af Hr. Adjutant Hofmann, og deels af Observatorerne Bugge og Søeberg. Man har saaledes derfra erholdt flere nyttige og vigtige Efterretninger. En Husarordinants holdt hele Dagen ved det astronomiske Taarns Port, for at overbringe Rapporterne til Hovedqvarteret. Hr. Generalmajor Peymann kom ofte selv paa Observatoriet, for at recognosere Fienden.

Det astronomiske Taarn og den tilgrændsende Kirke have været et sandt Maal for de Engelske Bomber, og i det mindste ere 500 til 600 Bomber kastede allene efter dette Punct; dog have ikkun 5 af disse tørnet an paa Taarnet, men ei formaaet at tilføie dets tykke Muur nogen betydelig Skade. Paa Taarnets Plateform ere ikke en eneste heel Bombe, men 3 Bombestykker, faldne. I Trinitatis Kirke og Universitetsbibliothekets Bogsal, der, som bekjendt, er ovenover Kirken, ere omtrent 20 Bomber faldne. Bibliothekssalen er vel temmelig beskadiget, men af Bøgerne ere ikkuns nogle hundrede blevne fordærvede, Manuskripterne og den nylig anlagte Antiqvitetssamling, vare iforveien, ved Hr. Prof. Nyerups Omhu, bragte i Sikkerhed.

I anledning af Ræders Krigshistorie 1807, var der i Corsaren 25. april 1845 denne tegning af hvordan Rundetårn blev benyttet.

Instrumenterne var blevet sikret, omend lidt ærgerligt da man så ikke præcis kunne bestemme en komet et par måneder senere, De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender, 5. oktober 1807:

1807 den 2den October Kl. 7, 45 om Aftenen blev observeret en Comet omtrent 20 grader over den vestlige Deel af Horizonten. Dens Hoved var temmelig lyst, omtrent af Glands som Saturnus og 1 Minut i Diameter. Halen var tydelig sigtbar for det blotte Øie, og dens Længde 34 Minutter, og altsaa lidt større end Solens eller Maanens Diamenter. Dens Dannelse var vifteformig, og i den øverste Ende 6 Minutter bred. Cometens Frastand fra den klare Stierne i den nordlige Krone var 40 Grader 30 Minutter, og fra Acturns 27 Grader 2 Minutter. - Disse Distancer ere ikkuns maalte med Hadleys Sextant og det er meget vanskeligt at bringe saa smaae og svagtlysende Legemer til nøiagtig Bedækning. Af denne Aarsag kan man af saadanne Observationer ikke forvente den høieste Grad af Nøiagtighed, da alle Observatoriets Instrumenter ere nedtagne og i bombefri Gevælvter bevarede, paa det at de ei ved Bombardementet skulde vorde beskadigede, og da disse ei saa hastig kan blive opstillede og tilbørligen verificerede, saa har man ikke været istand til ved nøiagtigere Observationer og bedre Methoder at bestemme denne Comets Sted. Det Kongelige Observatorium den 2den October 1807. Thomas Bugge. 

Om det afskårne Springvand

(Efter indsendt)

Skønt man godt kan forestille sig at springvandets reetablering efter dets standsning forventeligt må være meget vanskeligt, så håbede man dog at samme muligvis i disse dages mellemrum ville have været bragt tilbage til dens forrige tilstand. For manglen på samme medfører for dem som ikke tillige har pumpevand, megen besværlighed ved at hente vand omkring i nabolagene. At al omsorg i den henseende i øvrigt er sket, tvivles aldeles ikke om, og man er overbevist om at denne mangel snarest muligt vil blive afhjulpet til manges lettelse.

(Politivennen nr. 490, 19. september 1807, s. 7884-7885)

Caritasspringvandet på Gammeltorv. Det kan næsten kun være tale om dette springvand. (Eget foto).

Spørgsmaale som til offentlig Nytte kunne gjøres

(Efter indsendt)

1). Til magistraten eller kommertskollegium

Da det er tilladt at indføre provisionsvarer og brænde til København fra provinserne. Mon da ikke derunder forstås også tag- og mursten, der under nærværende omstændigheder også hører til nødvendigheder?

Norgesporten, Kastellet. Her havde englænderne barrikaderet sig efter kapitulationen. Fra denne og indtil afrejsen i oktober befandt København sig i en underlig situation. Byen var som sådan ikke besat. Englænderne holdt sig til Kastellet og bevægede sig rundt i byen som en slags turister. Efter sigende høfligt behandlet af indbyggerne. (Eget foto). 

2) Til det Kongelige Generalitetskollegium.

De engelske tropper som står skildvagt uden for porten, tillader sig aldrig på deres post at bære geværet anderledes end stift i armen. Derved forebygges faren for forbigående at løbe bajonetten i ansigtet. Ville det ikke være ønskeligt at den før kritiserede måde hos vores skildvagter at bære geværet slænget på skuldrene, som bevisligt har afstedkommet farlige sår, blev taget i betragtning til afskaffelse?

(Politivennen nr. 490, 19. september 1807, s. 7883-7884)

Om Brandassurancens vedtagne Udbetaling af de under Krigsuroligheederne indtrufne Brandskader

I forgårs behandlede forsamlingen af Københavns Brandforsikrings Personer det vigtige spørgsmål om forsikringen skulle udbetale den senere skete brandskade eller ej. Udgiveren begriber ikke hvorledes dette kunne blive et spørgsmål eller en tvivl. Som sådant må det dog have forekommet adskillige. Men til lykke var den største mængde i den henseende af samme tanke som han. Af de 150 repræsentanter var 66 til stede ved denne forsamling. 50 stemmer var for og 16 imod udbetalingen. Af de sidste talte hr. justitsråd Holm og af de første justitsrådene Skibsted og Bivet og assessor Horn med størst iver.

Oprindelig var titlen justitsråd forbeholdt Højesteret. Men ret hurtigt blev betegnelsen udvidet til også at omfatte andre. Således også på Politivennens tid. Det har dog nok været de finere herrer der talte i Brandforsikringen, måske velklædte som ovenstående (foto fra Nationalmuseet).

En sådan beslutning tjener personerne til største hæder, opfylder ønskerne for alle andelshavere i brandkassen, og afværger den ellers uundgåelige ødelæggelse for husejerne, der ville være sket i modsat fald. Nemlig at prioritetsindehavere da ville have erfaret at de ingen sikkerhed havde i tilfælde som dette og lignende optegnet i skæbnens bog. Og derfor ville have opsagt deres kapitaler.

Der er ingen tvivl om at det jo med tiden vil synes helt i overenstemmelse med rimelighed og retfærdighed at hele staten, for hvis tarvs skyld Københavns borgere vovede deres liv og ejendom, forholdsmæssigt bør bære denne nu besluttede udbetaling, og ikke staden København alene.

(Politivennen nr. 490, 19. september 1807, s. 7882-7883)

Ønske i Anledning af den nylige Ildebrand

(Efter indsendt)

Man hører i denne tid en forunderlig uvished overalt, i anledning af de ved sidste ildebrand ødelagte bygninger. Nogle anser det som aldeles uomtvisteligt at staden, som ved enhver ildebrand, godtgøres dem af brandforsikringen, andre derimod ytrer tvivl om det.

En sådan uvished og sådanne tvivlsytringer kan naturligvis ikke andet end vække den ubehagelige frygt hos mange af de husejere, der så uskyldigt er blevet ulykkelige.

Man fremsætter derfor det ønske, at brandforsikringens bestyrelse snarest muligt ved en offentlig bekendtgørelse om tiden og måden på hvilke disse beklagelsesværdige ulykkelige skulle få den skadeserstatning som tilkommer dem. Det vil bidrage til at en uheldig skæbne ikke gøre adskillige af dem endnu hårdere ved en så plagende uvished.

(Politivennen nr. 489, 12. september 1807, s. 7872-7873)

Bombardementet var forbi. Kapitulationsforhandlingerne og underskrivelsen af selve kapitulationen foregik ud for "det hvide hus" nogenlunde på dette sted (Classensgade). Man kunne begynde at opgøre skaderne efter bombardementet. I dag er der ikke noget der bare minder om denne begivenhed. Godt nok er der et hvidt hus, men det var der end ikke tænkt på i 1807.