Endnu noget om Skud i Rosenborg Have

(Efter indsendt)

I Politivennen nr. 523 er allerede blevet klaget over et lige så farligt som uønsket skyderi i Rosenborg Have. Ikke desto mindre er den 11. og 12. i denne måned om formiddagen atter blevet hørt skud, måske for at kyse fugle eller for dræbe hunde. Farligheden med skarpe skud er indlysende nok, og at frygt er uundgåelig, endog om den bedste skytte brugte gevær på et så offentligt forlystelsessted, hvor børn og voksne findes snart hist, snart her, og let kunne træffes i stedet for den genstand er sigtes på. Er hensigten med dette skyderi at holde hunde ude af byen (for anden rimelig grund lader sig næppe tænke) så har man tidligere i sådanne tilfælde brugt aldeles ufarlige og til formålets opfyldelse lige så sikre midler og disse håber man vil blive anvendt igen. For i modsat fald skræmmes publikum fra haven, når det ikke kan vandre der i tryghed, uden hvert øjeblik at befrygte en beskadigelse på lemmerne ved uforsigtige skud. Og hvor dyrt betales ikke det tilsigtede formål når det købes med en nervesvækket oldings eller en frugtsommelig kones, ofte med farlige følger forbundne skræmmelse!

(Politivennen nr. 525, 21. maj, s. 8430-8431)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen følger op på Politivennen nr. 523, 7. maj 1808, s. 8406-8407

Ønske i Anledning af benådede Slaver

(Efter indsendt)

Man har set at en del af de ved kongelig benådning af slaveriet frigivne slaver driver om på gaderne i den usleste dragt. Det mener indsenderen ikke bør finde sted. Men det ville vel heller ikke være vanskeligt at blive sørget for at disse mennesker kan anvises steder, hvor de kunne fortjene det højst nødvendige til livets ophold, som i denne tid hvor der foretages så meget offentlig arbejde. De ville derved føle fordelen af deres frihed og kunne muligt jo endnu blive nyttige skabninger for det menneskelige selskab. Derimod i den tilstand de nu driver omkring synes deres frihed dem en byrde om end følgen ikke kan formodes at de igen skulle falde tilbage til forrige levned.

(Politivennen nr. 525, 21. maj 1808, s. 8429-8430)

Redacteurens Anmærkning.

Efterlysninger af undvegne slaver var almindelige. Nedenstående notits fra "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger", 22. juni 1809 er dog ret usædvanlig, og fortæller om hvordan slaverne forsøgte at klare sig når de undveg.

En blaae Kiole og en Hat, som en fra Slaveriet undvegen og igjen paagreben Slave siger at have afvigte Fredag den 16de dennes kiøbt paa Amagertorv, er til eftersyn ved Politierettens 4de Protocol, tilligemed en Døbeseddel og en Communionseddel, som han siger at have funden paa Farimagsveien, og lyder paa Navnet Lars Jensen.

Omfanget af slaveri fremgik af en artikel i Dagen, 24. november 1810:

Kbhavns Fæstnings Slaveri havde d. 1ste Nov. 1810 ialt 252 Slaver. Disse vare saaledes beskikkede: 1 Proføs, 2 Sygevartere, 5 Invalider, 1 hos Ltn. Clementin, 1 hos Voldskytten, 2 paa Guldhuset, 1 paa Skrædersalen, 2 i Rosenborg Have, 8 paa Tøjhuset, 3 til Gadefejning i Kastellet, 3 ved Vagtbrændes Uddeling, 2 til Vagtfejning, 3 i Kassernerne, 3 Brændeskærere hos Kapt Hals, 15 Syge, 6 opkomne af Sygelejet, 2 under Forvaring, og 192 under Infanterikorpsets Tjeneste. Gevaldigere ere 19. 

Advarsel mod Senbombardering

(Efter indsendt)

Man træffer endnu ved gravning eller oprydning på bomber som ikke er  gået i stykker, men har deres brandrør og følgelig deres fyldning. At lade dem ligge således hen er en uforsigtighed, der kunne have de skrækkeligste følger. Imidlertid ved indsenderen at der hist og her gemmes sådanne fyldte bomber. Man bør få brandrøret ud, tilligemed hele ladningen inden man lægger sådanne mindestegn hen. Ved at gå på Rundetårn ser man gennem døren en hel bombe ligge på kirkeloftet. Det synes som om den endnu har sit brandrør. Måske er det kun et stykke træ der er sat deri.

(Politivennen nr. 524, 14. maj 1808, s. 8421)

Et stykke af en kanonkugle ramte en bog og er i dag udstillet i Rundetårn. I glas og ramme med tilhørende forklaringer.

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvaredes i Politivennen nr. 529, 18. juni 1808, s. 8497-8498.

Uordner - Endnu noget om Skud i Rosenborg Have

I dag ved middagstid mellem kl. 1 og 2 affyrede en karl med arbejdstøj som en bondekarl et gevær inde i Rosenborg Have tæt ved det lille hus som opbygges bag sprøjteskuret. Skyderi med geværer, selv om det kun er løst krudt, i en have der er åben for offentlig afbenyttelse, og på et tidspunkt hvor den er fuld af spadserende er vel klart en højst uønskelig sag. Derved kan voldes om ikke skade, så dog forskrækkelse. Og at det aldeles hindrer den behageligste skovsangers nærværelse i en lund eller have at der affyres geværer, er en sag som er bekendt nok.

(Politivennen nr. 523, 7. maj 1808, s. 8406-8407)

Der er flere tilfælde af skyderi i Rosenborg Have. Den ene gang tæt ved sprøjtehuset. Og selv om der så måske ikke skydes med skarpt, skræmmer det sagesløse gamle og fruentimmer fra vid og sans.

Redacteurens Anmærkning

Artiklen blev fulgt op i Politivennen nr. 525, 21. maj, s. 8430-8431. 

På politivennens tid var der ca. 40 sprøjtehuse rundt omkring i København. Bl.a. et ved Rosenborg.

Uorden ved Vejen til Tømmerpladsen

(Efter indsendt)

På vejen til tømmerpladsen ved stadens brændeoplag ses ugerne nu som aldrig før et hæsligt syn og uorden af hatte, en del laser og pjalter, af de druknede og på anden måde aflivede der er lagt i dødehuset . Mange som passerer denne vej ønsker dels i forretninger og dels for fornøjelse at denne uorden måtte fjernes, da disse forrådnede, urenlige og stinkende ting kunne være skadelige og ser tillige ilde ud. Muligt var det bedst at sådanne ting enten kastedes i søen eller blev begravet.

(Politivennen nr. 523, 7. maj 1808, s. 1896-8397)